Prøv avisen

Kristne videobloggere gør tro til selvterapi: ”Bibelen viser os, at det er okay at være sårbar”

De er alle del af den digitale ungdom og deler deres liv på offentligt tilgængelige profiler på flere sociale medier. Deres fotos og videoer kunne være lavet af professionelle og viser alt fra bryllupsfester, dovne søndage, bibelvers og kæledyr. Med udgangspunkt i deres egen hverdag og udfordringer deler de kristne budskaber i håbet om at inspirere andre. Fra venstre mod højre ses Priscila Romo på 30 år (Spanien), Justin Khoe på 28 år (USA) og Lisa-Marie Stowi på 23 år (Tyskland).

Tusinder følger med, når unge kristne fra forskellige lande deler deres liv og tro på internettjenesten Youtube. ”Hvis der sidder nogen derude og leder efter fred og glæde i deres liv, kan de måske bruge mine erfaringer til noget,” siger en af dem, den 28-årige Justin Khoe, der har over 76.000 følgere

Han sidder i sin stue og ser dig i øjnene, mens han taler om sin depression. Han er i slutningen af 20’erne og taler til dig, som om I er midt i en alvorlig, men venskabelig samtale.

”Jeg havde et usundt syn på mig selv og mit selvværd,” siger han.

”Jeg følte, at jeg tabte mange slag i forhold til, hvor succesfuld jeg gerne ville være, og jeg havde mest af alt lyst til at give op og krybe sammen i fosterstilling.”

Hans hustru sidder ved siden af ham. Hun smiler opmuntrende og ser skiftevis fra ham til dig.

”Men når man læser Bibelen, kan man se, at det er helt normalt at opleve den slags,” fortsætter den unge mand og fremhæver et bibelvers fra Første Kongebog, som han under sin depression fandt trøst i, da han ikke var alene med sine tanker.

For her har selv profeten Elias mistet håbet og bedt Gud om at tage Elias’ liv, fortæller manden.

Der er en computerskærm imellem dig og ham. Og hans ord er faktisk slet ikke rettet til dig personligt, men fra en optagelse, som allerede er set af næsten 2000 andre. Men det er alligevel intimt. For du sidder måske i din sofa og ser på ham siddende i sin. I morgen tager han dig med ud at gå med sin hund, og i næste uge hilser hans hustru på dig, når hun går forbi kameraet på vej ud for at handle. Hunden hedder Ronin, og hustruen hedder Emily. Det ved du, fordi han har talt så meget om dem.

Sådan opleves det at være publikum til folk som 28-årige Justin Khoe på den populære internettjeneste Youtube. Som så mange andre brugere på hjemmesiden er Justin Khoe en privatperson, som på internettet deler både lidt af sig selv og lidt af det emne, der optager ham. For nogle kan det være sminketips eller videospil. I Justin Khoes tilfælde er det hans personlige forhold til Gud.

Han er ikke den eneste, der deler ud af det sidstnævnte, for religion er langtfra undtaget den moderne udvikling. Da både radioen og tv-apparatet blev de nyeste hits i henholdsvis 1920’erne og 1950’erne var kristne kirker i USA hurtige til at broadcaste kristent indhold. I dag foregår udviklingen på internettet, hvor folk på verdensplan ser over en milliard timers video gennem Youtube hver dag. Det er en platform, som unge troende så vel som etablerede kirker er begyndt at udnytte.

Justin Khoe er fra delstaten Oregon i USA og et eksempel på det første. Han er ikke sponsoreret af eller tilknyttet en bestemt kirke, men kalder sig for digital missionær. Til hverdag er han konsulent og hjælper kirker med deres digitale markedsføring.

På Youtube har han under navnet ThatChristianVlogger (Den der kristne videoblogger) over 76.900 fans, der abonnerer på hans Youtube-kanal, og hans videoer er blevet set næsten tre millioner gange af folk fra hele verden.

I sine videodagbøger forsøger han at vise, hvordan det, man læser i Bibelen, kan bruges til at tackle udfordringer som psykiske problemer, karrierevanskeligheder og ægteskab. Over for Kristeligt Dagblad forklarer han, at han intet har imod at dele åbent ud af sig selv, heller ikke selvom temaet er noget så tabubelagt som depression.

”Samfundet har en meget stærk idé om, at vi skal ophøje os selv for at være værdifulde. Vi skal se godt ud, være succesfulde og må ikke vise vores svage sider. Men når alt skal være perfekt hele tiden, kan det lede til meget mørke tanker. Bibelen viser os, at det er okay at være sårbar og svag, og gennem troen har jeg lært at hvile i mig selv, for Gud har allerede sagt, at jeg er værdifuld,” siger han.

”Det giver mening for mig at dele, hvordan troen har ændret mit liv til det bedre. Hvis der sidder nogen derude og leder efter fred og glæde i deres liv, kan de måske bruge mine erfaringer til noget. Det ville være egoistisk ikke at dele. Hvis jeg finder en god restaurant, så vil jeg jo også invitere mine venner og familie derhen, så jeg kan dele oplevelsen med dem,” siger han.

At unge kristne bruger tid foran skærmen i selskab med folk som Justin Khoe, er ikke et mysterium. Det handler om tillid, fortæller Mads Keilberg Johansen, digital chef i Holm Kommunikation samt ekspert i digital pr og sociale medier. Youtubere, som de kaldes, tager folk med ind i deres hjem og lægger deres personlighed i det, de laver, forklarer han.

”Selvom man måske aldrig har talt med dem direkte, kan man komme til at føle sig som en af deres venner. De taler til dig i øjenhøjde, går rundt i deres hus med dig, og det er enormt autentisk og tillidsvækkende, at deres hund lige pludselig kommer ind billedet. Eller at der roder lidt på sengen ved siden af, fordi de ikke nåede at rydde op, inden de tændte kameraet,” siger Mads Keilberg Johansen og sammenligner dem med de såkaldte influencers – bloggere, der med deres store popularitet og rækkevidde på sociale medier er attraktive for virksomheders markedsføring.

”Folk føler sig forstået, når youtuberne taler om temaer, der ligger publikum nært. Så kan de se idéen i det, de ’sælger’, uanset om det er et produkt, et budskab eller en religion,” siger han.

Har man med kristne youtubere at gøre, er der naturligvis tale om et bestemt budskab – deres tolkning af kristendommen.

Denne form for decentralisering af religionen har betydning for forkyndelsen i disse år, mener Peter Phillips, teolog og direktør for centeret for digital teologi ved det britiske Durham University samt tidligere præst i den engelske metodistkirke.

En ny form for kristendom, der for første gang blev beskrevet af sociologer i 2005, har fået en enorm fremgang de seneste år på grund af internettet og digitale medier, forklarer Peter Phillips. Han kalder den en terapeutisk moralistisk deisme, hvor det centrale mål i livet er at være glad og have det godt med sig selv i stedet for at fokusere på en traditionel kristen kerne eller almægtig skabergud:

”Det handler om at bruge sin tro som personlig terapi. Det kan blive meget følelsesmæssigt og handler om at få styr på sig selv.”

”Youtube handler for det meste om at pakke produkter ud og vise folk, hvordan de kan bruges i hverdagen. Det samme gør de med kristendommen. Men når det er med udgangspunkt i den enkelte person, og i hvad kristendommen kan gøre for dig, så kommer det til at handle om selvransagelse og selvterapi,” siger Peter Phillips.

Tendensen illustreres i et skift i de mest populære bibelvers i verden. Dem kan man nemlig også holde øje med i dag, nu hvor Bibelen har været digitaliseret og i lommevenlig app-form siden 2008. Den digitale bibel Youversion er blevet downloadet over 300 millioner gange, og firmaet bag holder øje med, hvordan den bliver brugt. I Bibelen kan folk markere, gemme og dele et hvilket som helst bibelvers på telefonen og sociale medier. De vers, som folk gennem app’en interagerer mest med, handler om selvrealisering og om at finde personlig styrke, siger Peter Phillips.

I 2017 var det mest populære bibelvers eksempelvis fra Josvabogen, kapitel 1, vers 9:

”Jeg har jo indsat dig; vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din Gud er med dig overalt, hvor du går.”

Peter Phillips’ forskning peger på, at de populæreste bibelvers er udtryk for, at folk tror mere på deres egen aktivitet som det bærende element i deres søgen efter det gode liv – ikke Guds direkte engagement. Og at de foretrækker en generel Gud, der holder sig i baggrunden, frem for en aktiv Jesus, der går ind og blander sig.

Det er en anderledes prioritering end før. Går man 10 eller 15 år tilbage i internettets historie, kunne søgestatistikker og tekstbøger ifølge Peter Phillips vise interesse for bibelvers, hvori Gud og Jesus var de centrale kræfter.

Selvom den terapeutiske tilgang til tro blomstrer på især amerikanske Youtube-kanaler, er den ikke forbeholdt en bestemt religion eller geografi. Ifølge Peter Phillips er globalisering og sociale medier med til at sprede den til hele verden.

I Tyskland er den 23-årige Lisa-Marie Stowis ansigt efterhånden kendt af tyske unge, der har set hendes You-tube-videoer 725.000 gange. I sine videoer taler hun under profilen Li Marie om kvindespørgsmål, som hun kalder det– emner som ”Ingen sex før ægteskabet, hvorfor vi venter?”, ”Må man gøre sig pæn som kristen?” og ”Kan kvinder virkelig prædike?”.

Hun er ved at skrive sin afsluttende opgave på teologistudiet i Bingen ved Rhinen og har været med til at starte en online-frikirke, som i første omgang kun var tænkt som en videokirke på Youtube. Her skiftes hun og andre til at lægge videoer op med kristne budskaber og med samme opbygning som dem, hun laver til sin egen kanal. I dag har kirken følgere nok til at have startet små huskirker i folks hjem i forskellige tyske byer.

”Jeg gør det for at vise folk, at Bibelen er den bedste retningslinje for vores liv. Det er simpelthen min passion at dele den tilfredsstillelse, jeg får ved at tro,” siger hun.

Det er dog ikke uden udfordringer at være så åben omkring sin tro og sit personlige liv, fortæller hun. Det var hårdt at indspille en video om, dengang en ekskærestes utroskab fik hende til at tvivle på Guds tilstedeværelse. Og det er ikke unormalt for hende at modtage hadefulde eller truende kommentarer på internettet. Det er mest af alt, når de kommer fra andre kristne, at det går hende på.

”Nogle kristne har svært ved at forstå vores måde at gøre tingene på, og så smider de had og bibelvers efter os i kommentarsporet. Det er præcis sådanne ting, der får ikke-kristne til at tro, at religiøse mennesker er tossede,” siger hun.

”Men det prøver jeg at modbevise gennem mine videoer, som mest af alt viser, hvordan jeg bruger troen i min hverdag,” siger Lisa-Marie Stowi, hvis You-tube-kanal har det engelske slogan ”Living the christian lifestyle” og knap 9000 faste abonnenter.

Mere end tusind kilometer væk i den spanske by Zaragoza sidder Priscila Romo på 30 år. Hun arbejder til daglig som socialrådgiver og som ungdomspræst i sin fars pinsekirke. For tre år siden oprettede hun sin egen Youtube-kanal, hvor især hendes bryllup har fyldt en del. I starten brugte hun kun internettjenesten til at se andres videoer, men hun følte, der manglede noget i det, hun så.

”Det gik op for mig, at dem, jeg selv fulgte på Youtube, ikke havde mange kristne værdier i deres liv, hvilket var ærgerligt. Så jeg tænkte, at jeg kunne vise en anden måde at leve på,” siger hun.

I dag har hun 8800 faste abonnenter, og hendes videoer er blevet set mere end 500.000 gange. Der er for eksempel temaer om, hvordan man kan beherske sin angst, eller hvordan Gud kan hjælpe en til at organisere sin tid bedre, så man ikke bliver stresset.

Priscila Romo føler et stort ansvar over for sine fans, som primært er yngre end hende selv:

”Nogle af dem er meget unge og skal tage mange beslutninger om deres fremtid. Hvis de føler, jeg på nogen måde kan hjælpe dem, ser jeg det som en stor ære, og jeg forsøger at gøre det så godt, jeg kan.”

”Og hvis de er mere trygge ved at sidde derhjemme og se videoer om, hvordan man som kristen pige skal forholde sig til kæresteforhold, i stedet for at gå ned i en kirke og spørge præsten, så er det da fantastisk, at de har muligheden,” siger hun.

Hendes præstefar støtter hendes projekt, men hun kan mærke, at ældre generationer udtrykker deres tro på en anden måde, end hun selv gør. Men det er sådan, det skal være, mener den spanske videoblogger.

”Selvom vi udtrykker os anderledes og med nye redskaber, så er Ordet det samme. Hver generation kommer til at have sit eget forhold til Gud, og det skal vi respektere. Mine børn kommer også til at udtrykke sig på en anden måde end mig. Det handler om at oversætte Gud, så han kan komme tæt på folk på en måde, der giver mening for dem,” siger Priscila Romo.