Kritik af Hitler-attentat kan gavne tyske højrenationalister

Det højrenationale Alternativ for Tyskland har aldrig før ligget så højt i meningsmålingerne. En ungdomspolitiker har vakt harme, også internt, ved at håne helten fra attentatforsøg mod Hitler i 1944. Men partiet provokerer bevidst for at tækkes den yderste højrefløj

Den tyske offentlighed har derfor reageret med bestyrtelse, efter at et medlem af det højrenationale Alternativ for Tyskland forleden kaldte Stauffenberg for en ”forræder”. Lars Steinke, formand for partiets ungdomsorganisation i Niedersachsen, Unge Alternative, omtalte på Facebook attentatet den 20. juli 1944 som ”en kujons skamfulde forsøg” på at redde sit eget skind fra de allierede soldater.
Den tyske offentlighed har derfor reageret med bestyrtelse, efter at et medlem af det højrenationale Alternativ for Tyskland forleden kaldte Stauffenberg for en ”forræder”. Lars Steinke, formand for partiets ungdomsorganisation i Niedersachsen, Unge Alternative, omtalte på Facebook attentatet den 20. juli 1944 som ”en kujons skamfulde forsøg” på at redde sit eget skind fra de allierede soldater. Foto: Swen Pfoertner/AP/Ritzau Scanpix.

Efterkrigstidens Tyskland skulle lede længe efter forbilleder, som kunne give en smule moralsk rygstøtte og føje blot en anelse lys til den dystre nazistiske fortid. Et af de få forbilleder er den tyske officer Claus von Stauffenberg, som blev skudt af nazisterne, efter at han havde stået i spidsen for det mest berømte attentatforsøg mod Adolf Hitler i juli 1944.

Den tyske offentlighed har derfor reageret med bestyrtelse, efter at et medlem af det højrenationale Alternativ for Tyskland forleden kaldte Stauffenberg for en ”forræder”. Lars Steinke, formand for partiets ungdomsorganisation i Niedersachsen, Unge Alternative, omtalte på Facebook attentatet den 20. juli 1944 som ”en kujons skamfulde forsøg” på at redde sit eget skind fra de allierede soldater.

AfD-ledere har taget afstand fra politikeren og opfordret til at smide ham ud af det fem år gamle parti, som ved valget sidste år stormede ind i den tyske forbundsdag og i de seneste meningsmålinger står til mellem 14 og 17 procent af stemmerne.

”Sådanne ytringer er noget grundløst sludder. Stauffenberg er en helt i Tysklands historie. Steinke har diskvalificeret sig fra AfD, og han bør udelukkes,” siger partiets medformand og gruppeformand i Forbundsdagen, Alexander Gauland, via en talsmand på Twitter.

Men Steinkes udsagn er helt i tråd med tidligere kontroversielle udsagn fra partiets toppolitikere, påpeger politolog Gero Neugebauer fra Det Frie Universitet i Berlin.

Han henviser til, at Gauland selv har vakt vrede ved at rose den tyske værnemagt under krigen og betegne de 12 år under nazismen som en ”fugleklat” i tysk historie. Ligeledes kom partiets medformand i delstaten Thüringen Björn Höcke sidste år under voldsom beskydning, da han omtalte holocaust-mindesmærket i Berlin som et ”skændslens monument” og efterlyste en ”180 graders vending” i Tysklands ”latterlige” erindringspolitik.

”Der er retoriske forbehold i AfD, men hidtil ingen udelukkelser eller andre former for afstraffelser for uønskede udsagn. For en del af partiet signalerer hr. Steinkes udsagn bredden af holdninger i partiet, og det ses som noget positivt,” siger Gero Neugebauer.

AfD’s ledelse kritiserer gerne røster som Steinke uden for alvor at gribe ind, eftersom røsterne er vigtige for integrationen af de yderste højreorienterede grupper, påpeger Detlef Siegfried, som er professor med speciale i Tysklands politiske historie og samfundsforhold ved Københavns Universitet. Björn Höcke, som ifølge avisen Thüringer Allgemeine repræsenterer cirka en tredjedel af partiets bagland, fik for eksempel lov til at blive i partiet, selvom ledelsen i første omgang besluttede at smide ham ud. Detlef Siegfried minder om, at partiet er et samlingspunkt for alle grupper til højre for forbundskansler Angela Merkels kristeligt demokratiske CDU.

”Det indebærer også de nærmest nynazistiske grupper, som eksisterer i Tyskland,” siger han og tilføjer, at partiet følger en dobbeltstrategi:

”Man tolererer den slags ytringer, hvis de ikke møder for megen modstand, men undlader at solidarisere sig fuldstændigt med dem for ikke at fremmedgøre stemmer længere inde mod midten.”

AfD’s provokationer om nazi-fortiden afspejler holdninger, som tidligere var fremherskende i Tyskland, og som stadig findes i et mindretal af befolkningen. Efter krigen mente et stort flertal for eksempel, at Stauffenberg var en forræder, og i 1950’erne og 1960’erne var den fremherskende holdning, at man havde beskæftiget sig nok med krigen. Stauffenberg blev først rehabiliteret, da den nye forbundshær havde brug for legitimitet og ledte efter moralske forbilleder ved grundlæggelsen i 1955, påpeger Detlef Siegfried.

”Men det kritiske syn på den nazistiske fortid, som de fleste i dag bekender sig til, og som man betegner som statsræson, begyndte først at vinde frem i den brede befolkning i slutningen af 1980’erne,” siger han og henviser til en afgørende tale af daværende forbundspræsident Richard von Weizsäcker, der i 1985 på 40-årsdagen for Nazitysklands kapitulation som en af de første betegnede dagen som en ”befrielse”, ikke som et sammenbrud.

”Den indstilling, som ikke kom frivilligt, og som er så hårdt tilkæmpet, kan man ikke rulle tilbage. Men AfD appellerer til det mindretal i befolkningen, som mener, at Tyskland er gået for langt i sit selvopgør,” siger han.

Når AfD står til op mod 17 procent af stemmerne og er på nippet til at vippe de kriseramte tyske socialdemokrater af pinden som landets næststørste parti, skyldes det dog snarere, at Merkels regering er lammet af konflikter, ikke mindst i asylspørgsmålet, mener Detlef Siegfried:

”Den ophidsede udlændingedebat skaffer stadig stemmer til AfD, og regeringens interne stridigheder er vand på partiets mølle.”