Prøv avisen

Folkekirkens Nødhjælp får kritik for støtte til fond opkaldt efter terrorgruppes talsmand

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Folkekirkens Nødhjælp kritiseres fra flere sider for at støtte en fond opkaldt efter en afdød talsmand for den palæstinensiske gruppe PFLP, som står på EU’s terrorliste. Folkekirkens Nødhjælp afviser kritikken

Bør en kirkelig organisation støtte en fond, som udfører et anerkendt socialt arbejde, men som samtidig er opkaldt efter en afdød talsmand for en organisation, der kaprede fly og dræbte civile? Fra flere sider møder Folkekirkens Nødhjælp nu kritik for at støtte Ghassan Kanafanis Kulturfond, som arbejder med palæstinensiske flygtningebørn i Libanon. Fonden er opkaldt efter den palæstinensiske journalist og forfatter Ghassan Kanafani, som var talsmand for den marxistiske palæstinensiske Folkefront til Palæstinas Befrielse (PFLP) og blev dræbt af en bilbombe i 1972. PFLP blev dengang kendt verden over for en række flykapringer og har siden 2002 stået på EU’s terrorliste.

”Sagen er alvorlig nok,” siger Bent Blüdnikow, historiker og debattør, som i sin bog ”Bombeterror i København: trusler og terror 1968-1990” behandler PFLP’s forbindelse til andre terrorgrupper.

”Enhver støtte til eller ethvert medlemskab af en fond, som er opkaldt efter tidligere medlemmer af PFLP, er problematisk, når vi tænker på de ofre, som blev udsat for deres terroristiske virksomhed,” siger han.

PFLP samarbejdede med terrorgrupper i Europa og Japan, herunder den danske Blekingegadebande, og bør betegnes som en terrororganisation, idet PFLP rettede aktioner mod civile: Gruppen myrdede passagerer og besætningsmedlemmer under flykapringer og angreb en jødisk restaurant i Paris, påpeger Bent Blüdnikow.

Maradona Isho er uddannet historiker fra Aarhus Universitet og har flere gange markeret sig i den danske debat om Mellemøsten. Han er også kritisk over for Folkekirkens Nødhjælps støtte til en fond opkaldt efter en PFLP-talsmand.

”Jeg kan simpelthen ikke forstå, at Folkekirkens Nødhjælp ikke finder det uetisk at støtte Kanafani-fonden økonomisk. Der ville være ramaskrig i Danmark, hvis man fandt ud af, at Folkekirkens Nødhjælp støttede danske børnehaver, der var oprettet til ære for Blekingegadebandens medlemmer,” siger han.

Men Folkekirkens Nødhjælp har ikke noget problem med at støtte fonden, oplyser generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen. Fondens arbejde drives af Ghassan Kanafanis danske enke, Anni Kanafani, og Folkekirkens Nødhjælp støtter fondens arbejde sammen med mange andre donorer, herunder den schweiziske regering.

”Danske Anni har i årtier givet nogle af de allermest udsatte flygtningebørn mulighed for at komme i børnehave og få en pause fra en svær hverdag. Børnehavernes pædagogik og brug af kunst til at hjælpe børn, der ofte har traumer fra krig og er præget af dyb fattigdom i lejrene, er anerkendt – også i Danmark. I år støtter Folkekirkens Nødhjælp med et mindre beløb fondens hjælp til børn, der er flygtet fra Syrien,” skriver hun i en e-mail til Kristeligt Dagblad og tilføjer, at fonden blev stiftet to år efter mandens død og er ”uafhængig og har et humanitært formål”.

”Fonden og Annis børnehaver blev stiftet for 46 år siden – i en anden tid og i en anden politisk virkelighed i regionen end i dag og længe før, PFLP kom på EU’s liste. Når det er sagt, så ærgrer det os uden tvivl, hvis fondens navn nu skygger for Annis vigtige arbejde,” skriver generalsekretæren.

Foreningen til støtte for Kanafanis Børnefond oplyser på sin hjemmeside, at Folkekirkens Nødhjælp ”i mange år” har støttet Ghassan Kanafanis Kulturfond, og foreningen henviser på hjemmesiden direkte til en kontaktperson i Folkekirkens Nødhjælp.

Fonden var imidlertid også til debat sidste år, da DR-programmet ”Anne og Anders i Mellemøsten: Libanon” berettede om Ghassan Kanafanis Kulturfond uden at fortælle, at han ”kæmpede for den palæstinensiske sag, blandt andet som talsmand for PFLP, som både Israel og EU anser for en terrororganisation”.

DR tilføjede siden denne sætning til programmet, efter at seernes redaktør, Jesper Termansen, vurderede, at DR havde overtrådt sine egne etiske regler.

Folkekirkens Nødhjælp beskriver dog selv konsekvent Ghassan Kanafani som talsmand for ”modstandskampen” og nævner hverken PFLP eller terror. Det fremgår af den kirkelige organisations egen artikel om fondens tilblivelse og arbejde under overskriften ”Flygtningenes danske bedstemor”.

Men en statsstøttet organisation bør ikke udelade så vigtig information, at Kanafani var talsmand for PFLP. Det mener Mark Ensalaco, lektor i statskundskab ved det amerikanske Dayton Universitet med speciale i blandt andet politisk vold og forfatter til en bog om terrorisme i Mellemøsten.

”Han var ikke en terrorist i den forstand, at han direkte deltog i deres handlinger. Men på nogle af deres pressekonferencer pralede han af PFLP’s terrorhandlinger. Han var talsmand for en terrororganisation,” siger Mark Ensalaco.

”Uanset om man er journalist eller historiker, er dette relevante oplysninger, som bør nævnes. Det er vigtigt at vide, at han hørte til PFLP og som deres talsmand handlede i tråd med deres ideologi,” siger han og tilføjer, at ”modstandskamp” i denne sammenhæng dækker over terror.

Generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen forsvarer, at organisationen ikke omtaler Ghassan Kanafanis tilhørsforhold til PFLP.

”Artiklen på vores hjemmeside fra 2016 om Anni Kanafani er en beskrivelse af hendes livslange arbejde med flygtningebørn og en ekstraordinær kærlighedshistorie 50 år tilbage. Journalistens fokus er ikke den politiske virkelighed i Libanon eller i regionen i 1970’erne, da det ikke har noget at gøre med fondens virke i dag. Den beslutning kan selvfølgelig diskuteres, men vi har ønsket at sætte fokus på det humanitære arbejde og børnenes situation og ikke det politiske,” skriver hun i en e-mail.

Er artiklens brug af begreber som palæstinensisk ”modstandskamp” udtryk for Folkekirkens Nødhjælps generelle syn på PFLP som en modstandsbevægelse og ikke en terrororganisation?

”Folkekirkens Nødhjælp tager naturligvis afstand fra al vold mod civile, ligegyldigt hvem der begår den og ligegyldigt i hvilken sammenhæng. Dette gælder selvsagt også PFLP,” lyder generalsekretærens skriftlige svar.

Ifølge forsker Mark Ensalaco går der dog en klar skillelinje mellem terrorister som PFLP og modstandskæmpere som eksempelvis de danske, der kæmpede mod nazisterne for 75 år siden.

”Det ville være moralsk forkasteligt og absurd at sammenligne PFLP med modstandsgrupper, der for eksempel kæmpede mod nazister. Modstandsorganisationer tager ikke gidsler, dræber ikke civile og kaprer ikke fly. Modstanden i Europa målrettede sig tysk militær. Selvom ordet ’befrielse’ optræder i PFLP’s navn, ændrer det ikke ved det faktum, at PFLP’s modus operandi var terror,” siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Ghassan Kanafanis Kulturfond. Men Foreningen til støtte for Kanafanis Børnefond afviser kritikken og betoner, at Ghassan Kanafanis Kulturfond er en ”apolitisk kulturel og humanitær organisation” opkaldt efter ”den kendte palæstinensiske forfatter, redaktør og journalist Ghassan Kanafani” og er ”bredt anerkendt for sit arbejde og har gennem årene modtaget støtte fra adskillige kirkelige og internationale organisationer”.

”Folkekirkens Nødhjælp er blot en af de mange, der gennem årene har støttet arbejdet blandt flygtningebørn og -unge, og det er noget, vi er stolte af og sætter meget stor pris på,” skriver foreningen i en e-mail.

Folkekirkens Nødhjælp mødte i 2004 hård kritik, da organisationen på Roskilde Festival opførte en otte meter høj model af den såkaldte sikkerhedsmur, Israel var i færd med at opføre på den besatte Vestbred. Daværende generalsekretær Thomas Ravn-Pedersen forsvarede initiativet ved at sige, at ”palæstinenserne er den svage part”.