Hvis den tyske forbundskansler, Angela Merkels (CDU), fremtoning afspejlede det tyske samfund, ville alt formentlig være såre godt.
”Vi kan stadig klare det. Vi kan håndtere denne historiske udfordring,” fastslog kansleren lige så rolig og fattet som altid, da hun efter den seneste måneds terror-angreb i Tyskland inviterede til sit årlige pressemøde i Berlin i torsdags.
Kansleren gentog dermed det udtryk (”vi kan klare det”), hun første gang brugte i august sidste år, få dage inden hun lod den tyske grænse være åben og dermed banede vej for en ”velkommen-kultur” i Tyskland, som har taget imod over en million flygtninge og migranter. Men denne gang refererede kanslerens ord ikke alene til flygtningestrømmen, men også til de angreb i juli, som har rystet landet, og hverken tyske medier eller politikere har tillid til kanslerens løfte.
”Sætningen bliver ikke mere rigtig af, at man gentager den,” siger finansminister i delstaten Bayern Markus Söder fra det kristendemokratiske CDU’s søsterparti, CSU, ifølge avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung.
Bayern er blevet rystet af et masseskyderi begået af en tysker med iranske rødder samt to angreb begået af flygtninge, som havde sværget troskab over for Islamisk Stat. Efter et møde i delstatsregeringen forleden sagde Bayerns ministerpræsident, Horst Seehofer (CSU), ifølge nyhedskanalen n-tv, at han ”ikke med sin bedste vilje kunne gøre (Merkels ord) til sine egne”, for ”dertil er problemet for stort”.
Merkel forsvarede sin flygtningepolitik på pressekonferencen og understregede, at ”frygt ikke kan bruges som rettesnor for politiske beslutninger”. Hun præsenterede en plan med ni punkter som reaktion på angrebene, herunder en metode, som tidligt skal kunne afsløre radikalisering blandt flygtninge.
Men kansleren fremstår verdensfjern og uden indfølingsevne i en tid, hvor det tyske samfund er præget af tvivl, angst, magtesløshed og vrede og har brug for en tale, der kan gribe hjerterne, mener Kurt Kister, chefredaktør på Süddeutsche Zeitung.
”Merkel ville formentlig også beskrive ’Titanic’s forlis som en ’test’ eller en ’interessant proces’,” skriver han.
Redaktør ved Frankfurter Allgemeine Zeitung Christian Geyer-Hindemith kritiserer ligeledes ”Merkels trodsighed” og skriver, at det var ”uprofessionelt og instinktløst” af kansleren at bruge sin pressekonference til at ”iscenesætte sig som dogmatiker”.
Merkel skader ikke bare sig selv forud for næste års parlamentsvalg. Toppolitikere i CDU frygter, at hendes ord vil skade hele partiet, vurderer Thomas Vitzthum, politisk redaktør på avisen Die Welt. Han sammenligner hendes ord med den tidligere forbundskansler Helmut Kohls (CDU) beskrivelse af de østtyske delstater som et fremtidigt ”blomstrende landskab” i forbindelse med genforeningen i 1990. Da fabrikkerne lukkede, og byer blev lagt øde i det gamle øst, blev Kohls gode hensigter en na-tional vittighed.
”I hans sted kan man i dag indsætte Merkels sætning. ’Vi kan klare det’ risikerer at ende som satire,” hedder det i CDU’s ledelse.
Thomas Vitzthum understreger, at mens kanslerens slagord sidste år lød i en sammenhæng, hvor de fleste tyskere betragtede flygtninge som ofre, optræder de nu i en sammenhæng, hvor flygtninge har begået terror og derfor også opfattes som gerningsmænd. Derfor udløser hendes ord ”i stigende grad kun hån og spot”.
Men journalist Konrad Werner kritiserer i berliner-magasinet Exberliner den tyske presse for at udlægge kanslerens ord som et tegn på trodsighed, når de ikke betyder andet end, at ”vi vil tage os af det” – underforstået, at regeringen vil passe sit arbejde.
”Det lader til, at det tæller som (…) en hensynsløs handling af forræderi at sige, ’vi vil passe vores arbejde’,” skriver han.
Mistilliden blandt politikere og medier vækker dog genklang i store dele af befolkningen. Ifølge en rundspørge fra analyseinstituttet YouGov har to tredjedele af tyskerne ikke tillid til Merkels løfte, skriver ugeavisen Die Zeit.
Nikolaus Blome, politisk redaktør på Tysklands største avis, Bild, kan derimod godt se en mening med kanslerens gentagelse af slagordet fra sidste år. Han mener, at det har virket.
”Sætningen ’vi kan gøre det’ er så internaliseret og har så store eftervirkninger, at flere hundrede tusinde mennesker frivilligt fortsætter med at hjælpe (i flygtningekrisen),” siger han i et videointerview på avisens hjemmeside.