Der gik blot fem minutter fra den første anmeldelse om, at en mand gik rundt i en Coop-butik i Kongsberg bevæbnet med bue og pil, til den første patrulje var fremme. Og mens norske betjente i det daglige ikke er bevæbnede, så var de to betjente udstyret med de skydevåben, som altid er i patruljevognen.
Det er en del af Plivo-instruksen, som blev indført efter Anders Behring Breiviks terrorangreb i Oslo og på øen Utøya den 22. juli 2011. Instruksen siger, at i ”situationer, hvor en eller flere gerningspersoner udøver livstruende vold med våben/farlige genstande mod flere uskyldige personer, skal politiet foretage en direkte indsats for at neutralisere gerningspersonen(erne) for at redde liv”.
De to betjente fik besked om, at det var en Plivo-situation, lige før de ankom. Derfor var de bevæbnede, da de gik ind i butikken. Men de valgte ikke at iføre sig det sikkerhedsudstyr i form af blandt andet skudsikre veste, som også er i patruljevognen.
Og det forhindrede dem i at konfrontere den 37-årige dansk-norske Espen Andersen Bråthen, da han beskød dem med pile.
”Det er en taktisk vurdering, om de skal tage beskyttelsesudstyr på, eller skride til omgående handling. Er det vigtigere at gå i omgående aktion eller iføre sig beskyttelse? Den første patrulje gik ind med det samme uden af iføre sig beskyttelsesudstyr,” siger politimester Ole Bredrup Sæverud fra Syd-Øst Politidistrikt ifølge avisen VG.
Der er ligeledes kritik af, at betjentene end ikke affyrede varselsskud, da de blev beskudt med pile i butikken.
”For at du kan skyde, så skal du have noget at sigte imod. De kommer ikke i en position, hvor de er i stand til at skyde,” svarer politimesteren til Aftenposten.
Det har været svært at få norske eksperter til at kommentere indsatsen. De vil som politiet have et bedre overblik først. Men som en anonym kilde siger til Aftenposten, så ”pågriber en død betjent ingen gerningsmand”.
Så mens de første betjente søgte dækning og ventede på forstærkning, lykkedes det gerningsmanden at slippe ud af Coop-butikken – men politiet ved endnu ikke hvordan.
Først 29 minutter efter den første anmeldelse blev Espen Andersen Bråthen anholdt, efter at politiet havde affyret varselsskud. Men på det tidspunkt havde fem tilfældige mennesker mistet livet, og tre andre var sårede med pileskud og muligvis knivstik.
Blandt de kritiske stemmer i den norske debat er forfatter og journalist Åsne Seierstad, der blandt andet har skrevet om Anders Breivik og islamisk ekstremisme. Hun mener, at Espen Andersen Bråthen burde været stoppet, før det kom så vidt, at fem uskyldige mennesker mistede livet.
”Politiet har erkendt, at de kendte til ham. Vi har en ny politiskandale som for 10 år siden, da de ikke tog truslen fra Breivik alvorligt nok. Og nu viser det sig, at der var kommet advarsler om denne mand,” siger hun i et interview med Deadline på DR2.
Her siger hun videre, at det er en mand, som burde være samlet op af social- og sundhedsvæsenet. Dermed henviser hun til, at manden havde åbenlyse psykiske problemer og blandt andet truet sine forældre og var i et stofmisbrug, før han konverterede til islam.
Fredag eftermiddag ændrede norsk politik signal i forhold til motivet, som af efterretningstjenesten PST i første omgang blev beskrevet som terror.
”Den hypotese, som er mest styrket efter de første dage, er, at baggrunden er sygdom. Men vi er stadigt åbne for andre hypoteser,” sagde politiinspektør Per Thomas Omholt på et pressemøde, efter at politiet havde brugt endnu et døgn til at afhøre vidner og grave i gerningsmandens fortid.
Politiet har ifølge Ritzau ikke udelukket andre motiver. Men tesen om jihad som bevæggrund er ikke styrket i det foreliggende materiale, om end Espen Andersen Bråthen muligvis stadig kan blive tiltalt efter terrorparagraffen i norsk lovgivning, lød det fra Omholt. Det skyldes, at den blandt andet dækker over handlinger, der skaber ”alvorlig frygt” i en befolkning.
Efterretningstjenesten PST fik ifølge tv-stationen NRK det første tip om den drabssigtede i 2015. To år senere gennemførte det lokale politi en ”bekymringssamtale” med Bråthen, efter at denne havde lagt en hadvideo på nettet. I 2018 varslede PST så sundhedsvæsenet, fordi efterretningstjenesten vurderede, at han hverken var drevet af religion eller ideologi, men var alvorligt psykisk syg, skriver NRK ifølge Ritzau.
Og selv når folk er kendte af politiet, er det ikke så ligetil at stoppe dem, for det kræver, at de begår en strafbar handling.
Det blev illustreret sidste år i London. Her overvågede efterretningstjenesten en mand, der var løsladt efter have været fængslet for at opfordre til terror. Han havde udstået sin straf, og var i et udslusningsprojekt. I februar stjal han en kniv fra en forretning, og gik ud på gaden og stak to tilfældige personer ned, som begge overlevede, før antiterrorbetjente skød og dræbte ham.