Billederne af afghanere, der klynger sig til det amerikanske militærs flyvemaskiner i et forsøg på at komme ud af landet, vil i historiebøgerne komme til at stå som symbolet på en hovedløs tilbagetrækning fra Afghanistan og de vestlige efterretningstjenesters eklatante fejlvurdering af situationen trods 20 års tilstedeværelse i landet.
Sådan lyder vurderingen fra lektor Thomas Wegener Friis fra institut for historie på Syddansk Universitet, der forsker i efterretningstjenester.
”De kaotiske scener i forbindelse med evakueringen fra Kabul viser, at ingen havde regnet med, at Talebans sejr kom så hurtigt og så voldsomt. Men det er faktisk det, efterretningstjenester er ansat til at vurdere. Afghanistan er ikke et ukendt land. Derfor er det en gåde, at det er gået så galt. De vestlige efterretningstjenester har haft alle chancer for at opdyrke netværk, og de har formentlig også været til stede med agenter både hos venner og fjender,” siger Thomas Wegener Friis.
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har også været ude med riven i forhold til efterretningstjenesterne.
I går sagde han til Berlingske, at ”når man kigger på alle de analyser, efterretninger og forsikringer – og det har vi gjort i regeringen og sammen med partierne så sent som for en uge siden – så var der ikke noget, som tydede på, at det var sandsynligt, at Kabul ville falde i år. Nu, en uge senere, har Taleban overtaget magten i landet.”
Ifølge Jeppe Kofod er de manglende advarsler en afgørende årsag til, at de danske myndigheder først for ganske nylig er gået i gang med at evakuere danske statsborgere og lokalt ansatte.
Jacob Kaarsbo, som indtil 2018 var ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste som souschef for kontraterror og i dag er partner i det private sikkerhedsfirma Bischoff Advice afviser Jeppe Kofods kritik og henviser til den seneste udgave af Forsvarets Efterretningstjenestes risikovurdering fra 2020. Her står der, at ”blandt de mest sandsynlige udviklinger er, at Afghanistan inden for de nærmeste år ender i borgerkrig eller et Taleban-styre.”
”Vi ved, at Forsvarets Efterretningstjeneste har været meget skeptiske over for de afghanske styrker, og den skepsis er ikke blevet mindre i takt med, at vi har set Taleban indtage store landområder,” siger han.
Han anerkender, at ingen havde forventet Talebans hurtige magtovertagelse.
Peer Henrik Hansen, der er ph.d. i efterretningshistorie og leder på Langelands Museum, mener ikke, det giver mening at placere skylden for den aktuelle situation hos enten politikerne eller efterretningstjeneste.
”Det ser ud, som om der er nogle militæranalytikere, der både har fejlvurderet Taleban og regeringsstyrkernes kapacitet og evne til at føre krig og forsvare sig. Samtidig har den danske regering selvfølgelig fået efterretninger ind om, at der stadig er korruption og problemer med at få hæren og politiet til at fungere,” siger Peer Henrik Hansen og uddyber:
”Når vi kigger på det bagefter, så er det nemt at sige: ’Hvorfor opdagede vi ikke det?’. Men det skyldes, at vores forestillingsverden er begrænset. Den skal selvfølgelig være mindre begrænset i en efterretningstjeneste, end hos dig og mig. Men nogle gange bliver vi bare taget på sengen.”
Thomas Wegener Friis peger også på, at ”spådommens kunst” er svær.
”Et år før Murens fald forudså den amerikanske efterretningstjeneste CIA, at systemerne i DDR og Rumænien ville fortsætte uforandret. I DDR faldt Muren. I Rumænien endte landets leder med at blive skudt,” siger han.
En mulig forklaring på fejltagelsen i Afghanistan kan ifølge Thomas Wegener Friis være en kulturel forudindtagethed, hvor ”hvide kristne mænd” i efterretningstjenestens ledelse har ønsket at se Afghanistan på en bestemt måde og ikke til fulde har forstået det afghanske samfund.
”Den danske efterretningstjeneste vil skulle overveje, om man i for høj grad overtog analyser fra de store vestlige tjenester i stedet for selv at danne sig et billede af forholdene,” siger han.