Kritik: Erdogan svigter de svageste

Selvom Tyrkiets premierminister har stået i spidsen for økonomisk vækst, har han svigtet de, der har det vanskeligst, lyder det fra antikapitalistiske muslimer

Demonstranterne havde stillet et kilometerlangt bord op på Istanbuls hovedstrøg, Istiklal, i deres egen alternative ramadan-fejring. –
Demonstranterne havde stillet et kilometerlangt bord op på Istanbuls hovedstrøg, Istiklal, i deres egen alternative ramadan-fejring. –. Foto: Miguel CarminatiDemotix.

I forgårs begyndte den muslimske fastemåned ramadanen i Tyrkiet, og den religiøse forening Antikapitalistiske Muslimer inviterede derfor til et fælles måltid efter solnedgang, den såkaldte iftar.

Hundreder af både mere og mindre troende tyrkere tog del i måltidet, som tog form af en flere hundrede meter lang picnic ned ad brostenene på en af Istanbuls mest besøgte gågader. Tæpperne nåede hele vejen til Taksimpladsen, hvor en opstillet vandkanon og politibetjente spærrede vejen ind til pladsen.

LÆS OGSÅ: Tyrkiske protester har skabt grobund for nye fælleskaber

Iftaren er ikke bare ramadanens aftensmåltid, men handler også for muslimer om at dele med dem, som har det sværest. Netop derfor var dette måltid med medbragt mad fordelt på kryds og tværs også en demonstration mod den tyrkiske regering, som ifølge gruppen Antikapitalistiske Muslimer prioriterer økonomiske interesser højere end sit ansvar over for landets indbyggere.

Uanset om en regering er religiøs eller ej, så bør den tage sig af de fattigste i samfundet. Og hvis man som Erdogan henter stemmer ved at påstå, at man er religiøs, så skal man være endnu mere opmærksom på de her emner, sagde Fatma Kurcandogan fra Antikapitalistiske Muslimer under måltidet tirsdag aften,

Antikapitalistiske Muslimer og foreningen Revolutionære Muslimer er to islamiske grupper, som fra begyndelsen har taget del i de regeringskritiske protester over hele Tyrkiet, som nu har kostet fem demonstranter og en betjent livet.

Senest omkom en 19-årig mand i går af de skader, han havde fået efter at være blevet overfaldet af en gruppe uidentificerede mænd under en demonstration i juni. Billeder af unge muslimske mænd i bøn i Gezi-parken under demonstrationerne skabte fra demonstrationernes begyndelse opmærksomhed i Tyrkiet, fordi premierminister Erdogan i sine taler ellers har fremstillet demonstranterne som marginale grupper og ballademagere, der drikker alkohol, hvilket er i strid med islam.

For Fatma Kurcandogan har det været naturligt at gå med i protesterne, både fordi hun er utilfreds med regeringens politik, og fordi hun mener, at Erdogan misbruger religionen til at samle stemmer. Men Erdogan repræsenterer ikke den måde, hun forstår islam, fortæller Fatma Kurcandogan. For hende er det centralt i religionen at give til dem, der har det sværest, og det mener hun ikke, regeringen gør.

På Taksimpladsen kort derfra havde Istanbuls kommune ellers stillet borde og stole op til iftar for indbudte gæster. Men den gestus ændrede ikke ved Fatma Kurcando-gans holdning.

Det er først under ramadanen, at de husker, at de er religiøse, og så gør de pludselig en masse for at vise, hvor religiøse de er. Men der er folk her i landet, som er sultne hele året, og de burde hjælpe dem, siger Fatma Kurcandogan.

Både Antikapitalistiske Muslimer og Revolutionære Muslimer er løst organiserede, mindre grupper uden egentlige regler for medlemskab. De lægger vægt på at have en flad struktur. Ifølge grupperne selv har de tusinder af støtter især i de større byer i Tyrkiet, men den aktive kerne er reelt mindre.

Den tyrkiske forfatter og islamiske tænker Ihsan Eliacik er en central person i de religiøse, regeringskritiske kredse og han tog også del i tirsdagens arrangement i Istanbul. Samme dag kom det frem, at premierministeren selv har sagsøgt netop Ihsan Eliacik for fornærmelser mod Erdogan og for at opfordre til oprør i en række beskeder på det sociale medie Twitter. Her kaldte Ihsan Eliacik Erdogan for blandt andet en diktator, en korrupt leder, provokatør, løgner og arrogant.

Revolutionære Muslimer og Antikapitalistiske Muslimer ligger på den politiske venstrefløj i Tyrkiet, og som navnene viser, er islam central. Men i modsætning til Erdogans religiøst konservative bagland mener grupperne, at Erdogan svigter vigtige islamiske værdier, især den af de fem grundliggende søjler i islam som handler om velgørenhed over for dem, som mangler.

Tyrkiet har med Erdogan som leder oplevet støt økonomisk vækst gennem de seneste 10 år, og den generelle levestandard i landet er blevet hævet. Alligevel mener Hariye Yolcu fra Revolutionære Muslimer, at udviklingen ikke er kommet almindelige borgere til gode.

Regeringen bruger nemlig for mange penge på prestigeprojekter som indkøbscentre og dyre boliger, og det er for hende imod islams værdier.

Regeringen tror, at alle muslimer læser religionen, som den gør. Men hvis man virkelig læser Koranen, ser man, at alt, hvad regeringen gør, er imod religionen, siger Hariye Yolcu, som deltog i den folkelige iftar med sin mand og to døtre for at vise, at protesterne fortsætter.

Med deres sorte gulvlange kjoler med lange ærmer og tørklæder om håret er både Hariye Yolcu og Fatma Kurcandogan klar over, at de ikke fremstår som de demonstranter, medier og politikere i Tyrkiet har fremstillet. De mener begge, at det især er politikerne, som har skabt et billede af, at protesterne er rettet mod islam og religionens værdier. Fatma Kurcandogan mener, at regeringen prøver at vinde opbakning fra religiøse grupper i landet ved at skabe kløfter i befolkningen, og det bekymrer hende.

Det er en strategi for regeringen at opdele befolkningen for at kunne beholde magten. Deres strategi er at fremmedgøre os over for hinanden ved at tale om de andre og på den måde skabe politiske fjender, siger Fatma Kurcandogan.

Hariye Yolcu mener også, at Erdogan bruger religion som en måde at få opbakning, men for hende har han helt misforstået islam.

Regeringen bruger religion som et politisk værktøj. Jeg stoler ikke på regeringen, og som religiøs person vil jeg ikke længere udnyttes af regeringen, siger Hariye Yolcul.

For hende handler protesterne også om, at demonstranter har fundet sammen på kryds og tværs af religion, alder og etnicitet.

Efter tirsdagens måltid fortsatte hundreder af demonstranter til Geziparken, hvor slagord som dette er bare begyndelsen, modstanden fortsætter lød, imens folk sang og dansede.

Antikapitalistiske Muslimer og Revolutionære Muslimer tog i stedet til aftenbøn i en nærliggende moské. Samme moské lagde under de første sammenstød mellem demonstranter og politi lokaler til, så sårede kunne få behandling af frivillige læger.

Premierminister Erdogan har siden kritiseret moskéens muezzin, som leder og kalder til bøn, for at lade demonstranter gå ind med sko på og drikke alkohol i moskéen, to ting som i islam anses for værende respektløst. Muezzin Fuat Yildirim har afvist, at der skulle være blevet drukket alkohol i moskéen.

Dørhammer på syddøren til Viborg Domkirke
Dørhammer på syddøren til Viborg Domkirke Foto: Georgi LecovskiEPA.