Den røde løber er lettere slidt, men den går til gengæld helt hen til den tunge brune lakerede dør i konferencecentret midt i millionbyen Nairobi. Indenfor er de brune læderstole dybe og firkantede, men kronprinsesse Mary er letbenet oppe af sædet for at tale med Kristeligt Dagblad.
I to dage har hun både repræsenteret Danmark og FN’s Befolkningsfond, UNFPA, som hun er protektor for, gennem en række møder og åbne debatter med deltagere fra hele verden ved det netop afsluttede topmøde for bedre kvindeliv i Kenyas hovedstad. Nogle gange som prominent medlem af et panel, andre gange på tilskuerpladserne sammen med alle øvrige.
Hvilken forskel gør topmøder som dette i Nairobi for de kvinder, det hele handler om?
”Topmødet er med til at markere, at det er 25 år siden, at verden stod sammen om at forbinde udvikling, befolkning og menneskerettigheder – og satte en ny dagsorden for seksuelle og reproduktive rettigheder for kvinder. Det er vigtigt, at vi står her i dag og bekræfter, at det var den rigtige retning, der blev sat i Kairo,” siger Kronprinsessen.
Deres Kongelige Højhed har efterhånden gennem mange år deltaget i en række topmøder som dette om kvinders vilkår. Er der sket en udvikling undervejs på topmøderne?
”Topmøderne har haft forskelligt fokus, men de har altid bekræftet, at vi skal stå fast på det, der blev vedtaget i Kairo for 25 år siden. Og den fastholdelse er vigtig. Vi kan ikke bryde de løfter, vi har givet pigerne og kvinderne. Spørgsmålet er så, hvordan de kan mærke det.”
”Der er mange eksempler på, at det er lykkedes at skabe bedre vilkår for kvinderne, men der er også enighed om, at vi ikke er langt nok, og at løfterne ikke er opfyldt.”
Hvilken rolle har mændene i forsøget på at sikre kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder?
”Dette er ikke en kvindesag. Det er en sag for alle. Hvis vi skal skabe positive forandringer, skal mændene være en del af det. Og erfaringen viser, at når mænd bliver inddraget og får ny viden, ændrer samfundets sociale normer sig. Hvis de får mulighed for at være noget andet end det, samfundet forventer af dem, sker der noget.”
”Vi kan for eksempel se af de kurser, som UNFPA holder for ægtemænd, at når mændene får forklaret, hvorfor det er vigtigt, at gravide kvinder kommer til undersøgelse på sundhedsklinikken, støtter de deres hustruer og tager dem med derhen. Det er vigtigt at vise mændene, hvad manglen på rettigheder betyder i praksis,” siger kronprinsessen og henviser blandt andet til et debatmøde, hun lige har overværet hos ICRW, et internationalt center for forskning i kvinder.
”Her fortalte en lærer om sin undervisning i kønsroller, og hvordan hun havde bedt børnene fortælle, om det havde gjort nogen forskel for dem. En af drengene svarede, at nu vaskede han op, når han kom hjem, for så havde hans søster bedre tid til at lave lektier. Det er i den slags små konkrete fremskridt, vi må begynde.”
Hvad skal der til for, at et samfund ændrer sig?
”Jeg tror på, at forståelse er nøglen til forandring. Og forståelse kræver viden. Derfor er uddannelse central. Men også en uddannelse, der omfatter forståelse for det normative og stereotype i vores samfund.”
”De største succeser, jeg har set, er sket der, hvor det er hele lokalsamfundet, der er gået sammen om at skabe forandringerne. Hvor det er lokalsamfundet, der som gruppe siger, at en bestemt væremåde eller praksis ikke er relevant for dem. Det ser vi for eksempel med omskæring og børneægteskaber,” siger Kronprinsessen og konkluderer:
”Det er vigtigt, når vi møder konservative kræfter, der er skeptiske over for kvinders rettigheder, at vi ikke afviser dem, men møder dem med åben dialog. Det gælder om at skabe forståelse af hinanden og blive enige om en fælles måde at give piger og kvinder lige valg og muligheder.”
Kristeligt Dagblad rejste til Kenya med støtte fra Udenrigsministeriet