Krydstogtbranchen har kastet nødanker

Coronavirus har vist, hvor let smitte spredes om bord på tætpakkede krydstogtskibe. Branchen er i hastig vækst, og selvom der nu er stop for nye togter, så er branchen klar, når verdenshavene igen er åbne for turister

Det hollandske krydstogtskib ”MS Zaandam” med 1243 passagerer og en besætning på 586 om bord blev nægtet at lægge til i Panama City, fordi fire passagerer var døde som følge af coronavirus. Her får passagerer uden symptomer lov til at forlade skibet, som siden af humanitære årsager har fået lov til at passere Panamakanalen. – Foto: Panama Maritime Authority/Reuters/Ritzau Scanpix.
Det hollandske krydstogtskib ”MS Zaandam” med 1243 passagerer og en besætning på 586 om bord blev nægtet at lægge til i Panama City, fordi fire passagerer var døde som følge af coronavirus. Her får passagerer uden symptomer lov til at forlade skibet, som siden af humanitære årsager har fået lov til at passere Panamakanalen. – Foto: Panama Maritime Authority/Reuters/Ritzau Scanpix.

Gennem hele 56 år havde skibet ”RMS Queen Elisabeth” æren af at være verdens største passagerskib med en kapacitet på 2283 passagerer. Skibet lå i fast rutefart mellem Southampton og New York, indtil det i 1969 blev pensioneret fra ruten.

Siden er krydstogter blevet en populær ferieform, som omfatter de syv verdenshave. De største skibe kan huse op til 6700 passagerer og er flydende feriebyer med teatre, biografer og swimmingpools.

2020 stod ifølge finansmagasinet Forbes til at sætte rekord med 32 millioner passagerer – mod 30 millioner sidste år. For 10 år siden var der knap 18 millioner passagerer. Men med det globale udbrud af coronavirus har branchen kastet nødanker i nærmeste havn, og mindst 27 skibe har været ramt af virussen.

Verdenspressen har således fulgt med i dramaet om skibet ”MS Zaandam” med 1243 passagerer og en besætning på 586. Skibet var på vej rundt om Sydamerika med start i argentinske Buenos Aires, da det blev nægtet at lægge til kaj i Chile og andre steder langs den sydamerikanske vestkyst. De planlagte stop blev aflyst, og i stedet blev kursen sat mod endestationen Florida.

Undervejs døde fire ældre passagerer som følge af coronalignende symptomer, og skibet blev nægtet afgang til Panamakanalen. Søsterskibet ”MS Rotterdam” blev sendt ud med forsyninger og for at overtage omkring 400 af de passagerer, der ikke havde symptomer. Panama endte med at give de to skibe lov til at sejle den ni timer lange tur gennem kanalen af humanitære grunde, og de to skibe nåede omsider i havn i Fort Lauderdale i Florida i torsdags.

Om bord var drømmerejsen blevet til et fængselsophold.

”Det er meget svært at bevare mit mentale helbred,” sagde argentinske Dante Leguizamon om bord på ”MS Zaandam” til nyhedsbureauet AFP.

”Jeg er på en båd, jeg ikke kan forlade, med coronapatienter, fire døde, fuld af usikkerhed og uden penge. Og uden at vide, om der er et fly til mit hjemland.”

”MS Zaandam” er det seneste eksempel på, at krydstogtskibe let bliver til flydende bakteriebomber, hvor sygdomme kan sprede sig. Et andet kendt eksempel er ”Diamond Princess”, der var i karantæne i en måned i Japan, hvor mindst 712 ud af 3711 ombordværende blev smittet med covid-19, og 10 døde som følge af sygdommen. Ifølge CNN har mindst 10 krydstogtskibe i denne uge været fanget til søs på grund af bekræftet eller mistænkt coronasmitte om bord.

Harold Goodwin er professor emeritus fra Manchester Metropolitan University og en af verdens førende eksperter i bæredygtig turisme. Han forklarer, at netop skibe har en højere risiko for smittespredning.

”Krydstogtskibe har en særlig udfordring, når det kommer til smitsomme sygdomme, som eksempelvis norovirus (også kendt som roskildesyge, red.). Passagererne er også mere modtagelige på grund af deres alder og helbredsprofil. På krydstogtskibe bor passagererne tæt på hinanden, og selv når sygdomme bryder ud, og de skal blive i deres kahytter, så får de serveret mad af personale, der går fra kahyt til kahyt,” siger Harold Goodwin.

Meget sigende havde ”Diamond Princess” et voldsomt udbrud af norovirus så sent som i 2016. Med til billedet hører, at visse typer krydstogter er populære blandt ældre, og anslået hver syvende passager er over 70 år.

Selvom det allerede var i februar, at ”Diamond Princess” kom i karantæne, og stadig flere havne lukkede for besøg, så fortsatte mange selskaber med at sende nye togter ud, og det var først den 14. marts, at de amerikanske selskaber stoppede al aktivitet.

Tyske Manuela Gutberlet er kulturgeograf og studerer, hvordan de stadig større krydstogtskibe – de såkaldte megaliners – påvirker de lokalsamfund, som skibene anduver, og hvor flere tusinde turister på en gang oplever en ofte lille destination.

”Krydstogter med en megaliner er en livsstil, der passer til vores moderne fortravlede liv. Man kan se mange destinationer på meget kort tid. Jeg tror, at mange mennesker – særligt i Europa og USA – vil fortsætte med at tage på krydstogter, fordi det er en meget bekvem måde at rejse på. Det er et flydende hotel eller boble, hvor man kan være sammen med familien,” forklarer hun.

Det åbne spørgsmål er, hvornår der igen åbnes for krydstogter efter coronavirussens hærgen.

”Det vil nok ske i et mindre omfang, når pandemien er drevet over, men det er svært at sige noget om nu. Måske det er tid til at genoverveje vores turismeforbrug og dets påvirkning på miljøet og de lokalsamfund, vi besøger,” siger Manuela Gutberlet, der er tilknyttet centeret for turisme ved universitetet i sydafrikanske Johannesburg, men forsker med base i Oman.

Hvor magasinet Forbes i januar skrev om udsigten til et rekordår, peger analytikeren Bryce Alder i Financial Times på, at de store krydstogtselskaber som Carnival, Norwegian Cruise Line og Royal Caribbean er blandt de virksomheder, der har tabt mest værdi på børserne under coronakrisen.

Og selvom rederierne nu er lukket helt, må de kigge langt efter kompensation, da skibene typisk sejler under bekvemmelighedsflag. En anden udfordring er, at det typisk tager fem år, fra et krydstogtskib bliver bestilt, til det første gang sejler med betalende passagerer. Derfor vil kapaciteten på markedet fortsat vokse de kommende år.

Bryce Adler forudser, at nogle selskaber vil gå konkurs, og at udbuddet af krydstogtskibe vil blive koncentreret på endnu færre hænder end nu, hvor branchen allerede bliver betegnet som kartelagtig.

”De selskaber, der overlever, vil sandsynligvis fordoble eller tredoble deres værdi gennem de næste 12-18 måneder,” citerer han investeringsselskabet Wedbush Securities for at sige.