Han var fire år, da Nazitysklands antijødiske hverdagspropaganda kammede over i rendyrkede pogromer mod jøder natten mellem den 9. og 10. november 1938. I dag er Ehud Loebs korte vidnesbyrd et af de mange tusinde, som Jerusalems holocaustmuseum Yad Vashem har liggende i sit arkiv.
Jeg husker den lille billed-smukke by. Den lille bæk, kirken og blommerne, byen var kendt for, fortæller han til kameraet foran et sort lærred.
LÆS OGSÅ: Hver femte jøde udsættes for antisemitisme
Men Ehud Loeb husker også, hvordan alting pludselig tog en dramatisk ændring på krystalnatten den 9. november 1938.
Jeg så synagogen blive brændt af, siger han.
Krystalnatten beskrives som det vendepunkt, hvor den antijødiske atmosfære under Hitlers styre blev til omfattende og systematiske jødeforfølgelser og afbrænding af jøders ejendele, forretninger og synagoger.
November-pogromerne er af særlig betydning, fordi det var vendepunktet, hvor lokal forfølgelse blev til systematisk forfølgelse, siger således den tyske historiker Christoph Kreutzmüller, der arbejder i Wannsee Konferencens Hus i Berlin.
Ifølge Kreutzmüller var det en 17-årig jødisk flygtnings mord på Nazitysklands diplomat i Paris, Ernst vom Rath, der blev brugt som undskyldning til at rette det enorme udbrud af vold mod jøder på selve krystalnatten. Omkring 1500 jøder blev myrdet denne nat i byer som Wien, Berlin og München. 1406 synagoger blev brændt af. Tusinder blev fordrevet fra hus og hjem, og de første deportationer til koncentrationslejre fandt sted. Syv år senere havde Nazityskland myrdet seks millioner jøder.
I dag mindes 75-året for krystalnatten over hele verden. I Tyskland markeres krystalnatten i år eksempelvis med glasskår på nogle af fortovene i Berlin og en usædvanlig samling af indberetninger fra europæiske diplomater udstationeret i Tyskland, da pogromerne begyndte. I Israel holder Yad Vashem-museet sin årlige mindehøjtidlighed med taler, en særlig udstilling og klassisk musik. Men ikke mere ekstraordinært end det.
Som direktøren for Yad Vashems bibliotek, Robert Rozett, forklarer, er krystalnatten noget, jøder taler om til daglig. Altså ikke kun en årlig mindehøjtidelighed.
Ifølge Robert Rozett er det særlige ved krystalnatten ikke kun omfanget af ødelæggelserne og forfølgelserne, men især det faktum, at det nazistiske styres diskriminerende politik over for jøder nu blev efterlevet af almindelige borgere, der i årevis havde levet side om side med jødiske familier.
Krystalnatten er rig på eksempler på naboer, der overfaldt naboer. Voldsudbruddet var massivt og til stede inden for de helt små samfund. Der er tale om en dynamik mellem den nazistiske ledelse og befolkningen. Det var ikke noget anonymt, og det var heller ikke kun det kolde, nærmest maskinelle holocaust, som Nazityskland senere er blevet forbundet med, siger han.