Dødeligheden stiger blandt amerikanske børn. Og forklaringen er ikke sygdom

For første gang i 50 år stiger dødeligheden blandt amerikanske børn. Forklaringen er ikke sygdom, men drab, selvmord, bilulykker og stofmisbrug

Portrætter på en udstillingsvæg i hovedkvarteret for det amerikanske føderale narkopoliti, DEA, i Arlington i delstaten Virginia viser amerikanere, der har mistet livet på grund af overdoser af det stærkt vanedannede stof fentanyl. Overdoser er blandt årsagerne til, at dødeligheden blandt amerikanske børn og unge er steget for første gang i 50 år.
Portrætter på en udstillingsvæg i hovedkvarteret for det amerikanske føderale narkopoliti, DEA, i Arlington i delstaten Virginia viser amerikanere, der har mistet livet på grund af overdoser af det stærkt vanedannede stof fentanyl. Overdoser er blandt årsagerne til, at dødeligheden blandt amerikanske børn og unge er steget for første gang i 50 år. . Foto: Gemunu Amarasinghe/AP/Ritzau Scanpix.

Bilerne er blevet sikrere, lægerne er blevet dygtigere, og den forventede levetid i hele den industrialiserede verden er gået støt opad gennem det seneste århundrede. Men nu slår tre debattører i de amerikanske lægers fagblad, JAMA, alarm: Dødeligheden blandt amerikanske børn steg mellem 2019 og 2021, og det er første gang i 50 år, at udviklingen går i negativ retning. Og det var ikke coronapandemiens skyld. 

“Den øgede børnedødelighed har dystre konsekvenser. En nation, der begynder at miste sin mest dyrebare befolkning – sine børn – står over for en krise uden lige,” skriver lægerne. 

De har set på data for dødeligheden i den samlede amerikanske befolkning i perioden 1999-2020 samt på de foreløbige tal fra 2021. For de 1-19-årige steg dødeligheden med 10,7 procent fra 2019 til 2020. Det følgende år var det 8,3 procent.

Stigningen er mest markant for de 10-19-årige, men den er også betydelig for børn i alderen 1-9 år. Kun for de 0-1-årige er stigningen minimal. 

Antallet af dødsfald som følge af sygdom er faldet. Den altovervejende dødsårsag er i den kategori, der under ét kaldes “skader”. Det dækker over drab, selvmord, bilulykker og overdoser. Antallet af selvmord blandt 10-19-årige begyndte at stige i 2007, forklaret med en tiltagende mental sundhedskrise. For drab har kurven været opadgående siden 2013, hvilket forfatterne kæder sammen med, at der er blevet lettere adgang til skydevåben i USA. Sammenhængen mellem børnedødsfald og den nemme adgang til alt fra pistoler til halvautomatiske rifler, der gør katastrofal skade på menneskekroppen og kan udslette flere personer på få sekunder, blev senest udpenslet for den amerikanske offentlighed mandag i denne uge, da en tungt bevæbnet gerningsmand tiltvang sig adgang til en privat kristen skole i Nashville i delstaten Tennessee og dræbte tre niårige børn og tre voksne ansatte

Hovedforfatter Steven Woolf, der er læge og professor i befolkningssundhed ved Virginia Commonwealth University, siger til Kristeligt Dagblad, at det er ekstra frustrerende, fordi stigningen kommer efter en lang periode, hvor der er gjort store fremskridt netop for at redde børneliv.  

"I mange år var de dominerende dødsårsager cancer, for tidlig fødsel og medfødte lidelser. Men der er sket så meget på de områder, at vi har kunnet begrænse børnedødeligheden. Siden har vi haft succes med at reducere antallet af dødsfald i trafikken – øget brug af sikkerhedsseler, airbags, sikrere biler. Man har også opfundet brandafvisende tøj, og det er blevet mere udbredt at bære hjelm for at beskytte sig mod hovedskader". 

"Jeg er ikke bekendt med, at der er samme udvikling i andre velstående lande. Mens dødsraten for den voksne befolkning i USA er steget, og den forventede levealder er faldet siden 2010, har vi altid haft det her lyspunkt med børnene. Men nu ser det ud til, at alle de fremskridt bliver visket ud af de fire faktorer – selvmord, drab, overdoser og bilulykker. Vægtskålen er tippet," siger Woolf.  

Fra 2019 til 2020 steg antallet af dødsfald, der ikke skyldtes sygdom, med 22,6 procent. Overdoser af narkotika blev med en stigning på 113,5 procent mere end fordoblet, mens der var 39,1 procent flere drab og 15,6 procent flere trafikdrab. Coronadødsfald fylder ikke meget blandt de unge. Men pandemien har ifølge Steven Woolf nok "båret brænde til bålet".

Studiet viser også en klar racemæssig skævhed i dødsraterne. Sorte børn og unge i alderen 10-19 år har en 20 gange større risiko end hvide og asiater for at blive dræbt. 

Woolf bemærker, at meget af det dystre i tallene er noget, læger ikke kan gøre så meget ved. Men det er ikke det samme som, at samfundet ikke kan gøre noget.

"Det er jo ikke løsninger, der mangler. Vi mangler bare politisk vilje til at håndtere problemerne. Det hænger sammen med, at den politiske polarisering er blevet så ekstrem i USA," siger han og peger især på, hvor vanskeligt det er at få gennemført begrænsninger af børns adgang til våben, og på, at alvorlig lægemangel og mangelfulde sundhedsforsikringer gør det svært at håndtere de unges psykiske problemer.

Men i delstaterne og på helt lokalt niveau bliver der eksperimenteret med gode løsninger.

"Det gode er, at der faktisk bliver gjort en masse fantastisk for at håndtere problemer med våben og unges mentale sundhed. Løsningerne findes, især på lokalt niveau. Det er bare noget af en udfordring at få det løftet, så der også bliver gjort en indsats på nationalt plan," siger Steven Woolf.