Fra det 4400 år gamle gravkammers vægge skuer rækker af farao-relieffer majestætisk ud i luften. Hvor reliefferne ikke optager pladsen, er gravkammerets vægge tæt udsmykket med blå, røde og okkerfarvede hieroglyffer og vægmalerier. Malerierne afbilder personer i færd med at udføre daglige aktiviteter i oldtidens Egypten som madlavning, jagt, ofringer til guderne og vinfremstilling.
Det nyligt færdigudgravede gravkammer er opført til ære for ypperstepræsten Wahtye, og det 10 meter lange og 3 meter brede kammer er ualmindeligt velbevaret og rigt på detaljer. Derfor begejstrer fundet også generalsekretær i Egyptens øverste antikråd, Mostafa Waziri.
”Der er tale om årtiets fund,” fastslår han ifølge den amerikanske avis The Washington Post.
Det er ikke første gang i år, at et arkæologisk fund i Egypten vækker international opmærksomhed. I februar blev resterne af en oldgammel landsby udgravet. Samme måned blev et gravkammer, som har tilhørt en fremtrædende præstinde, udgravet i udkanten af Kairo, og i juli gravede arkæologerne en 2000 år gammel sarkofag op i havnebyen Alexandria.
Måneden efter blev en 3300 år gammel ost – verdens ældste – fundet i et andet gravkammer, og i sidste måned offentliggjorde de egyptiske myndigheder fundet af en 3000 år gammel sarkofag i Luxor. Alene i år har myndighederne offentliggjort mindst 10 betydningsfulde arkæologiske fund.
Offentliggørelsen af de mange nye fund betyder dog ikke nødvendigvis, at der bliver gjort flere arkæologiske fund i Egypten i dag end for nogle år siden, vurderer egyptolog ved Nationalmuseet, Anne Haslund Hansen.
”Fundene skal ses i en større sammenhæng, som er, at Egypten meget gerne vil have mere turisme. Derfor kan det være en god idé for dem at annoncere fund som disse aktivt offentligt. Umiddelbart tvivler jeg på, at der bliver gjort flere fund end tidligere, men ypperstepræstens grav er et imponerende fund,” understreger hun.
Egyptens turistindustri har været tvunget i knæ siden den politiske uro i kølvandet på det arabiske forår i 2011. Turismen blev yderligere presset, da Islamisk Stat i 2015 skød et russisk passagerfly ned kort efter starten fra feriebyen Sharm el-Sheikh. Kort efter fulgte endnu et flystyrt, og de tragiske begivenheder lagde selv de mest populære turistdestinationer i Egypten øde.
I dag er turisterne dog støt på vej tilbage, og det egyptiske styre ledet af præsident Abdel Fattah al-Sisi, som i 2013 kuppede Det Muslimske Broderskab fra magten, har slået hårdt ned på islamister. Og i søndags afviklede Egyptens ministerium for antikviteter en storstilet pressekonference for at vise gravkammeret frem, som blev opdaget under udgravninger i sidste måned.
Fundet af ypperstepræstens grav er utvivlsomt af kulturhistorisk betydning, men den fulde betydning af fundet vil først vise sig, efter at arkæologerne har undersøgt fundet i alle ender og kanter, lyder det fra Anne Haslund Hansen.
”Nu går forskerne i gang med at affotografere og undersøge hver en lille detalje i gravkammeret. Hvad står der om den afdøde? Hvilke farver er der blevet brugt? Hvad fortæller hieroglyfferne? Hvilke teknikker har de brugt? Hvilke handlinger viser de små persontegninger i gravkammeret? Hvilke redskaber bruger de på billederne? Og efter endt undersøgelse vil vi med al sandsynlighed være blevet klogere på, hvordan egypterne levede dengang,” siger hun.