Byens vartegn står endnu, men det er stort set også alt, der er tilbage. På forunderlig vis har klokketårnet fra det 13. århundrede overlevet, mens resten af byens hovedgade ligger som murbrokker omkring det, og indbyggerne er døde eller flygtet. Viserne står fast på klokken 03.37.
Amatrice er ikke den eneste af de jordskælvsramte byer, der ligger i ruiner, men det er den, der har mistet mest, for de fleste omkom dér. Som morgenen gryede, bad borgmester Sergio Pirozzi via en mobiltelefon om hjælp på tv og radio til ”en by, som ikke længere findes”, mens han græd og fortalte om alle dem, de kunne høre råbe på hjælp under de sammenstyrtede huse.
”Lad os håbe, at det er den sidste,” erklærede han hen mod aften, da det endelig lykkedes at nå frem til en dreng, de havde kunnet høre klage sig i timevis.
De kom for sent. Han lå død sammen med sin far, og borgmesterens håb holdt ikke. Et døgn senere måtte han i går konstatere, at ”vi har nu over 200 døde”.
Byens historiske Hotel Roma fra 1897 var det obligatoriske sted at spise en af Italiens berømte pastaretter, l’Amatriciana, opkaldt efter byen. En slags spaghetti carbonara med tomat og sprødstegt svinekæbe fra grise, der vokser op i bjergene. En ret, der i sin tid gjorde, at Amatrice blev kendt for at levere pavernes kokke. Retten har været med til at give byen identitet og blev fejret ved en årlig byfest, som skulle have været holdt denne weekend. Derfor var Hotel Roma fuldt af turister. I går ud på eftermiddagen havde man hentet syv lig ud fra den sammenstyrtede bygning og frygtede, at der var mange flere.
På andre tider af året kommer turisterne til Amatrice for at vandre i bjergene. Byen ligger i den smukke nationalpark Gran Sasso, der har navn efter Appenninernes gigant, landets højeste bjerg syd for Alperne. Som en park i parken havde byen lavet en miniatureudgave af hele bjergkomplekset med den rige flora og fauna. Der er ulve, kongeørne og andre sjældne fugle og slanger, og man kan indimellem støde på både den brune bjørn og los.
Mens klokketårnet står, er det meste af facaden på kirken Basilica di San Francesco fra samme århundrede væk. Amatrice er med på listen over de smukkeste borgbyer i landet og har kunnet prale af hele 100 kirker i og omkring den ellers indbyggermæssigt lille by. Der boede 2650 mennesker, men her i feriemåneden august var det tal fordoblet, fordi de yngre generationer er tilbage på besøg hos forældre og bedsteforældene.
Politibetjenten Giovanna Gagliardi var en af dem, men hun var kørt på arbejde i Rom, mens hendes mand, også betjent, og parrets to børn på 12 og 17 år var blevet hos bedsteforældrene. Hun var en af de første, der nåede frem til Amatrice efter skælvet, hvor hun desperat forsøgte at redde sin familie ud, men de var alle døde.
I alle de ødelagte byer er der mange af den slags tragedier.
Martina Piermarini flyttede fra l’Aquila efter det store jordskælv der i 2009. Sammen med sin mand, Massimiliano, havde hun fået datteren, Marisol, der var blevet 18 måneder. De var på ferie i Arquata del Tronto, da det nye skælv kom natten til i forgårs. Deres lille pige blev gravet fri af murbrokkerne senere i onsdags, men døde siden på hospitalet.
Og onsdagens jordskælv har kostet mange børn livet. Den yngste, en pige på otte måneder, der omkom sammen med sin storebror på otte år og forældrene. Et tvillingepar på syv. Fire-årige Giorgia fik de endelig fri, efter at hun havde ligget under et sammenstyrtet hus i næsten 17 timer, men hendes søster, der lå ved siden af, var død.
Gamle bedsteforældre sidder nu i teltlejre og græder over de huse og minder, som er væk. “Men vi er i live,” er dét, de siger igen og igen, når journalisterne spørger.
Marta Moriconi, der skriver for netnyhederne IntelligoNews, har talt med Francesco Moriconi fra Amatrice. Han vågnede, da et portræt på væggen faldt ned i hovedet på ham. Det var et billede af hans onkel, en præst, der omkom, da han engang i begyndelsen af forrige århundrede forsøgte at redde nogle børn, der var ved at drukne. Nu reddede det nevøen, som nåede ud af huset, inden det styrtede helt sammen, “fordi døren, tak Gud, ikke var låst”.
Den lille by Amatrice ligger oppe i 1000 kilometers højde på et sted, der var beboet allerede i forhistorisk tid. Romerne var der, og i Middelalderen var egnen berygtet for sine røverbander. Gennem historien har de kæmpet mod både franskmænd og barbarer, og i 1529 brændte spanske tropper byen af. Dengang blev den bygget op igen, og det gjorde den også i 1639 – efter et andet stort jordskælv.
“Og nu er her intet tilbage,” sagde borgmester Sergio Pirozzi i går. “Alt er væk, så nu har vi brug for økonomisk hjælp. Vi har brug for penge. Nu må vi tænke på genopbygningen.”
Om klokketårnet, der stadig står, sagde han til avisen Il Sole 24: “Jeg håber, at det betyder, at byen ikke skal lide den skæbne at dø, men kan rejse sig igen og fødes på ny.”