Shwe Ya Min og hendes mand blev begge fyret fra deres statslige job i maj, fordi de i protest mod militærstyret nægtede at komme på arbejde.
- Vi afskyr dem. De er onde, siger hun om Myanmars nye ledere.
Søndag er det et halvt år siden, at militæret ved daggry anholdt regeringsleder Aung San Suu Kyi, præsident Win Myint og flere andre regeringsmedlemmer.
I løbet af det halve år har krisen udviklet sig til langt mere end et tvungent politisk skifte. Det er blevet en større krise, der rammer blandt andet sundhed, uddannelse og almindelig lov og orden.
Økonomien er i frit fald - til dels på grund af coronapandemien, og til dels på grund af en bølge af sanktioner og strejker efter militærkuppet.
Det har katastrofale følger for almindelige mennesker i landet.
Shwe Ya Min og hendes mand lever nu af en opsparing, som formentlig slipper op i løbet af august.
- Men jeg vil hellere dø af sult end at gå tilbage på arbejde, siger hun til nyhedsbureauet AFP.
I den første uge efter kuppet i februar nedlagde tusindvis af offentligt ansatte arbejdet, mens hundredtusinder gik på gaden.
Til at begynde med fik de lov at demonstrere. Men snart blev militærets reaktion mere voldelig. Over 900 er blevet dræbt og tusinder fængslet.
Styret har også stemplet stort set alle sine modstandere som terrorister.
Særligt efter at den civile skyggeregering (NUG), der er dannet af blandt andre afsatte politikere fra Aung San Suu Kyis parti, NLD, har opfordret civile til at slutte sig til de såkaldte Folkets Forsvarsstyrker.
Nogle aktivister har opgivet Suu Kyis princip om ikkevoldelig modstand. Hundredvis har sluttet sig til landets store oprørsgrupper i håb om at få kamptræning, de kan bruge mod militæret.
De to parter er nu så langt fra hinanden, at dialog ikke længere er en mulighed, siger Helene Maria Kyed, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis).
- De anerkender ikke på nogen måde hinanden. Begge ser hinanden som terrorgrupper, siger hun.
I flere delstater er væbnede konflikter blusset op igen. Senest er 10.000 indbyggere flygtet fra kampe i Sagaing-regionen, skriver netmediet Irrawaddy.
Og ikke mindst er Myanmar ramt af et coronaudbrud, der tilsyneladende er helt ude af kontrol og truer med at brede sig til andre lande.
Ligene ligger i bunker ved gravpladserne, hvor ansatte ikke kan følge med efterspørgslen på kremeringer.
- Myanmar er ramt af et væld af kriser oven i hinanden på samme tid, og det er hele landet, der er ramt, siger Helene Maria Kyed.
Selv om Myanmar tidligere har oplevet kriser og konflikter, har det været begrænset i blandt andet delstaterne Kachin og Rakhine, påpeger hun.
- Der er ikke noget, der kan måle sig med kriserne nu. Det har ikke før været hele landet, der var ramt, siger Diis-forskeren.
- Myanmar er et pragteksemplar på, hvordan coronapandemien løber helt løbsk, hvis man ikke har et styre, befolkningen stoler på. Pandemien slår ekstra hårdt i et system, der er faldet sammen.
Kriserne truer Myanmars økonomi yderligere og kan sende millioner tilbage i den dybe fattigdom, de kom fra.
- Det er tragisk, at der på seks måneder er mennesker, som lige var kommet ud af fattigdom, der ryger tilbage i den nu, siger Helene Maria Kyed.
Vurderinger lyder på, at pandemien kan ramme 10-15 millioner mennesker. Hvis ikke på sundheden, så økonomisk.
Militærstyret har bedt om hjælp fra udlandet, først og fremmest fra en af sine få allierede, Kina, der har leveret millioner af vacciner.
Foreløbig er under to millioner af de 54 millioner indbyggere vaccineret.
/ritzau/