Kurderne betaler prisen for svensk og finsk Nato-medlemskab

Sveriges og Finlands accept af Tyrkiets krav for optagelse i Nato vækker kurdisk kritik. Styrer de to nordiske lande mod nye tider på menneskerettighedsfronten ved at stå side om side med Tyrkiet?

Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan (tredje fra venstre) nåede i tirsdags til enighed med Sverige og Finland om betingelserne for, at Tyrkiet ikke blokerer optagelse af de to lande i Nato.
Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan (tredje fra venstre) nåede i tirsdags til enighed med Sverige og Finland om betingelserne for, at Tyrkiet ikke blokerer optagelse af de to lande i Nato. . Foto: Abaca/Ritzau Scanpix.

Først ofrede de flere end 10.000 soldater i nedkæmpelsen af Islamisk Stat. Så blev de ladt i stikken af USA, da de ønskede kurdisk selvstændighed i det diktatordrevne Syrien. Og nu står Syriens kurdere til at skulle betale prisen for, at Sverige og Finland kan blive optaget i Nato.

De krav, som både Sverige og Finland nu har accepteret for at få Tyrkiets billigelse til Nato-optagelse, omfatter nemlig ændringer i de to skandinaviske landes erklærede udenrigspolitik, som kan få direkte følger for kurdere i både Syrien såvel som Sverige og Finland.

I hensigtserklæringen, som blev underskrevet på det aktuelle topmøde i Madrid, og som er første skridt på vej mod Nato-medlemskab, accepterer Sverige blandt andet at ændre reglerne for våbeneksport og tilgodese Nato-lande. Efter Tyrkiets invasion af det nordlige Syrien i 2019 stoppede Sverige med at sælge våben til Tyrkiet, fordi de blev brugt mod kurderne i Syrien. Men nu står Tyrkiet igen til at få adgang til svenske våben.

Sammen forpligter Finland og Sverige sig også til at stoppe støtten til de kurdiske organisationer i Syrien og nedsætte fælles arbejdsgrupper, der blandt andet skal genbehandle Tyrkiets krav om udlevering af 33 kurdere med bopæl i Finland og Sverige.

”Jeg føler mig ligesom mange andre kurdere i Sverige ikke længere sikker. Man svigter et grundlæggende princip om demokrati og menneskerettigheder, når regeringen giver efter for et diktatur for at blive medlem af Nato. Alt sammen på bekostning af kurderne,” siger Shiyar Ali, der er repræsentant i Norden for det uofficielle kurdiske selvstyre i det nordøstlige Syrien, til svenske Dagens Nyheter.

”Jeg har stor respekt for ansøgningen, men den skal ikke betales med grundlæggende principper. Man skal ikke give efter for et diktatur, der kalder alle kurdere for terrorister,” siger Shiyar Ali.

Nikolaj Villumsen, medlem af Europa-Parlamentet for Enhedslisten og en mangeårig fortaler for kurdernes sag, kritiserer accepten af Tyrkiets krav på Twitter.

”Så Sverige og Finland vil være med i Nato, fordi de blev presset af et undertrykkende Rusland, der bryder international lov. Men for at være med er de nødt til at underkaste sig Erdogans (Tyrkiets præsidents) krav, der bryder international lov og undertrykker sit folk.”

Bekymringen er blandt andet, at der på nuværende tidspunkt alene er tale om en hensigtserklæring mellem landene. Med tiden vil Tyrkiet måske stille nye krav eller bremse optagelsesprocessen, hvis man ikke mener, Finland og Sverige indfrier løfterne. På den måde bliver Sverige og Finland mere sårbare for tyrkisk afpresning. Og selv det humanitære arbejde, Sverige eksempelvis bidrager til i de kurdiske områder, hvor mange tusinde medlemmer af Islamisk Stat sidder fængslet, kan blive opfattet som en provokation af Tyrkiet.

”Nu har Tyrkiet noget på Sverige og Finland. Hvis Sverige og Finland går imod Tyrkiet på vigtige punkter, har landet magten til at stoppe Nato-optagelsen på et senere tidspunkt. Tyrkiet testede straks forliget ved at kræve 33 personer udleveret fra Sverige og Finland,” skriver politisk analytiker Ewa Stenberg i svenske Dagens Nyheter.

Sveriges statsminister Magdalena Andersson sagde umiddelbart efter underskrivelsen i tirsdags, at ”ingen svenske statsborgere vil blive udleveret til Tyrkiet” samt, at ”hvis man ikke udfører terroraktivitet, behøver man ikke at være bekymret”.

Men netop i spørgsmålet om terrorisme føler mange kurdere, at Sverige og Finland placerer sig for tæt op ad Tyrkiets definition af terrorisme. Tyrkiet anser ikke kun det kurdiske arbejderparti i Tyrkiet og Irak, PKK, for at være en terrororganisation, men også de syriske grupper YPG (Folkets Forsvarsenhed) og PYD (Det Demokratiske Unionsparti), som begge er en integreret del af den kurdiske administration i det nordlige Syrien.

På Facebook skriver den danske mellemøstekspert Lars Erslev Andersen, hvordan aftalen tolkes flere steder, ikke mindst blandt kurdere:

”Sverige og Finland har tilsluttet sig Tyrkiets krig mod kurderne, er enige med Tyrkiet i, at PYD er globale terrorister, der truer verden, og som derfor legitimt kan nedkæmpes gennem militær invasion i det nordlige Syrien.”