”Regeringen respekterer ikke mit liv”.
Det var essensen i den retssag, som den 26-årige Heidi Crowter sammen med to andre anlagde mod den britiske regering i juli.
Hun er født med Downs syndrom og siger selv, at hun har et rigt og meningsfuldt liv. Sidste sommer blev hun gift med James Carter, der ligeledes har Downs syndrom. Derfor ønskede hun at gøre op med muligheden for sene aborter af fostre, der viser sig at have kromosomafvigelsen. Denne undtagelse i den britiske lov går videre end abort i 24. svangerskabsuge, som i forvejen er en af verdens seneste abortmuligheder. Med til at anlægge sagen var Máire Lea-Wilson, der er mor til en dreng med Downs syndrom, samt et anonymt barn med syndromet.
Men hensynet til moderen vejer over hensynet til det ufødte barn, har landsretten i London nu fastslået.
”De spørgsmål, der ligger til grund for denne sag, er meget følsomme og til tider kontroversielle. De skaber stærke følelser på alle sider af debatten, herunder oprigtige holdningsforskelle om etiske og religiøse forhold. Denne domstol kan ikke gå ind i de kontroverser. Den må træffe en beslutning i overensstemmelse med loven,” hedder det i afgørelsen fra de to landsretsdommere Nathalie Lieven og Rabinder Singh.
Dermed stadfæster de abortloven fra 1967, som giver mulighed for aborter helt frem til fødslen i særlige tilfælde, hvor der er en risiko for, at barnet er alvorligt handicappet, hvilket også omfatter fostre med Downs syndrom.
Sagen er dog ikke slut, men vil blive anket til den særlige appeldomstol, forsikrer Heidi Crowter.
Hun henter trøst i sin kristne tro og i historien om det kristne parlamentsmedlem William Wilberforce, der førte an i kampen for at ophæve slaveriet for over 200 år siden.
”Da Wilberforce ønskede at ændre loven om slaveri, gav han ikke op til trods for, at andre ikke var enige. Og selvom det var en hård kamp, så blev han ved, og jeg vil gøre det samme, for jeg vil vinde,” siger hun til den kristne nyhedsstation Premier.
Her afviser hun også dommernes og regeringens advokaters præmis om, at reglerne ikke diskriminerer hende:
”Jeg føler mig diskrimineret.”
Hendes advokat Jason Coppel argumenterede ifølge avisen The Guardian i retten med, at netop Downs syndrom er den primære begrundelse for sene aborter. Det til trods for, at den forventede levetid for personer med kromosomafvigelsen i dag er meget længere end for 50 år siden.
De to landsretsdommere er i deres dom stærkt bevidste om to meget forskellige interesser i sagen.
”Der er i retten fremlagt stærke beviser for, at familier kan give en kærlig opvækst til børn, der er født med alvorlige handicap. Men vi ved ikke, om det vil ske i en kontrafaktisk verden, hvor nogle kvinder af frygt for at blive kriminelle vil føde børn, som hverken er ønskede eller vil blive elsket,” skriver dommerne i afgørelsen.
Kampagneorganisationen Dont Screen Us Out, der kæmper for, at fostre ikke skal aborteres efter misdannelses-scanninger, er stærkt kritisk.
”Loven går tilbage til en tid, hvor tanken var, at det var bedre, hvis folk med handicap ikke var en del af vort samfund. Men vi er et langt mere progressivt samfund nu,” siger talspersonen Lynn Murray, der selv har en datter med Downs syndrom.