Prøv avisen

Robot er seneste påhit til at sikre abort i Nordirland

Eleanor Crossey Malone fra den nordirske feministgruppe Rosa står foran en domstol i Belfast efter at have taget en abortpille under en pro-abortaktion, hvor andre kvinder er klædt ud som tjenerinder-rugemødrene fra tv-serien ”The Handmaid’s Tale”. – Foto: David Young/PA Wire/Ritzau Scanpix

En hollandsk robot delte i sidste uge abortpiller ud til nordirske kvinder. Efter det irske ja til abort forsøger Nordirlands aborttilhængere at hægte sig på udviklingen

En håndfuld nordirske kvinder slugte i den forgangne uge i al offentlighed hver en abortpille foran Laganside-retsbygningen i det centrale Belfast. De afslørede ikke, om de var gravide og dermed brød nordirsk lovgivning, som forbyder abort, medmindre moderens liv er i fare. Nordirsk politi har dog varslet, at det vil rejse tiltale, hvis det skønner, at der er sket noget kriminelt.

Abortpille-aktionen var den seneste af flere arrangementer i Nordirland, hvor aborttilhængere forsøger at udnytte den velvilje over for abort, som blev markeret med den irske folkeafstemning, hvor 66,4 procent af vælgerne for nylig stemte ja til at ophæve forfatningens forbud mod abort.

”Presset for forandring stiger både lokalt og internationalt, og der er tydelig opbakning fra de nordirske vælgere til en liberalisering,” siger Lisa Smyth, lektor i sociologi ved Queen’s University i Belfast, hvor hun blandt andet forsker i moral, identitet og abort.

Hun henviser til, at nylige meningsmålinger har vist, at 80 procent af vælgerne ønsker, at abort skal være mulig i tilfælde af graviditet efter voldtægt eller incest, eller hvis fostret er alvorligt misdannet eller i fare for at dø. 63 procent mener desuden, at det må være kvindens eget valg, om hun skal have en abort.

”De nordirske politikere har været ude af trit med befolkningen,” skriver Sara Dybris McQuaid, leder af center for irske studier ved Aarhus Universitet, i en e-mail til Kristeligt Dagblad.

Onsdagens gadeaktion, som var arrangeret af den nordirske kvindegruppe Rosa og den hollandske abortorganisation Women On Waves (Kvinder på bølger), blev fulgt op af et åbent tilbud til andre nordirske kvinder om at få udskrevet abortpiller ved hjælp af en ”abortrobot”. Robotten står rent fysisk i Amsterdam i Holland, men via et videolink kunne interesserede kvinder tale med robotten og en læge fra en bus foran retsbygningen. Bussen kørte senere fra Belfast og nordpå gennem andre nordirske byer til Derry, hvor der også var konsultationer.

Idéen med robotten var at udfordre det nordirske abortforbud ved at demonstrere de smuthuller, som moderne teknologi muliggør. Robotten selv kan ikke retsforfølges efter nordirsk lov, fordi den styres fra Holland. Hvorvidt kvinder, der fik piller fra den, vil blive det, er også tvivlsomt, mener arrangørerne, da det vil kræve, at myndighederne tvinger dem til at gennemgå en lægeundersøgelse for at kunne bevise, om de er gravide.

”Vi er i en situation, hvor kvinder, der har brug for de aborttilbud, der er tilgængelige i resten af Storbritannien, enten må rejse, hvis de har råd til det, eller risikere at bryde loven ved at tage denne slags piller. Formålet med arrangementet er at bringe pillerne ud af mørket og ind i offentlighedens søgelys,” sagde Eleanor Crossey Malone, talskvinde for Rosa til den nordirske avis Belfast Telegraph forud for aktionen.

Blandt abortmodstanderne mener man, at begivenheden var en hån mod nordirsk lovgivning.

”Hele idéen er at forsøge at forhindre loven i at virke. Det minder om mobning på en legeplads. Vi er bekymrede for den indflydelse, det vil have på kvinder,” sagde Marion Woods fra abortmodstanderorganisationen Life Ni til Belfast Telegraph.

Som omtalt i Kristeligt Dagblad i tirsdags er der trods folkestemningen ingen umiddelbar udsigt til, at Nordirland følger i Irlands fodspor og vedtager en liberalisering af abortlovgivningen. I modsætning til i Irland, hvor abortspørgsmålet var en del af forfatningen og derfor skulle afgøres ved en folkeafstemning, hører det i Nordirland under den almindelige lovgivning, som vedtages i parlamentet i henhold til Langfredagsfredsaftalen fra 1998.

Aftalen indebærer, at følsomme emner, som for eksempel abort, skal vedtages med 60 procent flertal, hvilket ikke kan ske uden opbakning fra begge de store partier, Sinn Fein og Det Demokratiske Unionistparti, DUP. Men da DUP er svoren modstander af abort, kommer et flertal ikke på tale.

Det nordirske selvtyre har været suspenderet siden 2017, hvilket betyder, at den britiske regering i praksis kunne ændre abortlovgivningen. Men dels vil en direkte britisk indgriben stride mod selve fredsaftalen, som Lisa Smyth fremhæver, hvorfor regeringen under alle omstændigheder vil være tilbageholdende. Dels er den britiske regering netop nu helt afhængig af at holde sig gode venner med DUP som sit parlamentariske grundlag, pointerer Sara Dybris McQuaid:

”Hvis Theresa May (britisk premierminister, red.) forsøger at liberalisere abortlovgivningen, mister hun deres støtte til Brexit.”