Det kom som et chok for mange amerikanere, da kvinden i centrum for den skelsættende højesteretssag ”Roe mod Wade”, der i 1973 påbød alle delstater at gøre abort lovlig, i begyndelsen af 1990’erne skiftede side og sprang ud som genfødt kristen og abortmodstander.
Men angeren var ikke ægte. I en ny dokumentarfilm, filmet i månederne op til hendes død i 2017, erkender kvinden, Norma McCorvey, at hun blev bestukket af evangelikale grupper til offentligt at fordømme abort. Det skriver avisen Los Angeles Times og flere andre amerikanske nyhedsmedier.
I en af filmens scener ser en tydeligt svækket McCorvey direkte ind i kameraet og siger, at ”dette er min tilståelse på dødslejet”.
”Jeg tog deres penge, og de satte mig foran kameraet og fortalte mig, hvad jeg skulle sige,” siger Norma McCorvey i dokumentarfilmen ”AKA Jane Roe”, der fik premiere på tv-kanalen FX og streamingtjenesten Hulu natten til i dag dansk tid.
Hun tilføjer, at hun går ind for retten til provokeret abort:
”Hvis en ung kvinde ønsker at få en abort, går der ikke noget af mig af den grund.”
Norma McCorvey var enlig, fattig og gravid for tredje gang, da hun i 1969 blev henvist til to advokater på jagt efter den rigtige sagsøger til at udfordre abortlovgivningen i Texas, der forhindrede abort. De gav den unge kvinde det opdigtede navn ”Jane Doe”, men tabte i 1970 retssagen i Texas, og Norma McCorvey fødte og bortadopterede barnet.
Sagen havnede imidlertid tre år senere i USA’s Højesteret, hvor et 7-2 flertal afgjorde, at den amerikanske forfatning sikrer kvinder retten til provokeret abort. Kendelsen fra 1973 udløste et forbitret værdipolitisk slagsmål, der har delt amerikanerne lige siden. En række konservative delstater har igennem de seneste par år udfordret abortretten med nye stramninger af deres lovgivninger, og ”AKA Jane Roe” ventes at sætte følelser i kog på begge sider af det ideologiske skel.
Norma McCorvey stod frem med navn midt i 1980’erne og blev en fortaler for kvinders ret til provokeret abort, omend hun som en farverig, lesbisk arbejderklassekvinde angiveligt aldrig følte sig velkommen blandt de mere polerede kvindesagsforkæmpere. Hendes forbløffende meningsskifte et årti senere blev hyldet af antiabortbevægelsen som en moralsk sejr, og McCorvey brugte resten af sit liv på at føre kampagne for en omstødelse af den højesteretsdom, som hendes egen sag havde muliggjort. Hun var blandt andet tilknyttet antiabortgruppen ”Operation Rescue” (Operation Redning).
I den nye dokumentarfilm erkender også en af de evangelikale prædikanter, der samarbejdede med Norma McCorvey, at kvinden blev betalt for at optræde på vegne af antiabortbevægelsen. Præsten, Robert Schenck, var i 1990’erne leder af Operation Rescue, men har siden taget afstand fra sin dengang kompromisløse abortmodstand og undskylder i dag dybt for bevægelsens ”uetiske” brug af Norma McCorvey som et ”trofæ”. Ifølge Schenck fik McCorvey mindst det, der i dag svarer til en halv million dollars (3,5 millioner kroner), for sine ydelser.
Norma McCorvey, der både som barn og voksen levede et omtumlet liv præget af blandt andet omsorgssvigt, alkoholisme og stofmisbrug, døde i Texas af hjertesvigt som 69-årig.