Norma McCorvey var en 22-årig gravid servitrice fra Dallas, da hun i marts 1970 lagde sag an mod myndighederne i Texas over delstatens abortforbud. Hun vandt retssagen, der små tre år senere havnede i USA’s højesteret og resulterede i lovliggørelsen af abort i hele USA.
Norma McCorvey, der i sagsakterne blev omtalt med dæknavnet ”Jane Roe”, fik dog aldrig sin abort, for hun nåede at føde sit barn inden sejren i højesteretssagen Roe mod Wade. Og nu står ”Roe-babyen”, hvis undfangelse blev begyndelsen på det forbitrede amerikanske slagsmål om abortretten, for første gang frem offentligt.
Shelley Lynn Thornton blev bortadopteret af Norma McCorvey og voksede op i Texas. I dag er hun 51 år og blev for første gang identificeret med navn og billede i et uddrag af journalisten Joshua Pragers nye bog, ”The Family Roe: An American Story” (Familien Roe: En amerikansk historie) trykt i nyhedsmagasinet The Atlantic. Bogen udkom i USA i går.
”Hemmeligheder og løgne er de to værste ting i verden,” siger Shelly Lynn Thornton som forklaring på, hvorfor hun nu vælger at stå frem.
Historien om Thornton og hendes komplicerede baggrund kommer på et tidspunkt, hvor USA’s antiabortbevægelse fejrer en historisk sejr i kraft af en ny lov i Texas, der forbyder alle aborter efter sjette graviditetsuge. Loven trådte i kraft for to uger siden, efter at et konservativt flertal i USA’s højesteret afviste at stoppe den. Samtidig venter fløjene i den amerikanske abortdebat spændt på udfaldet af højesterets behandling dette efterår af en sag fra Mississippi, der potentielt kan resultere i en omstødelse af Roe mod Wade. Afgørelsen ventes offentliggjort næste sommer.
Bortadopteret efter fødslen
Shelley Lynn Thornton blev adopteret af parret Ruth Schmidt og Billy Thornton, der tog hende til sig, da hun var blot tre dage gammel. Da højesteret i 1973 afsagde dom i Roe mod Wade-sagen, blev den da to år gamle unavngivne pige et symbol for antiabortbevægelsen, der brugte hendes eksistens som et vidnesbyrd på, hvorfor provokeret abort burde være ulovligt. Allerede da Shelley Lynn Thornton var barn, fortalte hendes adoptivmor hende, at hun var adopteret. Ingen af dem kendte imidlertid til identiteten på den lille piges biologiske mor, der stod frem i offentligheden med navn kort efter afsigelsen af højesteretsdommen i 1973.
Norma McCorvey, der inden Shelley Lynn Thorntons fødsel havde bortadopteret to andre døtre, begyndte at lede efter sit tredje barn i 1989. Det kulørte blad The National Enquirer indledte en efterforskning, og sporene førte til Shelley Lynn Thornton, der på det tidspunkt var 18 år. Bladets journalist og en tilknyttet privatdetektiv oplyste hende om hendes biologiske ophav, men den chokerede teenager og hendes lige så chokerede adoptivmor bad om at blive anonymiserede i den efterfølgende artikel.
Thornton fortæller i ”The Family Roe”, at hun begyndte at ”ryste over det hele og græde”, da hun fik sandheden om sit ophav at vide. Hendes adoptivmor var overbevist abortmodstander, og hun selv var mest optaget af venner, drenge og tøj.
”Det eneste, som jeg vidste om at være for eller imod abort, eller om Roe mod Wade i det hele taget, var, at dette menneske havde gjort det i orden for folk at gå ud og være løse på tråden,” siger hun.
Forbindelsen til Roe mod Wade fik Shelley Lynn Thornton til at tænke dybere over abortspørgsmålet. Da hun var 20 år og uplanlagt gravid, besluttede hun sig for at få barnet, men hun kunne efter eget udsagn ikke forstå, hvorfor beslutningen skulle angå myndighederne.
Kompliceret forhold til moderen
Shelley Lynn Thornton havde som voksen sporadisk telefonkontakt med sin biologiske mor. Hun brød forbindelsen efter en kivagtig samtale, hvor Norma McCorvey udbad sig taknemmelighed for ikke at have aborteret hende, og hun led i årevis af depression, som hun tilskriver sine komplicerede følelser omkring sit mødrende ophav.
Norma McCorvey, en farverig, lesbisk arbejderklassekvinde, førte et tumultarisk liv. Hun var oprindeligt en fortaler for kvinders ret til provokeret abort, men blev pludselig abortmodstander efter en religiøs omvendelse. Da hun for få år siden var døende af kræft, afslørede hun imidlertid i en dokumentarfilm, at hun var blevet bestukket med store pengesummer af højrekristne grupper for at posere som antiabort-aktivist.
Shelley Lynn Thornton nåede ikke at møde McCorvey inden dennes død i 2017.
”Fra Shelleys perspektiv var det klart, at hvis det kunne siges, at hun, Roe-babyen, repræsenterede noget som helst, så var det ikke livets ukrænkelighed, men snarere vanskelighederne ved at blive født uønsket,” skriver Joshua Prager i ”The Family Roe”.