Prøv avisen

Kvinderne står bag religiøs revolution i Marokko

En af mourchidate-kvindernes vigtigste opgaver er at tilbyde åndelig vejledning. Her ses mourchidaten Bouchra i færd med at undervise marokkanske kvinder. Foto: RedBird Productions

Marokkos regering har taget ekstraordinære midler til hjælp i kampen mod ekstremisme: Kvindelige ledere

Med brutale og blodige aktioner har de yderligtgående islamistiske og - for flertallets vedkommende - afrikansk baserede terrororganisationer som Boko Haram, Islamisk Stat, al-Qaeda og al-Shabaab for længst sikret sig, at deres radikale program-erklæringer er blevet skrevet i blod verden over.

Som et af de seneste eksempler lagde det nordafrikanske land Tunesien i slutningen af juni strande til en massakre udført af Islamisk Stat med 38 omkomne. I det kaotiske Libyen har Islamisk Stat vundet solidt fodfæste i den nordlige del af landet. Og også i det nordvestafrikanske land Marokko arbejder radikale muslimske kræfter på at vinde flere tilhængere i befolkningen.

Men den marokkanske regering har ikke ladet stå til. I stedet har den grebet til højst utraditionelle metoder for at modvirke radikaliseringen. De seneste 10 år har regeringen uddannet en støt strøm af noget så enestående i den muslimske verden som kvindelige religiøse ledere og rådgivere med fri adgang til landets moskéer og institutioner.

De kvindelige religiøse ledere bliver kaldt for ”mour-chidater”, hvilket betyder ”åndelig leder” eller ”vejleder”, og har som erklæret formål at ”værne om Marokkos religiøse identitet” som et tolerant og fredeligt muslimsk land, fortæller ph.d. i moderne religiøs identitet og aktivisme i Marokko ved landets Sidi Mohammed Ben Abdellah-Universitet, Meriem El Haitami. De udvalgte kvinder er ikke hvem som helst, understreger hun.

”Mourchidater bliver udnævnt af Ministeriet for Islamiske Anliggender, efter at de har gennemført et 12 måneder langt uddannelsesforløb med hovedfokus på religiøs undervisning. Uddannelsesforløbet er selektivt, og hvert år bliver 50 kvinder færdiguddannet. De uddannede kvinder arbejder i moskéer landet over og både i de store byer og ude på landet, og deres primære rolle er at bekæmpe voksende ekstremistiske tendenser i det marokkanske samfund ved at udbrede en moderat udgave af islam,” siger hun.

Mourchidater blev introduceret i 2006 som svar på en række al-Qaeda-selvmordsbombeangreb i Casablanca, der kostede 41 mennesker livet og rystede det marokkanske samfund i dets grundvold.

”Begivenheden gjorde, at de marokkanske myndigheder blev nødt til at gentænke statens religiøse politik,” siger Meriem El Haitami.

Regeringens uddannelsesprogram er i høj grad opsigtsvækkende i en muslimsk kontekst ved at uddanne kvinder som religiøse ledere. Håbet er, at regeringen kan slå to fluer med et smæk og såvel højne kvinders anseelse i samfundet som bekæmpe radikaliseret islam, lyder det fra en medproducent til den britiske dokumentarfilm ”Casablanca Calling” om mourchidaten Merieme Addou.

”Mourchidater er et sjældent eksperiment i den muslimske verden. Det er første gang i et muslimsk land, at en religiøs rolle er blevet givet til en kvinde,” siger hun til nyhedsbureauet Reuters.

Mourchidater underviser ikke kun i moskéerne, men også i en lang række andre institutioner som skoler, børnehjem, hospitaler og fængsler og ude i landsbyerne i et forsøg på at imødegå ”de mange problemer, det marokkanske samfund står ansigt til ansigt med”, siger Merieme Addou til Reuters.

”Mange kulturelle traditioner lige fra børneægteskab til uddannelse af kvinder er blevet forbundet med religiøs lære, og det er en udfordring at adskille dem i folks bevidsthed,” mener hun.

Og det betaler sig for et land som Marokko at sætte aktivt ind over for radikalisering, for det er ikke overdrevet at tale om, at mourchidaten rummer ”religiøst revolutionerende aspekter”, vurderer Meriem El Haitami. Mourchidater og andre moderate religiøse aktører spiller ifølge hende en særdeles væsentlig rolle i promoveringen af en tolerant islam, netop fordi regeringen har forsynet dem med en officiel religiøs status, der afføder respekt og giver dem fri adgang til en lang række samfundsinstitutioner.

Alligevel er der plads til forbedringer, siger Meriem El Haitami og peger på, at der fortsat mangler ”en sammenhængende tilgang” til radikaliseringen i Marokko. Regeringen burde i hendes øjne i langt højere grad begynde at tage højde for, hvordan fattigdom og ”sociale afsavn” risikerer at avle en potentielt voldelig modkultur. Blandt andet peger hun på, at det burde være et centralt element i statens antiradikaliseringsstrategi at fokusere på de socioøkonomiske forhold, og at de religiøse aktører burde samarbejde med sekulæ-re organisationer for at forbedre dialogen og mindske risikoen for en social polarisering.

”At undervise og rådgive i en moderat udgave af islam er ikke tilstrækkeligt til at udrydde den omfattende trussel, som ekstremisme udgør,” siger forskeren fra det marokkanske universitet.