”Min bedstemor havde to symaskiner, som hun syede for folk med. Som lille pige så jeg hende tit sidde og arbejde. Jeg har videreudviklet min bedstemors forretning og fik idéen fra hende,” fortæller 36-årige Hawa Mallé Koné.
Hun driver til daglig virksomheden Africa Confection i den travle bydel Kalaban Coura i Malis støvede, solhede hovedstad, Bamako. I dag har den maliske virksomhed fået besøg af udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) og en flok maliske og danske journalister.
Hawa Mallé Koné er ikke, som maliske kvinder er flest: Hver syvende maliske kvinde bliver gift, før hun er fyldt 15 år. 9 ud af 10 gifte piger i alderen 15-19 år i det vestafrikanske land kan ikke læse, og i store dele af det muslimske land er kvinder fortsat i høj grad underlagt mænd.
Set i det lys lever Hawa Mallé Koné nærmest i en anden verden. En verden, hvor ægtemænd og fædre støtter deres hustruer og døtre i at tage en videregående uddannelse og bifalder deres selvstændighed og økonomiske succes:
”Min far har bakket mig op i at uddanne mig og tage en videregående handelsuddannelse. Jeg er den første i familien, som har gennemført én. Uddannelsen har sat mig i stand til at videreudvikle min bedstemors forretning,” fortæller hun.
Hawa Mallé Konés mand er selv en driftig forretningsmand i Bamako, og han har givet sin hustru frie hænder til at forfølge sin idé.
Africa Confection fremstiller tøj af lokale materialer. 70 procent af tøjet eksporteres til Europa, blandt andet via Facebook. Virksomheden har 50 ansatte, primært unge, der tjener omkring 2000 kroner om måneden. En god løn i landet, hvor mindstelønnen ligger på omkring 454 kroner om måneden.
Tøjfabrikken er en af de 1061 mindre virksomheder i Mali, som har modtaget støtte via det danske privatsektorprogram Pacepep. I Hawa Mallé Konés tilfælde har hun brugt støtten til at anskaffe nye avancerede broderimaskiner og træning af de ansatte for at kunne følge med efterspørgslen.
Et kvarters kørsel fra Africa Confection leder 38-årige Aminatou Abdou Saley Touré en anden fremgangsrig virksomhed, tefabrikken Mandingo Industrie Sarl, som den maliske kvinde også er medejer af.
Fabrikken har 20 ansatte og producerer urtete af lokale råvarer som citrongræs, ingefær og den lokale plante kinkeliba. Idéen til virksomheden fik Aminatou Abdou Saley Touré fra de lokale markeder, fortæller hun:
”Alle laver juice af ingefær, men ingen lavede te af de lokale råvarer, selvom malierne holder af at drikke te. Idéen var at bruge de lokale råvarer til at fremstille noget, andre ikke fremstiller.”
Aminatou Abdou Saley Touré er den eneste kvinde i det økonomiske partnerskab, som driver fabrikken. Og selvom hun har en mellemlang videregående uddannelse i ryggen inden for landbrug og fødevareproduktion, er det en udfordring at være kvinde og direktør.
”Det har været svært at starte den her virksomhed, for maliere er ikke vant til at se en kvinde lede en virksomhed. Sådan er mentaliteten her,” forklarer hun.
Også Mandingo Industrie Sarl har fået støtte af Pacepep. Støtten er blandt andet gået til nye emballagemaskiner, der indpakker teprodukterne professionelt, så produkterne kommer til at ligne store kendte temærker som Lipton og Twinings. Indpakningen gør det nemmere at sælge teen på de lokale hoteller og restauranter.
Tilsammen har de to virksomheder Mandingo Industrie Sarl og Africa Confection skabt 70 direkte arbejdspladser. Hertil kommer de jobs, som virksomhedernes øgede efterspørgsel har kastet af sig hos underleverandører af råvarer som bomuld, ingefær og kinkeliba.
De to direktørers succes vidner om, hvor afgørende det er, at maliske kvinder bliver uddannet, men i dag er der for få uddannelsesmuligheder, mener udviklingsminister Ulla Tørnæs.
”Det udgør en barriere for, at landets unge kan skabe flere arbejdspladser,” siger hun og påpeger, at der skal endnu mere fokus på jobskabelsen i landet.
”For hvis ikke unge mennesker kan gøre sig håb om at få et job og forsørge en familie, kan man heller ikke fortænke dem i at søge andre steder hen, heriblandt mod Europa, i troen på, at lykken findes der. Men det gør lykken ikke,” understreger hun.
Kristeligt Dagblad var inviteret til Mali af Udenrigsministeriet, der betalte flyrejsen samt lokal transport.