Kvinders stemmeret er stækket

I 100-året for danske kvinders stemmeret mangler kønsfæller ude i verden stadig fuld politisk ligestilling

I flere lande kniber det stadig med at sikre kvinders mulighed for at gøre brug af stemmeretten. Her protesterer kvinder i Bahrain mod at blive udelukket fra valghandlingerne.
I flere lande kniber det stadig med at sikre kvinders mulighed for at gøre brug af stemmeretten. Her protesterer kvinder i Bahrain mod at blive udelukket fra valghandlingerne. . Foto: Mohammed Al-Shaikh/AFP/Scanpix.

Danske kvinder har på fredag haft stemmeret i 100 år, og rundt omkring i verden har de fleste af deres kønsfæller opnået samme rettighed. Kun Vatikanstaten og Saudi-Arabien, hvor styrets løfte om at give kvinder stemmeret endnu ikke er trådt i kraft, står tilbage som de eneste stater, der fuldstændig afskærer kvinder fra at stemme i alle valg.

Men statistikken dækker over, at det stadig kniber med at sikre kvinders mulighed for at gøre brug af disse rettigheder, siger eksperter.

”Problemet i dag ligger ikke i at vinde stemmeret for kvinder. Det ligger snarere i at sikre, at kvinder kan benytte disse rettigheder. Der står ofte politiske, økonomiske og sociale barrierer i vejen for, at kvinder kan stille op til valg og benytte deres stemmeret,” siger Katarina Blomqvist, der leder ligestillingscentret Kvinfos internationale afdeling.

Den vurdering deles af Julie Ballington, der er rådgiver hos FN's kvindeorganisation i New York og ekspert i kvinders politiske deltagelse.

Kvinders begrænsede bevægelsesfrihed især i stærkt patriarkalske samfund underminerer deres stemmeret, påpeger hun.

”Hvordan skal man stemme, eller stemme frit, hvis man af kulturelle årsager skal ledsages af et mandligt familiemedlem i hvert sekund uden for hjemmet? Vi ser også, at det nogle steder er almindeligt, at patriarken stemmer på vegne af familiens kvinder, eller at gejstlige, stammeledere og andre mandlige autoritetsfigurer direkte forhindrer kvinderne i at bruge deres stemmeret,” siger hun.

Det skete eksempelvis i provinsen Lower Dir i Pakistan tidligere i denne måned, hvor ingen af regionens 50.000 stemmeberettigede kvinder stemte i et lokalt valg. Moskéer havde op til valget advaret kvinder mod at stemme, og valgstederne var bemandet af vagter, der nægtede adgang til de få kvinder, som dukkede op.

Valgrettigheder for kvinder har ofte særligt vanskelige kår i religiøst fundamentalistiske kulturer, siger Katarina Blomqvist:

”Politiseringen af religion plejer ikke at være en god cocktail for kvinders politiske rettigheder, uanset om denne religion er islam, hinduisme eller noget helt andet. Fundamentalistiske bevægelser af alle slags har tendens til at svække det åbne demokrati og undertrykke kvinder.”

Der er dog grund til optimistisme, tilføjer hun.

”Vi så en vældig stor mobilisering af kvinder i lande som Egypten, Yemen, Tunesien og Syrien under det arabiske forår. Det var en politisk opvågnen. Selvom der sidenhen er sket tilbageskridt, har det skabt en vedvarende bevidsthed blandt kvinder om, at forandring er mulig,” siger Katarina Blomqvist.

New Zealand var i 1893 det første land, hvor kvinder opnåede fuld stemmeret. USA og flere europæiske lande lukkede kvinder ind i stemmeboksene hen imod slutningen af Første Verdenskrig, og de fleste sydamerikanske, afrikanske og asiatiske lande gjorde det samme i de efterfølgende årtier. Liechtenstein var i 1984 det sidste europæiske land til at give kvinder fuld stemmeret.

I flere lande har kvinder kun delvis stemmeret. Det er eksempelvis tilfældet i Brunei og i De Forenede Arabiske Emirater, hvor begrænsningerne gælder både kvinder og mænd.