Prøv avisen

Læk sætter navn på kinesiske informanter

Den seneste offentliggørelse fra Wikileaks kritiseres for at sætte navn på kinesere og tibetanere, der videregiver informationer til USA. Her et billede at Wikileaks stifter, Julian Assange. Foto: .

Den seneste offentliggørelse fra Wiki-leaks kritiseres for at sætte navn på kinesere og tibetanere, der videregiver informationer til USA

Den seneste offentliggørelse af dokumenter fra det amerikanske udenrigsministerium fra organisationen Wikileaks er uden kildebeskyttelse og sætter eksempelvis navn på kinesiske og tibetanske informanter til USA.

LÆS OGSÅ: FN-eksperter: Ytringsfriheden overtrumfer alt

I dokumenter fra den amerikanske ambassade i Beijing kan hele verden således følge med i, hvilke kinesiske forskere, journalister og statsansatte, som videregiver information til amerikanske diplomater. Det samme gælder udsatte minoriteter, som tibetanske munke, der også har givet efterretninger til amerikanerne.

Fælles for de kinesiske og tibetanske informanter er, at der står strictly protect (beskyt omhyggeligt, red.) ud for deres navn.

Avisen Sydney Morning Herald, der hører hjemme i Wikileaks-stifteren Julian Assanges hjemland, Australien, kritiserer i skarpe vendinger den nye offentliggørelse, som efter avisens mening får en helt anden dimension i autoritære stater som Kina.

Hemmelige og klassificerede depecher fra den amerikanske ambassade i Beijing indeholder hundredvis af reporter, som nogle gange indeholder ekstremt sensitive samtaler med kinesiske embedsmænd, forretningsfolk, menneskerettighedsaktivister, politiske dissidenter og almindelige mennesker, skriver Philip Dorling, journalist på Sydney Morning Herald, der angiveligt har haft adgang til dokumenterne i længere tid.

I mange tilfælde har disse kontakter videregivet yderst hemmelig informa-tion. Denne information spænder over akademikere, der har fortalt om intern politik i det kinesiske kommunistpartis politbureau, embedsfolk, der har afsløret korruption, og advokater, som har fortalt om brud på menneskerettighederne.

ming@k.dk