Prøv avisen

Lækager presser diplomatiet

De lækkede dokumenter dominerede avisforsiderne i går. -- Foto: Stephan JansenEPA.

Det vækker uro i det internationale system, at det er lykkedes organisationen WikiLeaks at lække fortrolige indberetninger fra amerikanske ambassader til USA?s udenrigs- og forsvarsministerium

Det skaber næppe en krise mellem USA og Frankrig, at den franske præsident, Nicolas Sarkozy, i en intern indberetning til det amerikanske udenrigsministerium bliver kaldt for en "kejser uden klæder". Og hænderne ryster hverken mere eller mindre på sikkerhedsanalytikerne, fordi det nu bliver dokumenteret, at USA har mistanke om, at Iran og Nordkorea samarbejder om missilprogrammer.

"99 procent af oplysningerne i de lækkede dokumenter er uskadelige eller på det underholdende plan," fastslår en medarbejder i det danske udenrigsministerium.

Så det er ikke der, problemet ligger, efter at organisationen WikiLeaks har offentliggjort omkring 250.000 dokumenter, som primært stammer fra intern korrespondance via internettet mellem amerikanske ambassader over hele verden og henholdsvis det amerikanske udenrigs- og forsvarsministerium, Pentagon. Problemet er først og fremmest, at det har kunnet lade sig gøre at få fat i oplysningerne. Dermed rokker WikiLeaks ved hele tilliden til, at det er muligt at sende og bevare fortrolige oplysninger internt i udenrigstjenesterne – trods diverse sikkerhedsprocedurer.

"Det hemmelige diplomati er blevet afsløret. Det bliver det jo stort set altid – men som regel først 100 år efter! Problemet er, at disse afsløringer sker, mens begivenhederne finder sted. Det gør det vanskeligere for staterne at kommunikere fortroligt med hinanden via deres diplomatiske korps," siger ph.d. Bjørn Møller, seniorforsker i international politik ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Efter Bjørn Møllers vurdering er de fortrolige oplysninger et vigtigt redskab i det internationale diplomati. Det er de diskrete samtaler mellem en udsendt diplomat og personer i udlandet, der gør det muligt at sende følere ud, som måske kan løse et aktuelt problem.

"I den første kritiske fase er det vigtigt, at man kan udveksle fortrolige oplysninger og forsøge sig lidt frem i hemmelighed for at mærke, hvor modpartens røde linje går," siger han.

Især det faktum, at der aldrig har været flere informationer tilgængelige i det offentlige rum, gør det ekstra nødvendigt med en zone af fortrolighed mellem staterne, mener Niels Ersbøll, tidligere generalsekretær ved EU?s ministerråd og EU-ambassadør.

"Jo flere oplysninger, der har karakter af ?det forlyder? og ?så vidt vides?, jo større bliver behovet for sikker information. Og den mest pålidelige information afhænger ofte af, at diplomater kan tale med deres kilder i fortrolighed – præcis som i journalistik. Hvis ikke den fortrolighed kan opretholdes, tørrer kilderne ud, og så skal man spekulere sig frem, og det er mindre troværdigt," siger Niels Ersbøll.

Hvis ikke den elektroniske kommunikation kan sikres fremover, forudser han, at udenrigstjenesterne er nødt til at gå tilbage til de mere gammeldags metoder, som for eksempel personlige kurérer. Ellers risikerer man også at stå med et sikkerhedspolitisk problem.

"De fortrolige oplysninger er dem, der forhindrer, at landene drager forkerte beslutninger om krig og fred. Derfor skal man kunne udveksle oplysninger i diskre-tion," understreger han.

upoulsen@k.dk

LEDER SIDE 10

WikiLeaks har offentliggjort omkring 250.000 dokumenter, som primært stammer fra den interne korrespondance mellem amerikanske ambassader over hele verden, her ambassaden i spanske Madrid, og henholdsvis det amerikanske udenrigs- og forsvarsministerium. -- Foto: Andrea ComasReuters.