Hele 38 år er gået, siden der sidst var en splittelse i et af de store britiske partier. Dengang førte det til dannelsen af det socialdemokratiske SDP, som siden fusionerede med det liberale parti og blev til De Liberale Demokrater. I mandags var det igen Labour, der blev splittet, da 7 af partiets 255 parlamentsmedlemmer smækkede med døren i protest mod partileder Jeremy Corbyn og partiets manglende evne til at håndtere antisemitisme.
En af dem, der er gået, er Luciana Berger fra Liverpool, der indtil mandag morgen var et af partiets jødiske parlamentsmedlemmer, og som længe har været udsat for en racistisk og antisemitisk kampagne af Labour-græsrødder, som støtter Corbyns pro-palæstinensiske kurs.
Som i 1981 er det en gruppe af moderate og midtersøgende nu forhenværende Labour-medlemmer, der ikke længere føler sig hjemme i arbejderpartiet under en mere venstreorienteret leder. Dengang var det Michael Foot, nu er det Jeremy Corbyn.
Blot et døgn efter, at bruddet blev offentliggjort, er det stadig uklart, om andre parlamentarikere vil følge trop.
”Situationen ændrer sig dagligt, men hvem ved? Når en dæmning brister, så kan det være de første små sprækker, der udløser bruddet,” siger Tim Bale, professor i statskundskab ved Queen Mary University i London.
Ifølge statskundskabsprofessor og ekspert i Labour Justin Fisher fra Brunel University markerer bruddet et vigtigt skifte i britisk politik.
”Selvom syv ikke er mange, så er det en markant udvikling. Den slags sker ikke ofte, og det overraskende er, at syv er flere, end de fleste medier havde spået,” siger han.
I britiske medier bliver der spekuleret i, at mindst 20 andre Labour-politikere vil følge de syv.
”Vi skal huske, at flertallet af parlamentsmedlemmerne ikke har den store tillid til Jeremy Corbyn, og der er ikke umiddelbart udsigt til, at Labour får magten. Mange overvejer helt klart at tage springet, men den beslutning er også forbundet med en stor risiko, fordi mange vil risikere at miste deres sæde ved næste valg,” siger Justin Fisher.
Den mest markante profil blandt de syv er den 40-årige Chuka Umunna, der tidligere har været i spil som partileder. Han har udstukket en åben invitation, som ikke kun omfatter hans nu tidligere partifæller, men også frustrerede medlemmer af andre partier, der vil været med til at skabe et nyt centerparti i britisk politik.
Igen spekulerer britiske medier i, at et par konservative kan være fristet, ikke mindst fordi der er et stigende pres fra græsrødder for at vælte parlamentsmedlemmer, der er imod Brexit. Den historiske skilsmisse fra EU skal være en realitet den 29. marts, men hvordan det konkret skal foregå er fortsat uvist på grund af de fastkørte politiske fronter i britisk politik.
Men som Tim Bale påpeger, er det stort set kun modstanden mod Brexit, som udbryderne fra Labour har tilfælles med de utilfredse konservative.
”Men det er ikke umuligt, selvom der er langt fra centrum-venstre til centrum-højre i britisk politik. En af de markante forskelle er, at selv moderate konservative stadig er forankret i thatcherismen i deres syn på staten,” siger Tim Bale, der er ekspert i De Konservative.
I hans øjne er det dog tvivlsomt, at nogen vil være klar til at tage springet, før det står klart, hvor Brexit lander.
Justin Fisher drager igen paralleller til 1981.
”Trods invitationer fejlede de dengang i at tiltrække konservative. Forskellen er nu, at de konservative EU-tilhængere føler sig fanget i et parti, hvor dem, de ser som ekstreme brexiteers, har taget teten,” siger han og tilføjer, at folk ikke længere hænger fast i deres traditionelle politiske stammer på samme måde som tidligere.
Foreløbig sidder de syv i parlamentet under navnet ”The Independent Group” (den uafhængige gruppe), men målet er ifølge Chuka Umunna at stifte et nyt centerparti inden udgangen af året. Han afviser, at de vil fusionere med de ligeledes Brexit-kritiske Liberale Demokrater, der har 11 parlamentsmedlemmer.
Selvom Jeremy Corbyn og hans fløj forsøger at nedtone bruddet, har udmeldelserne sat fokus på den måde, de leder partiet på. Selv partiets stedfortrædende leder Tom Watson siger, at partiet er nødt til gøre noget, hvis ikke flere skal følge de syv.
”Jeg må indrømme, at jeg frygtede, at denne dag ville komme. Og nu frygter jeg, at hvis vi ikke gør noget, så vil vi se flere dage som denne,” siger han ifølge avisen The Times og kritiserer de af sine partifæller, som åbenlyst jubler over at være sluppet af med de syv ”forrædere”.
Det er netop den hårde kerne af Corbyn-tilhængere, som har ført kampagne mod hans kritikere i partiet. Som den jødiske parlamentariker Luciana Berger fra Liverpool, der flere gange har oplevet, at hendes lokale partiforening har forsøgt at vælte hende som parlamentskandidat.
”Jeg kan ikke forblive i et parti, som jeg er kommet til den kvalmende konklusion om er institutionelt antisemitisk,” sagde Luciana Berger på pressemødet i forgårs.
Under Jeremy Corbyn har der været en lang rækker sager om antisemitisme, som partiet ikke har formået at lægge låg på. Corbyn har haft åbne skænderier med andre af partiets 11 jødiske parlamentarikere som dame Margaret Hodge. Men foreløbig er det kun Luciana Berger, der har taget sit gode tøj og forladt partiet.
”Hun har været mere udsat for hadkampagner og trusler end andre. Men jeg vil ikke være overrasket, hvis andre følger trop. Der er dog stadig en stærk partiloyalitet, også blandt jøder, men det vil ikke vare evigt – særligt ikke, hvis partiet ikke tager dem alvorligt,” understreger Tim Bale.
Selvom de syv ikke har noget valgprogram eller manifest, så er modstanden mod Brexit og ønsket om en ny folkeafstemning et emne, som binder dem sammen. Særligt Chuka Umunna har været en af de mest fremtrædende fortalere for en ny folkeafstemning, hvilket der er støtte til i Labours parlamentsgruppe, men ikke hos partileder Jeremy Corbyn.
Alligevel vurderer Tim Bale og Justin Fisher, at bruddet kan være med til at presse Labour-ledelsen til at støtte en ny folkeafstemning for netop at holde andre kritiske parlamentsmedlemmer i folden og undgå, at den politiske dæmning begynder at bryde helt sammen.