Prøv avisen
Interview

Efter fem år som flygtning: Lægedrøm holder modet oppe hos syriske Safa

”Jeg ved godt, der er mange syriske børn, som lider mere end jeg. Men det er meget svært at tale om mit liv i Syrien. Det gør for ondt,” siger 15-årige Safa, der siden hun var 10 år har været flygtning i Irak. Foto: Jakob Colville-Ebeling

15-årige Safa har boet i en teltlejr i Irak i en tredjedel af sin barndom. Hun overlever livet i flygtningelejren ved at holde fast i håbet om at få en uddannelse. Og hun har ikke opgivet håbet om at vende tilbage til Syrien

Vinteren i teltlejren Kawergosk 40 kilometer vest for Erbil i den nordlige, kurdiske del af Irak var hård i år. Mange nætter krøb temperaturen under frysepunktet, og der var koldt og klamt i teltet. Men det værste var den silende regn, der forvandlede gaderne mellem teltene til en mudderpøl. Mudderet kunne ikke undgå at komme ind i teltene.

Det fortæller 15-årige Safa, der er syrisk flygtning i Irak. Safa har tilbragt en tredjedel af sin barndom, næsten fem år, i den trøstesløse lejr. Mens vinteren er præget af kulde og regn, er sommeren til gengæld så ulidelig varm, at det er umuligt at færdes udendørs det meste af dagen.

Safa har fortalt om sit liv som syrisk flygtning for FN’s børneorganisation Unicef på internetsiden YouTube i 2012 og 2015, og hun mødte FN’s tidligere generalsekretær Ban Ki-moon i januar 2014.

”Jeg vil have, at politikerne skal stoppe den her leg, for vi tager skade af det, og vi bliver også meget kede af det. Jeg og de andre børn håber stadig på, at vi kan vende tilbage til Syrien og skabe os en fremtid,” lød budskabet fra Safa.

Kristeligt Dagblad møder Safa og hendes familie en kølig forårsdag i Kawergosk. De første måneder af 2017 har været skelsættende for Safa og hendes familie. I februar flyttede de fra deres telt til et hus med tre værelser, køkken og et udendørs toilet. Huset ligger ikke langt fra indgangen til Kawergosk, og hendes far hyrede lokale håndværkere til opførelsen af det nye hjem.

Hovedparten af de 9200 beboere i Kawergosk bor stadig i telte. Efter seks års borgerkrig er der ikke udsigt til, at de 235.000 syriske flygtninge i Irak og de tilsammen fem millioner flygtninge i Syriens nabolande kan vende tilbage.

De bedst stillede familier i Kawergosk flytter derfor ud af teltene og bygger mere permanente boliger. Fem år efter etableringen er flygtningelejren som andre lejre i Mellemøsten ved at udvikle sig til en lille by. Ved indgangen dufter af grillstegt kylling fra en lille restaurant mellem en række skure, der er indrettet som små forretninger.

Safa og hendes forældre bor sammen med Safas 36-årige søster Leyla, der er enke, og hendes fire børn mellem 6 og 15 år. Safa er familiens efternøler i en søskendeflok på syv, hvoraf to bor i Tyskland og en tredje i Libanon. Hendes far, Khalid, på 62 år var tømrer i Syrien, men driver nu en lille elektronikbutik i Kawergosk. Safas mor, Hawa, er husmor.

”I de fem år, jeg har boet i teltet, har jeg ikke prøvet at åbne en rigtig dør. Det føltes helt fantastisk første gang, jeg åbnede en dør i vores nye hus. Der var ingen vinduer i teltet, og vi var bange for, at der skulle opstå en brand, fordi folk lavede mad i teltene. Her er vi beskyttet mod brand. Selv hvis der opstår ild i det ene rum, kan den ikke brede sig til det andet,” siger Safa.

Safas familie er kurdere. Efter flugten fra Iraks hovedstad, Damaskus, i 2011 boede familien et års tid i Hasake tæt på den tyrkiske grænse. Men området var mål for kampe mellem kurdiske styrker og Islamisk Stat, og familien måtte flygte videre til Kawergosk i 2012.

Safa tager hænderne op for ansigtet og græder, når hun tænker tilbage på livet i Syrien.

”Jeg kan ikke tale om min tid i Syrien. Det gør for ondt. Jeg havde et perfekt liv med mange kammerater. Jeg har mistet kontakten med dem. Jeg ved godt, at der er mange syriske børn, som lider mere end mig, men mit liv i dag er meget langt fra det liv, jeg levede dengang,” siger Safa, mens hun viser sit første karakterblad fra skoletiden i Damaskus.

Det lyserøde papir med en børnetegning af en glad kat fortæller, at Safa er en flittig elev.

Det er skolen, fodboldtræningen i lejrens Red Barnet-center og drømmen om at blive læge, der holder Safa oppe.

”Jeg er glad for at gå i skole, men jeg hader, at pladsen i klasseværelset er så trang, og at vi kun modtager undervisning fire timer hver dag. Jeg ville gerne lære mere. Mit yndlingsfag er biologi, og jeg drømmer om at blive læge, fordi jeg godt kan lide små børn,” siger hun.

Men spørgsmålet er, hvordan det kan lade sig gøre at få en videregående uddannelse. Safa har hørt om andre syriske flygtninge, der er blevet optaget på universitetet i Erbil. Hendes far håber, at Unicef kan hjælpe hende med et stipendium.

Under den store tilstrømning af flygtninge til Europa i 2015 fik hendes far flere tilbud om at flygte til Europa. Men både Safa og hendes forældre mener, at deres fremtid er i Mellemøsten.

”Jeg håber stadig på at komme tilbage til Syrien. Jeg håber stadig, at der bliver fred, så Syrien kan genopbygges. Det vigtigste for mig er at bo sammen med min familie,” siger den 15-årige.

Af hensyn til familiens sikkerhed optræder de kun med fornavne.

Se Unicefs video med Safa på https://www.youtube.com/watchv=wLjnQNUSNv8

Kristeligt Dagblad var inviteret til Irak af Unicef. Dette er den sidste artikel om flygtninge i Irak. De tidligere artikler blev bragt lørdag den 1. april og mandag den 3. april.