Prøv avisen

Læger forbereder transplantation i etisk og medicinsk grænseland

Den italienske forsker og kirurg Sergio Canavero og hans kinesiske kollega Ren Xiao-ping satser på inden længe at gennemføre den første transplan-tation af et menneskehoved. Foto: Tegning: Rasmus Juul

En italiensk forsker og kinesisk kirurg planlægger verdens første transplantation af et menneskehoved. Senest har de testet teknikken ved at sætte krop og hoved fra menneskelig sammen. Det er en etisk og medicinsk glidebane, for en persons identitet sidder ikke kun i hjernen, advarer førende forskere

Nordkinesiske Harbin er mest kendt for sin årlige isfestival og ekstreme kuldegrader. Og så er det stedet, hvor japanske læger under besættelsen i 1930’erne og 1940’erne udførte nogle af de mest makabre og etisk uforsvarlige forsøg på mennesker, verden har set. En smule ironisk er det derfor, at byen nu igen ser ud til at blive centrum for lægevidenskabelige forsøg på mennesker, der har fået de etiske alarmklokker til at bimle.

Et 18 timer langt eksperiment foretaget af kinesiske læger fandt forrige uge sted i et laboratorium i byen. Under ledelse af kirurgen Ren Xiaoping fjernede de hovedet af en afdød og satte det på kroppen af et andet menneskelig. Nerver, rygsøjle og blodårer blev undervejs forbundet. Indgrebet var en succes, lød det få dage senere på et pressemøde holdt i Wien. Efter testforsøg på mus, en abe og nu menneskekadavere venter den egentlige eksamen – at flytte et hoved fra én menneskekrop til en anden. En transplantation, hvor donoren er en hjernedød person med en fysisk velfungerende krop, og modtageren har et rask hoved, men en sygdomsramt eller lammet krop. Det er aldrig set før og får hårde ord med på vejen fra neurologer og andre eksperter verden over.

Et sådant forsøg vækker mindelser om nazi-lægen Josef Mengeles uhyrligheder, udtalte professor Arthur Caplan fra New York University, hvor nogle af de teknisk mest sofistikerede transplantationer bliver foretaget, for nylig til publikationen Live Science.

Kritikken kommer fra nær og fjern og er både af etisk og medicinsk karakter. For hvad er der tilbage af et menneske, når kroppen skiftes ud? Sidder en persons identitet kun i hjernen? Ifølge en af de førende specialister på området er det ikke tilfældet.

”Groft sagt forbinder vestlig filosofi traditionelt jeget med sindet og personlig identitet med kontinuitet i ens hukommelse. Den tradition overser kroppens nøglerolle for den personlige identitet. Man går ud fra, at den person, der vågner fra operationen, vil være den, hvis hoved er fastgjort til det andet legeme. Men hvorfor tro det? Min opfattelse er, at kroppen er central for en persons identitet, og en radikal ændring af kroppen vil også radikalt omdanne personen og gøre ham eller hende til en anden person,” siger Assya Pascalev, der er tilknyttet Howard University i USA og ekspert i biomedicinsk etik, neuroetik og moralfilosofi.

Og hvad hvis personen får børn? De ville arve donorkroppens genprofil. Både socialt, moralsk og juridisk er de etiske dilemmaer mange, mener Assya Pascalev.

”Menneskelig hovedtransplantation rejser hidtil usete filosofiske og neuroetiske spørgsmål, som ikke har fået den nødvendige opmærksomhed,” siger hun.

Det gælder også den problemstilling, at der globalt er knaphed på donorer. En hel donorkrop kan potentielt levere organer til adskillige trængende personer og dermed redde flere menneskeliv.

”Etisk er det fuldstændigt uforsvarligt,” siger Jens Christian H. Sørensen, overlæge og professor ved neurokirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Et lignende forsøg ville aldrig slippe igennem de videnskabsetiske komitéer, der i Danmark skal godkende alle forsøg på mennesker. Ikke mindst fordi der videnskabeligt ikke er belæg for at tro, at en hovedtransplantation vil kunne lykkes. At skille et hoved fra en krop, sætte det på en anden krop og sikre blodtilførslen er i sig selv kompliceret. Men at få krop og hoved til at fungere sammen ved at forbinde rygrad og rygmarv er ikke muligt, vurderer Jens Christian H. Sørensen.

”Man kan ikke få en rygmarv til at vokse sammen. Det er der til dato ingen, der er lykkedes med overhovedet, hverken med nanoteknologi, genteknologi eller noget andet. Nerverne vokser ud, men krøller så sammen,” siger han.

Derudover er risikoen for, at kroppens immunforsvar afstøder dets nye hoved, markant.

Ved pressemødet i Wien fremgik det, at en dato for operationen snart vil blive annonceret. Ren Xiaoping, der kommer til at stå med ansvaret for selve indgrebet, har arbejdet det meste af sin karriere i USA. I 2012 vendte han tilbage til Kina og en stilling som professor ved Harbin Medical Univer-sity. Her har han siden foretaget over 1000 hovedtransplantationer på mus.

Projektets anden hovedperson er den italienske forsker Sergio Canavero. Han ynder at bruge den første hjertetransplantation, der fandt sted i 1967, som et eksempel på, at store videnskabelige fremskridt altid bliver opfattet som kontroversielle i begyndelsen. I Wien langede han ud efter sine kritikere og beskyldte dem for at patronisere. Samtidig roste han Kina for i modsætning til USA og Europa at give grønt lys til forskning på området.

”Den kinesiske præsident, Xi Jinping, ønsker at genskabe Kinas storhed. Han vil gøre landet til den eneste supermagt i verden. Jeg tror, han er ved at gøre det,” sagde han på pressemødet.

Som sin kinesiske kollega er Sergio Canavero en anerkendt kirurg inden for sit felt. Han har fået publiceret over 100 videnskabelige artikler og beskriver på sin hjemmeside, hvordan han i over tre årtier har arbejdet målrettet hen imod at foretage den første hovedtransplantation nogensinde.

Det skal ske ved en metode, Sergio Canavero selv har udviklet og døbt heaven, som er en forkortelse for Head Anastomosis Venture, men også betyder himmerige på engelsk. Metoden går ud på, at modtageren i god tid skal påbegynde et træningsforløb, der ruster vedkommende psykologisk – blandt andet ved brug af virtual reality. Under selve operationen placeres både donor og modtager i siddende stilling i et lokale udstyret til at facilitere to hold kirurger.

De sætter i gang samtidig og adskiller hovederne fra kroppene mellem den femte og sjette nakkehvirvel. Det bliver gjort med en særlig skarp diamantklinge. Herefter løftes hovedet over på donorkroppen ved hjælp af en specialfremstillet kran, der sammen med velcrobånd holder det i den rette position. For at beskytte hjernen bliver hovedet kølet ned til mellem 10 og 15 grader under operationen. Problemet med at få de to rygmarve til at gro sammen skal løses med en sort, vokslignende kemisk substans, der før er blevet brugt på forsøg med rotter.

Efter operationen holdes patienten i koma i tre til fire uger, før en længere periode med genoptræning afslutter forløbet. Operationen, estimerer den italienske forsker, vil tage 36 timer og involvere op mod 150 personer. Den samlede pris bliver på omkring 80 millioner kroner. Om de penge i dag er i hus, vides ikke. Tidligere har Sergio Canavero appelleret til russiske milliardærer og Facebook-stifter Mark Zuckerberg om finansiel støtte. Han ser transplantationen som et videnskabeligt kvantespring, der venter på at blive foretaget. De etiske og moralske anfægtelser deler han ikke.

I stedet ser han muligheder. Og det ikke kun for personer, der på grund af sygdom eller lammelse har brug for en ny krop. Ifølge Sergio Canavero vil det inden for en overskuelig fremtid blive muligt at leve videre i et nyt legeme, når det oprindelige er blevet for gammelt og slidt. Ved at klone kopier af os selv med vores egen dna og flytte den aldrende hjerne over i den unge krop vil mennesket kunne snyde døden.

”Den form for kloning, jeg snakker om, der vil blive tilgængelig på et tidspunkt i det 21. århundrede, er en accelereret form for kloning, hvor du kloner dig selv til en 20-årig på et år uden at vække klonen. Så når du høster kroppen, vil den aldrig have levet, og det ville nok ikke være mord,” udtalte Sergio Canavero tidligere i år til den canadiske avis National Post.