Prøv avisen

Læger uden Grænser er støttefavorit

Læger uden Grænser er den absolutte favorit, når danskerne bliver spurgt, hvilken hjælpeorganisation de helst vil give penge til. Som nummer to og tre kommer Dansk Røde Kors og Red Barnet. Arkivfoto. Foto: Yann Libessart/MSF

Det er sværere at få danskere til at give penge til langsigtede løsninger i udviklingslande end til akut nødhjælp i katastrofeområde, viser undersøgelse

Nødhjælp og humanitært arbejde appellerer i højere grad til danskerne end fattigdom og udviklingspolitiske dagsordener.

Det viser en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Norstat har udført for netavisen Altinget.

Konklusionen er, at hjælpeorganisationen Læger uden Grænser er den absolutte favorit, når danskerne bliver spurgt, hvilken hjælpeorganisation de helst vil give penge til. Som nummer to og tre kommer Dansk Røde Kors og Red Barnet. At det netop er de tre organisationer, der udgør toppen af feltet, er der flere årsager til, forklarer Lisbeth Pilegaard, selvstændig konsulent med baggrund i humanitært arbejde.

Den væsentligste er identifikation og genkendelighed. De tre topscorere i Altingets undersøgelse udfører humanitært nødhjælpsarbejde. Det er organisationer, der for eksempel tager til Nepal, når landet bliver ramt af et jordskælv, eller de redder liv, når bomberne falder i Syrien. Katastrofer, som er lette at forklare og får meget opmærksomhed i medierne.

De organisationer, der ligger nederst i undersøgelsen, er derimod udviklingsorganisationer som Mellemfolkeligt Samvirke, Danmission og Ibis, som fortrinsvis beskæftiger sig med langsigtet udviklingsarbejde. Det er et stykke arbejde, som er svært at sælge til den brede befolkning, mener hun. Samtidig spiller det en rolle, at nogle udviklingsorganisationer er politiske, mener Lisbeth Pilegaard.

”Mellemfolkeligt Samvirke og Ibis er præget af en udviklingspolitisk dagsorden. De organisationer, der ligger i toppen, er såkaldt neutrale humanitære aktører, som ikke har en politisk dagsorden,” siger Lisbeth Pilegaard.

Hun peger på, at et andet vigtigt parameter, som adskiller toppen og bunden af listen, er markedsføring.

”De tre organisationer, der ligger øverst, er nok også de organisationer, der har det største budget, når det gælder markedsføring og kommunikation i forhold til den danske befolkning,” siger hun.

Direktør for analyseinstituttet Fremforsk Jesper Bo Jensen, der i 2013 var med til at lave en undersøgelse om danskerne og velgørenhed, mener, at undersøgelser som den, Altinget har foretaget, skal tages med et gran salt.

Han peger på, at den type undersøgelser i høj grad påvirkes af, hvilke konflikter der fylder i medierne, når undersøgelserne udføres. Er der for eksempel lige blevet bortført 200 skolebørn af Boko Haram, er det Red Barnet, der ligger øverst, men hvis det i stedet er ebola, som har fyldt meget, er det Læger uden Grænser.”Det påvirker, hvem de adspurgte kommer i tanke om lige nu og her, når de bliver spurgt, men det er ikke det samme som organisationens popularitet,” siger Jesper Bo Jensen.

Han mener, at det er vigtigt at huske, at Altingets Norstat-undersøgelse ikke fortæller noget om, hvad folk reelt vil give, og at den undersøgelse, han selv var med til at lave i 2013, viste, at over halvdelen af organisationernes indtægter fra bidragsydere kommer fra blot 5-10 procent af deres givere.

”Organisationerne er ikke afhængige af, at alle giver til dem. Men de er afhængige af, at der er nogen, der rigtig godt kan lide det, de gør, og som derfor gerne vil støtte dem,” siger han.