Læsere kan ikke længere skelne mellem journalistik og debatindlæg

Debatredaktør på New York Times måtte gå af, fordi avisen bragte et omdiskuteret læserbrev fra en republikansk senator. Debatten er et udtryk for, at læserne læser avisen online – og at debatten derefter kører af sporet på sociale medier, mener Oxford-ekspert

Læsere ikke længere opmærksomme på skellet mellem, hvad den journalistiske redaktion skriver, og hvad der er kommentarer, mener forsker
Læsere ikke længere opmærksomme på skellet mellem, hvad den journalistiske redaktion skriver, og hvad der er kommentarer, mener forsker. Foto: Diana Jehring/Panthermedia/Ritzau Scanpix.

En opsigtsvækkende strid om en republikansk senators læserbrev i New York Times, som førte til debatredaktørens afgang, handler om mere end om ytringsfrihed, om at give politiske modstandere ordet, og om hvad der måske er faktuelt ukorrekt. Det er i lige så høj grad et udtryk for, at flere læser aviser online – og dermed er der ikke længere en klar markering af, hvad der er journalistik, og hvad der er læserbreve og kommentarer.

Sådan lyder analysen fra Meera Selva, der er direktør for fellow programmet ved det journalistiske Reuters Institute på Oxford University.

”Der har igennem noget tid været en debat på særligt New York Times og Washing-ton Post om, hvor grænsen går mellem debat og fakta. I avisverdenen er der et klart skel mellem, hvad der er nyheder, og hvad der er holdninger, og på den journalistiske redaktion har man klart sagt, at de ikke vil have noget med debatsiderne at gøre. Men de har ikke forstået, at offentligheden ikke kan skelne mellem de to ting. Det er det grundlæggende problem,” siger Meera Selva.

Hun forsøger at forklare, hvorfor et debatindlæg i New York Times fra den republikanske senator Tom Cotton, hvor han opfordrede præsident Donald Trump til at indsætte militæret imod demonstranter, endte med at blive en så betændt sag. Avisens debatredaktør er nu trådt tilbage, og indlægget har i onlineudgaven fået vedhæftet en kommentar om, at det aldrig skulle have været bragt.

Sagen er blevet en del af værdidebatten i det polariserede amerikanske samfund, og hun læser under interviewet op fra tv-kanalen Fox News’ hjemmeside, hvor der bruges ord som ”underkastelse” og ”forræderi”, når New York Times på den måde lægger afstand til senatorens ord.

Aviserne New York Times og Washington Post bliver ofte – særligt af republikanere – kaldt venstreorienterede, men det er en forsimplet fortolkning, mener forskeren.

”Begge aviser vil sige, at de apolitiske. Men de er rige aviskoncerner, der har en læserskare, som er højt uddannede, velartikulerede, meget loyale og villige til at betale for deres journalistik,” siger Meera Selva.

Men da de fleste læser aviserne online, er selv disse læsere ikke længere opmærksomme på skellet mellem, hvad den journalistiske redaktion skriver, og hvad der er kommentarer. Samtidig udspiller debatten sig ofte på sociale medier, hvor ikke alle har adgang til den fulde artikel, men kun ser overskrifter.

I den aktuelle sag er spørgsmålet, om det er inden for ytringsfrihedens ganske frie rammer, når New York Times bragte indlægget af senator Tom Cotton.

Avisens debatredaktør James Bennet mente ja og fik kortvarigt opbakning af avisens udgiver. Men efter interne protester blandt avisens medarbejdere og ikke mindst læserskaren, måtte han gå af, mens hans næstkommanderende blev forflyttet.

I kølvandet er der så opstået en intens debat både i USA og på denne side af Atlanten.

Indtil nytår var Lionel Barber chefredaktør for erhvervs-avisen Financial Times i London. Han hæfter sig ved, at indlægget for det første ikke var blevet læst og redigeret igennem, før det endte i avisen. Og at det indeholder åbenlyse usandheder, når Tom Cotton skriver, at det var præsident George H.W. Bush, som sendte Nationalgarden, hæren og frømandskorpset ind under raceurolighederne i 1992, efter at fire betjente var blevet frikendt for at have gennembanket den sorte mand Rodney King. Men det skete ikke på præsidentens initiativ, men på opfordring fra Californiens guvernør.

”Det eneste rigtige, New York Times gjorde, var at repræsentere alle sider i debatten. Folk skal have lov til at udtrykke deres holdninger Men man tillader ikke, at folk skriver ting, som er åbenlyse usandheder. Du har en pligt til at redigere og korrigere faktuelle fejl,” fastslår Lionel Barber i et interview med BBC Radio.

Han mener derfor, at det er rigtigt, at debatredaktør James Bennet måtte forlade sin post.

Magasinet Vanity Fair hæfter sig ved, at det ikke er første gang i de fire år, James Bennet var debatredaktør, at der var kontroverser. I et tidligere interview med magasinet beskrev han sin og avisens opgave i kulturen som ”at sætte og forme standarderne for engagement og respektfuld uenighed”.

Efter at udgiveren af New York Times, A.G. Sulzberger, først havde bakket op om debatredaktøren, sendte han efter de massive protester en e-mail ud til alle ansatte om, at James Bennet havde sagt op som debatredaktør.

I USA har det skabt en debat om identitetspolitik – og om der overhovedet er plads til divergerende holdninger.

Avisen Wall Street Journal, der i lighed med Fox News er ejet af den australskfødte mediemogul Rupert Murdoch, er i en kommentar bekymret over udviklingen.

”Den angiveligt uafhængige debatredaktion blev tromlet, fordi forkæmperne for social retfærdighed på nyhedsredaktionen var imod en enkelt artikel, som udtrykte holdninger, som meningsmålinger viser, at millioner af amerikanere deler. Udgiveren fejlede i at støtte redaktørerne, hvilket betyder, at redaktørerne ikke længere er i kontrol,” hedder det i kommentaren.