Meget ville måske have formet sig anderledes for Steven McDonald, hvis ikke franciskanerpræsten Mychal Judge havde besøgt ham på Bellevue sygehus i New York, hvor betjenten lå alvorligt såret efter at være blevet skudt i hovedet af en teenager under en patrulje i Central Park.
Men Mychal Judge kom, skriver den amerikanske nyhedsside The Daily Beast – i sandaler og i brun kutte – og bad Frans af Assisis bøn ved Stevens McDonalds seng:
Herre, gør mig til et redskab for din fred!
Lad mig så kærlighed, hvor der er had,
tilgivelse, hvor der er uret,
enighed, hvor der er splid,
tro, hvor der er tvivl,
håb, hvor fortvivlelsen hersker,
lys, hvor der er mørke,
og glæde hvor der er sorg.
(....)
Bønnen forløste noget i Steven McDonald, som på det tidspunkt havde fået at vide, at han ville være lam fra nakken og nedefter resten af sit liv og kun kunne trække vejret ved hjælp af respirator.
Han var 29 år og nygift. Hans 23-årige hustru, Patti Ann McDonald, var i tredje måned med et barn, som han aldrig ville kunne holde i sine arme. Arbejdet som betjent, som han var glad og stolt over som tredje generation i familien med irske rødder, var en umulighed.
Men ordene om tilgivelse og fred slog langsomt rod i Steven McDonald, og efter at parrets søn, Conor, var født et halvt år senere, endte han med at beslutte sig for at ville tilgive sin gerningsmand. Han bad Patti Ann læse et brev op for sig på et pressemøde, hvor det ifølge amerikanske medier blandt andet lød:
”På dage, hvor jeg ikke har det så godt, kan jeg blive vred. Men jeg har indset, at vrede er en nyttesløs følelse, og at jeg må huske, hvorfor jeg blev betjent. Jeg er nogle gange vred på den teenagedreng, der skød mig. Men der er flere gange, hvor jeg har ondt af ham. Jeg kan kun håbe, at han kan ændre sit liv til at hjælpe og ikke skade mennesker.”
Steven McDonald nåede aldrig at møde den unge mand, Shavod Jones. Få år efter, at han var blevet løsladt fra fængslet, døde han i en motorcykelulykke.
Steven McDonald selv brugte vedholdende og ihærdigt resten af sit eget liv – ofte i samarbejde med Mychal Judge – på at arbejde for fred og forsoning mellem mennesker. Han støttede betjente fra New York politi, når de blev skadet, han holdt foredrag på amerikanske skoler om tilgivelse, og han rejste til Nordirland og Mellemøsten med det samme budskab. For han kunne tale mellem indåndingerne af ilt.
Hver morgen klokken fem ringede han desuden til sin søn, inden Conor, nu som fjerde generation, mødte på arbejde som betjent i New York, og ønskede ham en god og tryg dag.
”Han var det fineste menneske, jeg kunne have ønsket mig som far,” sagde Conor McDonald i sin tale ved faderens begravelse i Sct. Patrick’s Cathedral i New York i fredags, som samlede tusinder af mennesker inden for og udenfor på Manhattans gader.
”Han var den ægte Superman. Da Gud gjorde min far til betjent, brød han alle skabeloner. Han var en legende, som aldrig vil blive kopieret,” sagde Conor McDonald om sin far, der døde som 59-årig efter et hjertetilfælde.
Politikommissær James O’Neill, leder af New Yorks politi, hvor Steven McDonald var på lønningslisten til sin dødsdag, fremhævede i sin tale, at betjenten med sit eksempel har vist, hvordan den cyklus af vold, der plager manges liv i dag, kun kan overvindes ved at nedbryde de mure, der adskiller mennesker:
”Steven lærte os, at de bedste redskaber er kærlighed, respekt og tilgivelse.”
I en dokumentarudsendelse produceret for den katolske hjælpeorganisation Columbus’ Riddere sidste år fortalte Steven McDonald selv om, hvad beslutningen om tilgivelse havde betydet for ham:
”Hvis ikke jeg havde tilgivet Shavod Jones, tror jeg ikke, at jeg havde været i live. De negative følelser ville have fået overtaget. Da jeg sagde ja til ideen om tilgivelse, befriede det mig, og jeg kunne gå videre med mit formål i Guds plan.”