Bevæger man sig rundt i Reykjaviks kuperede gader, mellem kulørte blikhuse og skæve specialbutikker, er næsten alt ved det gamle. I den milde forårssol sidder vennegrupper tæt op ad hinanden på fortovscaféerne, barer og natklubber er også åbne, det samme er fitnesscentre og ikke mindst islændingenes højtelskede svømmehaller. Den sociale tometersafstand er nu valgfri. Om to uger hæves forsamlingsforbuddet til 500, det er allerede hævet til 200. Det sidste fejrede en stor gruppe unge forleden med en fest under midnatssolen oppe på Öskjuhlíd-bakken.
Ser man bort fra fraværet af de udenlandske turister, så ser hverdagen ud, som den plejer i Island, og sådan har det faktisk været i et stykke tid nu.
Det er ellers ikke, fordi Island er gået fri af coronapandemien. 1805 islændinge er blevet testet positive for coronavirus, hvilket placerer Island i top-10 på listen over flest bekræftede smittetilfælde pr. indbygger foran lande som USA og Belgien. Men Island har i øjeblikket blot tre aktive tilfælde og kun 10 dødsfald i alt – det seneste skal vi helt tilbage til den 19. april for at finde. Til sammenligning har Danmark tre gange så mange døde pr. indbygger og stadig flere end 800 aktive tilfælde.
Så hvordan kan det være, at Island i dag er tæt på at have udryddet coronavirussen? Og hvordan kunne det lade sig gøre uden at lukke hele samfundet ned?
Svaret på spørgsmålene kan man finde på Sturlugata, et vikingestenkast fra bakken, hvor de unge mennesker festede forleden. Her bor den islandske genetikvirksomhed deCode Genetics. Oppe fra hjørnekontoret har direktør Kári Stefánsson udsigt over hele Reykjavik, hvor byens ikoniske vartegn Hallgrímskirken stikker op mellem hustagene og Atlanterhavet i det fjerne.
Kári Stefánsson er en af verdens førende genetikforskere, og han tilskrives en stor del af æren for Islands succes med at nedkæmpe coronavirussen. Men han besidder også en sarkastisk humor, hvilket Kristeligt Dagblad får at føle fra første færd.
”Jeg vil gerne have, at du forlader mit kontor med det samme. Ud med dig! Jeg vil ikke give interview til en kristen journalist,” siger Kári Stefánsson uden at fortrække en mine – og uden at vide noget om journalistens baggrund.
10 sekunder går der med akavet tavshed, før han bryder ud i en hæsblæsende latter:
”Nej, nej, jeg joker bare. Alt er fint, ingen problemer.”
En hylende skarp excentriker ville være et passende mærkat at sætte på den 71-årige islænding med det blinde højre øje. Kári Stefánsson har været professor på Harvard University, han har adskillige hædersbeviser stående på reolen og er manden bag flere end 650 medicinske forskningsartikler.
Siden han i 1996 vendte hjem til Reykjavik for at grundlægge deCode Genetics, har hans virksomhed kortlagt over halvdelen af alle islændinges arvemasse. Et arbejde, der har forsynet Island og den globale genforskning med et enestående indblik i en hel befolknings gener og dets slægtshistorie århundreder tilbage.
I lokale kredse forlyder det, at Kári – som han kaldes i folkemunde – var blandt de første hippieaktivister til at besætte Christiania dengang i 1971, men det er en anden historie. Grunden til, at vi sidder her, er den islandske genpionérs beslutning om at iværksætte verdens måske grundigste kortlægning af den nye coronavirus.
”Som alle andre var jeg overrasket over epidemien, men man må ikke gå i panik. Det tog os fire dage at bygge et laboratorium til at teste islændingene for coronavirus. Vi kender rutinen, vi har mandskabet til det og ved, hvordan man skalerer op,” fortæller Kári Stefánsson.
Rent fagligt har covid-19 været en gave for den erfarne forsker:
”I 45 år har jeg arbejdet i alverdens laboratorier for at finde svar på alverdens sygdomme. Pludselig kommer en helt ny virus ind under mit mikroskop, og det er, som om hele min karriere har ledt frem til det her. Selvom det vil såre nogle at høre, så har det for mig personligt været en fest at få lov at sætte lys på denne her coronavirus.”
I over tre måneder har deCode Genetics nu arbejdet tæt sammen med landets sundhedsmyndigheder om at virusteste befolkningen og opspore alle smittede. Island var angiveligt det eneste land i verden, som begyndte at teste, før sygdommen ankom til landet. En succeshistorie, der har skabt overskrifter over hele kloden.
I dag er 15,7 procent af islændingene blevet testet – de fleste af dem blev det helt tilbage i marts og april. Den statistik gør Island til det land i verden, som næst efter småstaterne Gibraltar og Færøerne har testet hyppigst og hurtigst i sin egen befolkning.
”På energisk vis har vi testet bredt i samfundet fra begyndelsen. Vi havde en plan liggende klar og har efterlevet den hele vejen igennem: Opspor dem, der er smittet, og dem, de har været i kontakt med. Sæt de smittede i isolation eller til behandling hvis nødvendigt – og sæt deres kontakter i karantæne,” opridser Kári Stefánsson, der løbende har delt ud af sine råd til forskerkolleger i andre lande samt forklaret strategien over for internationale tv-stationer som CNN og BBC.
”I stedet for at have en massiv nedlukning som de fleste steder i Europa og USA var den islandske nedlukning kun gældende for dem, der faktisk var smittede eller havde været i kontakt med smittede. Det betyder, at vi på under 10 uger stort set har udryddet smitten og sygdommen i Island. Faren er drevet over,” lyder det fra islændingen.
Fra sit kontor har Kári Stefánsson også kunnet skue ud over resten af verden og dens håndtering af en viruspandemi, som ”ikke er for sarte sjæle”. Han fremhæver Sverige, hvis ”utilitaristiske tilgang” med et åbent samfund uden effektiv opsporing efter hans mening svarer til at kaste syge og gamle mennesker ud over en klippeskrænt.
”Det er virkelig grimt. Jeg tror ikke, svenskerne gjorde det med vilje. Jeg tror, at de troede, de ville være i stand til at opnå flokimmunitet med langt færre omkostninger, end hvad der har været tilfældet,” siger Kári Stefánsson, som også mener, at et land som Danmark har fejlet ved ikke at teste mere effektivt fra begyndelsen.
Genforskerens argument er, at dødeligheden i begge lande ligger på omkring en procent.
”Forskellen er bare, at Danmark ikke i samme grad lykkedes med at finde de smittede,” siger Kári Stefánsson.
”Vi har heller ikke haft øjeblikke som i Danmark, hvor politiske autoriteter pludselig besluttede at lukke landets grænse og på den måde gik imod eksperternes råd. Det er uheldigt. Her har vi været meget heldige, at politikerne har holdt sig i baggrunden.”
Nogle vil indvende, at Islands størrelse har gjort det nemmere at håndtere en epidemi som denne?
”Nej. Det har ikke noget med størrelsen at gøre. Alting kan skaleres op. At teste, opspore og bruge moderne udstyr til kontaktsporing som for eksempel en app i en telefon; det kan man gøre lige så nemt i New York eller København, som man kan gøre det i Reykjavik. Det handler udelukkende om viljen til at gøre det,” mener Kári Stefánsson.
Hele 38 procent af den islandske befolkning har downloadet opsporingsapp’en Rakning-C, der blev lanceret allerede den 31. marts. Ifølge Gestur Pálmason fra det islandske politi, som er ansvarlig for teknologien, har det afgørende dog været selve samspillet mellem det almindelige test- og opsporingsarbejde og så den digitale løsning.
”Isoleret set har app’en vist sig brugbar i nogle få tilfælde, men den har ikke i sig selv været en gamechanger for os,” siger politiinspektøren.
Foruden de positive og negative testresultater, som Kári Stefánssons firma har hjulpet med at indsamle, har direktøren og hans 200 ansatte også gjort banebrydende opdagelser undervejs, siden de i marts satte det daglige arbejde på pause og zoomede helt ind på SARS-CoV-2.
Allerede nogle uger senere havde forskerne fundet frem til hele 40 mutationer blandt de smittede i Island – en nyhed, der også gik verden rundt, ligesom det islandske fund blev publiceret i det ansete medicinaltidsskrift New England Journal of Medicine. Ifølge direktøren blev mutationerne identificeret ved at gensekvensere hvert enkelt smittetilfælde.
”Og virussen fortsætter med at mutere. Selvom mutationsraten ikke er særlig høj længere, så har virussen nu inficeret over fem millioner mennesker i verden. Den har altså haft masser af muligheder for at mutere. Og når virussen muterer til et nyt område, så bliver den rimelig uberegnelig,” forklarer Kári Stefánsson.
Forskningen fra Island viser blandt andet nogle regionsspecifikke mønstre – heriblandt ét for Østrig, et andet for Italien, et tredje for Storbritannien og et fjerde for den amerikanske vestkyst. På baggrund af sekvenseringen kunne forskerne afkode den geografiske oprindelse for hvert eneste tilfælde af smittede i Island. Og de kunne bruge mønstrene til at spore virussens mutation, når den bevæger sig fra én person til en anden. Tidligt i forløbet viste det sig, at mange islændinge blev smittet, fordi de havde været i Storbritannien. Indtil da formodede mange ellers, at smitten var kommet til Island fra de østrigske alper.
”Hvis John bliver smittet, og han har været i kontakt med både Peter og Marie, som begge er smittet, så kan vi afgøre, om det er Peter eller Marie, som har smittet John, ved at kigge på sekvenserne,” siger Kári Stefánsson om metoden.
Han er optimistisk på vegne af de vaccineforsøg, som under navnet ChAdOx1 nCoV-19 er i gang ved Oxford University. Her giver man frivillige i aldersgruppen 18-55 år enten en portion af den nye vaccine eller en kendt meningitisvaccine som placebo for at undgå bias i resultaterne. Forsøgspersonerne ved ikke, hvilken vaccine de modtager.
Ifølge Kári Stefánsson er idéen bag forsøget ”særdeles intelligent udtænkt”, selvom det er lidt som at asfaltere, mens man kører.
”Det er ekstremt sandsynligt, at dette vaccineforsøg vil komme til at virke. Jeg vil give det 99,9 procents sandsynlighed,” siger han og fremhæver også de andre igangværende vaccineforsøg.
”Det smukke er de mange kommercielle kræfter, som ikke kun er med for at tjene penge på det – de gør det for at bidrage til krigen mod corona. Selv de grimme kapitalister har et hjerte,” gnægger den aldrende hippiedirektør.
”Måske kan coronakrisen sågar skubbe vores samfund i en retning, som er tættere på det, vi hippier kæmpede for dengang i 1970’erne,” tilføjer han.
Over årene er Kári Stefánsson ofte blevet konfronteret med det faktum, at hans kommercielle firma besidder enorme mængder personlige data om blandt andet islændingenes dna. Kritikken er særligt kommet fra bioetikere og databeskyttelsesforkæmpere, men direktøren har forsvaret sit koncept igen og igen, ligesom han møder bred opbakning i mange forskerkredse.
Han glider af på spørgsmål om dette emne og leder i stedet samtalen hen på dansk litteraturs rebeller – hans favoritter tæller Leif Panduro og Yahya Hassan.
Spørger man til hans rolle som velhavende direktør i spidsen for en af Islands mest succesfulde virksomheder, citerer Kári Stefánsson pludselig fra en dansk lærebog, han læste som 12-årig.
”Det eneste, jeg nogensinde har lært om forretning og økonomi, lærte jeg fra denne bog,” siger han og holder en kort pause.
Den lærebog han refererer til, viser sig at være ”De Små Synger” og teksten til ”Der bor en bager på Nørregade”.
”Har du penge, så kan du få, men har du ingen, så må du gå,” stammer Kári Stefánsson på gebrokkent dansk for så atter at bryde ud i sin gnæggende latter.