Prøv avisen

Lang og bekymret EU-pegefinger rettes mod Polen og Ungarn

EU-kommissær for værdier og åbenhed Vera Jourova præsenterede onsdag rapporter om retsstatstilstanden i de 27 medlemslande. Ungarn, som kritiseres, kræver kommissæren fyret, efter at hun i sidste uge omtalte Ungarn som et "sygt demokrati". Foto: Pool/Reuters

Mere end en håndfuld EU-lande har ifølge friske EU-rapporter problemer med retsvæsnets uafhængighed.

Der løftes fingre mod alle EU-lande i 27 tilstandsrapporter, som EU-Kommissionen onsdag har udsendt om retsstatens helbred i medlemslandene.

Men nogle fingre er længere end andre. Og de helt lange løftes mod Ungarn og Polen.

EU-Kommissionen har "alvorlige bekymringer" i relation til den "retlige uafhængighed" i de to lande.

Konklusionen kommer ikke som en overraskelse. De to lande står allerede midt i - dog låste - traktatprocedurer om retsstatsprincipper, som potentielt ville kunne føre til sanktioner i form af frataget stemmeret.

Men de to lande har hinandens ryg, og dermed er sanktioner ikke aktuelle.

I EU-Kommissionens rapporter peges på forskellige problemer i Ungarn og Polen. Det er blandt andet manglende mediefrihed og problemer for ngo'ers virke.

Helt grundlæggende er EU-Kommissionen også bekymret for magtens tredeling i Polen. Der henvises til de seneste fem års retsreformer, som giver bekymring for "domstolenes uafhængighed".

Sager mod nogle af disse reformer, som er flergrenede, har kørt ved EU-Domstolen i Strasbourg.

Forskellige grader af et lignende problem med den retlige uafhængighed påpeges også i Bulgarien, Slovakiet, Kroatien og Rumænien.

Tidligere på ugen krævede Ungarns premierminister, Viktor Orbán, i et brev til EU-Kommissionens formand, at EU-kommissær for værdier og åbenhed Vera Jourová skulle fjernes fra sin post.

Det skulle hun, fordi hun ifølge Orbán "uacceptabelt" havde beskrevet Ungarn som et "sygt demokrati" i et interview med det tyske medie Spiegel.

Onsdag har et flertal af EU-landene accepteret et tysk kompromisforslag til en mekanisme, så der kan sættes en bremse på udbetaling af EU-midler til lande, hvis de ikke lever op til retsstatens principper.

Det har været et krav fra EU-Parlamentet, der skal godkende budgettet og den store genopretningsfond efter coronakrisen.

Her kræver man, at EU skal kunne stoppe udbetalinger, hvis ikke lande følger de fælles værdier og demokratiske spilleregler.

Polen og Ungarn kæmper imod. De truer med at nedlægge veto mod syvårsbudgettet, som efter et meget langt topmøde omsider faldt på plads i juli.

Venstre vil gå så vidt som til at stemme nej til budgettet, hvis ikke partiet får en stærk beskyttelse af retsstatsprincipperne.

- Venstre er klar til at stemme nej til budgetrammen, hvis ikke vi får en klar juridisk bindende tekst, så EU-Kommissionen kan stoppe pengestrømmen til lande, der bryder vores fælles retsstatsprincipper i EU, siger Morten Løkkegaard (V).

Også Morten Helveg Petersen (R) vil overveje at stemme nej. Han kræver, at budgetaftalen har en ordning, så man kan "trække støttemidler" fra lande, der bryder disse fælles regler.

- Jeg vil ikke afvise at stemme imod budgettet, hvis ikke der indgår en mekanisme til at sikre retsstatsprincipperne, siger han i en e-mail.

/ritzau/