Hvert tredje sekund fordrives et menneske fra sit hjem. Sådan ser den barske virkelighed ud på Verdens Flygtningedag i dag. Ved udgangen af 2016 var i alt 65,6 millioner mennesker fordrevne, og alene i 2016 blev 10,3 millioner mennesker drevet på flugt, fastslår FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) i sin nye Global Trends-rapport. Det er cirka 300.000 flere end sidste år.
I løbet af de sidste 20 år er antallet af mennesker, som er blevet drevet på flugt, vokset fra 33,9 millioner i 1997 til 65,6 millioner i 2016. Stigningen var højest mellem 2012 og 2015 som en tydelig konsekvens af krigen i Syrien og andre konflikter i eksempelvis Irak, Yemen og lande syd for Sahara.
At verden lige nu ser så stort et antal fordrevne har at gøre med, at det globale sikkerhedsbillede har ændret sig, forklarer Ninna Nyberg Sørensen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og forsker i international migration.
”Konflikterne er blevet længevarende, og det skaber flere flygtninge,” siger hun og understreger, at tallene skal ses i relation til den stigende befolkningsvækst i verden.
Ifølge hende er en anden faktor, at de internationale konventioner og asylsystemer er bygget på kortere konflikter, som man så det under Anden Verdenskrig.
”Men sådan er det ikke længere. I dag er mange konflikter længerevarende. Ofte 10-20-30 år,” siger hun.
Selvom man de seneste fem år har set en stigning af fordrevene i millionstørrelsen, viser rapporten dog, at væksten aftog sidste år.
Således er 40,3 millioner mennesker internt fordrevne ud af det samlede antal fordrevne, hvilket er omkring 500.000 færre end i 2015. Samtidig var det samlede antal asylansøgere på 2,8 millioner mennesker cirka 400.000 færre end året før. Til gengæld toppede antallet af flygtninge, som søgte sikkerhed på tværs af landegrænser, med 22,5 millioner, hvilket er det højeste antal nogensinde målt.
Men selvom tallene for 2016 er steget mindre, er der ingen konflikter, som er sluttet det seneste år, understreger generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm og kalder det samlede billede af verdens konflikter og fordrivelsesmønstre for ”dystert.”
Han mener, at det er nødvendigt, at det internationale samfund sørger for en større fordeling af ansvaret for de fordrevne.
”Udfordringen på grund af antallet af flygtninge er simpelthen for stor i de små omkringlæggende lande som for eksempel Jordan og Libanon. Derfor er en større fordeling af ansvaret nødvendigt.”
Ifølge Thomas Gammeltoft-Hansen, som er forskningschef ved Raoul Wallenberg Institute og migrationsekspert, er det i høj grad bedre løsninger for nærområderne, der er behov for.
”Vi har nået smertegrænsen i de lande, og hvis ikke der sker nogle radikale forandringer både i form af solidaritet og støtte, men også i forhold til, hvordan vi tænker flygtningebeskyttelse, vil vi hurtigt komme til at se endnu flere flygtninge,” siger han og forklarer, at støtten bør udvides til ikke kun at gælde den mest basale form for beskyttelse, men også til at skabe et grundlag for en bedre adgang til arbejdsmarked og uddannelse.