”Pludselig så jeg mange folk, som løb forbi og skreg,” lød det fra en rystet kvinde til den svenske tv-station SVT:
”Så kom politiet, og hele huset skulle rømmes. ’Gå, gå, løb, løb’!”
Store menneskemængder løb fra gerningsstedet, hovedbanegården blev evakueret og parlamentet afspærret, helikoptere hang i luften, og den kollektive trafik stod stille i det, et andet øjenvidne beskrev som ”en krigszone”. Det var det ikke. Det var Stockholm, hovedstaden i Sverige, der i går blev ramt af et formodet terrorangreb.
En lastbil kørte ud på eftermiddagen, kort før klokken 15, ind i en menneskemængde på Drottninggatan i det centrale Stockholm. Herefter bragede den ind i stormagasinet Åhléns i hjertet af den svenske hovedstad. To mennesker var ved 16.30-tiden bekræftet omkomne af den svenske efterretningstjeneste Säpo, mens svenske medier berettede om, at tre personer kan være afgået ved døden. Politiet efterforsker hændelsen som et terrorangreb.
Fra sit besøg på en skole i det sydvestlige Sverige kaldte den svenske statsminister, Stefan Löfven, hændelsen for et ”frygteligt terrorangreb” og slog fast, at ”alt tyder på, at det er en terrorhandling”.
”Vi tænker på ofrene og deres familier og nære og kære og på de skadede,” lød det fra den socialdemokratiske statsminister.
Også det svenske kongehus med kong Carl Gustav i spidsen udtrykte sin sorg over angrebet, og kongen valgte at afbryde sin rejse til Brasilien for at vende hjem til Sverige.
”Jeg og hele kongefamilien har med forfærdelse modtaget informationerne om eftermiddagens attentat i Stockholm. Baggrunden og omfanget af hændelsen er endnu ikke kendt. Vi følger udviklingen, men vores tanker er allerede nu med ofrene og deres familier,” lød det fra kongefamilien i en skriftlig udtalelse.
Hvis gårsdagens hændelse i Stockholm viser sig at være terror, føjer det sig til rækken af europæiske angreb, der det seneste år er blevet gennemført med køretøjer som våben. Endnu er motivet ukendt, men politiet i Stockholm-bydelen Norrmalm, pegede over for SVT på, at ”metoden” peger i retning af de tidligere terrorangreb i Europa.
På Bastilledagen den 14. juli 2016 kørte en mand ind i en menneskemængde på strandpromenaden i franske Nice og dræbte over 80 mennesker. Den 19. december samme år kørte en mand i en stjålen lastbil ind i et julemarked på Breitscheidplatz i tyske Berlin og dræbte 12 personer. Og den 22. marts i år blev fem mennesker slået ihjel, da en mand kørte ind i en menneskemængde på Westminster Bridge og derefter dræbte en politimand foran det britiske parlament i London.
Drottninggatan ligger centralt i Stockholm og løber gennem bydelen Norrmalm ned til den svenske Rigsdag og det svenske kongeslot. Ifølge Mikael Holmström, der er sikkerhedspolitisk reporter på dagbladet Dagens Nyheter, er gaden et oplagt terrormål.
”Drottninggatan er en gågade, som altid er fuld af mennesker på vej til eller fra arbejde eller aftaler. Terrorister vil forårsage maksimal skade, og i trængslen kan en sprængladning eller en lastbil skade og dræbe mange,” skriver Mikael Holmström.
Han peger på, at terroristen Taimour Abdulwahab al-Abdaly også udså sig Drottninggatan som gerningssted i forbindelse med sit bombeangreb i december 2010, der dog kun slog terroristen selv ihjel.
Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), kondolerede sent i går eftermiddag over for sin svenske kollega, og udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) udtrykte på det sociale medie Twitter sin medfølelse med ”vores svenske venner og naboer”. Michael Aastrup Jensen, der er udenrigsordfører for Venstre, peger på, at det formodede terrorangreb i Stockholm er en påmindelse om, at terroristerne også opererer i det fredelige Skandinavien.
”Hvad der virker til at være et terrorangreb i Stockholm viser, at ingen lande er sikre i forhold til at blive angrebet. Terroristerne vil ramme os alle sammen, og derfor er kampen mod terrorens uvæsen en kamp, som alle lande, også de alliancefri, må stå sammen om at bekæmpe. Som nation må vi forberede os på, at det også kan ske i Danmark. Vi opfatter Skandinavien som en mere fredelig del af verden, men det er vi ikke. Terroristerne går op i at få opmærksomhed omkring deres aktioner og at ramme lande, der er anderledes end det, de står for,” siger Michael Aastrup Jensen.
Ivar Arpi, der er lederskribent på Svenska Dagbladet, har redaktion få hundrede meter fra Åhléns i Drottninggatan, hvor bilen kørte ind i folkemassen. Han var selv inde på indkøbscenteret Åhléns få timer før angrebet og peger på, at Sverige tidligere i nyere tid er blevet ramt af angreb.
”Det er længe siden, at Sverige mistede sin uskyld. Vi så mordet på statsminister Olof Palme (S) i 1986, og i 2010 sprang to bomber i centrum af Stockholm. Forskellen er bare, at der i 2010 ikke var nogen, der mistede livet. Det er der desværre denne gang, og det er det, der er skaber forfærdelsen,” siger han.
Ivar Arpi mener, at der fra politisk hold har været for lidt fokus på at opjustere terrorberedskabet af frygt for at skabe fremmedfjendskhed. Og uanset, hvem der måtte stå bag gårsdagens angreb, har den manglende indsats givet bagslag, mener han.
”Det er først, efter at krigen i Syrien for alvor er taget til, at man har reageret på, at der i Sverige er trusler fra mange kanter. Men hverken den forrige eller nuværende regering har i tide taget hånd om problemerne,” siger han.
Den svenske sikkerhedstjeneste Säpo har tidligere offentliggjort, at omkring 300 svenskere skal være draget i krig for Islamisk Stat i Mellemøsten, og i januar kom det frem, at cirka 150 af dem skal være draget tilbage til Sverige. Samtidig har højreradikale grupper i årtier været fremtrædende i Sverige.
Andrej Kokkonen, der er ph.d. i statskundskab ved Göteborgs universitet, er enig i, at svenskerne længe har kendt til risikoen. Han peger i lighed med Mikael Holmström på terrorangrebet i Stockholm i 2010, hvor Taimour Abdulwahab al-Abdaly sprængte to bomber i hovedstaden.
”Vi så jo terroren dengang, men det fik bare ikke nogen konsekvenser. Desuden er andre angreb ad flere omgange blevet afværget, og der er mange debattører og fremtrædende skikkelser i Sverige, som er i risiko,” siger han og peger blandt andet på Lars Vilks, der lever i beskyttelse, efter at han tegnede islams profet Muhammed som en hund i 2007.
”Man har ikke villet sætte fokus på terror politisk, og det er altså et problem, uanset hvem der måtte så bag angrebet på Drottninggatan. Vi har en historie for højreekstremisme, men frygten for at opildne til racisme har altså gjort, at man ikke har reageret, selvom vi længe har haft vidende om, at et angreb kunne komme,” siger han.
Omvendt roste terroreksperten Magnus Ranstorp fra det svenske forsvarsakademi i går politiets indsats på svensk tv.
”Politiet gør det så godt, de kan, men 100 procent sikre kan vi aldrig blive. Det er jo vældig mange individer, som politiet skal holde øje med. Sikkerhedspolitiet og politiet gjorde et fantastisk godt arbejde fredag eftermiddag,” sagde Magnus Ranstorp.
Ved redaktionens slutning var der ifølge svenske myndigheder endnu ikke pågrebet nogen gerningsmand.