Prøv avisen

Lykken ligger i Latinamerika

Der er god grund til at smile i de latinamerikanske lande, der har klaret sig særdeles godt under den internationale finanskrise. Blandt andet er arbejdsløsheden halveret i regionens største land, Brasilien. -

Danmark er ikke længere verdens lykkeligste nation, men er fortrængt af flere latinamerikanske lande, der indtager hele seks pladser på top 10-listen

Lykken ligger i Latinamerika. I hvert fald har det centralamerikanske land Panama verdens lykkeligste befolkning efterfulgt af Costa Rica. Først på tredjepladsen kommer Danmark, som ellers flere gange er blevet udråbt til verdens lykkeligste nation. Tredjepladsen er dog fortsat fem placeringer bedre end vores svenske naboer.

Det viser den seneste opgørelse fra det amerikanske analyseinstitut Gallup, hvor Latinamerika er repræsenteret med seks lande på top 10-listen. Rapporten er baseret på 133.000 interviews med borgere fra 135 lande, hvor spørgsmålene fordeler sig på de fem kategorier: økonomisk sikkerhed, helbred, social omgangskreds, meningsfuldhed i hverdagen og kvaliteten af lokalsamfundet.

Går man listen igennem, er næsten alle latinamerikanske lande gået væsentligt frem. Det er kommet bag på mange mennesker, da Latinamerika ofte forbindes med fattigdom, kriminalitet, korruption og kritisable demokratier.

Men regionen har udviklet sig kraftigt i det seneste årti, og det kommer til udtryk i befolkningernes oplevelse af lykke. Det mener Jorge Aldair, som er sociolog ved Sao Paulo Universitet i Brasilien.

”Mange af de latinamerikanske befolkninger har aldrig tidligere haft så gode vilkår og så stor indflydelse på deres eget liv. Nu tør folk for alvor tro på en bedre fremtid. Det er relativt nyt,” siger han.

Han mener desuden, at befolkningernes opfattelse af lykke hænger sammen med, at mange tydeligt kan huske, hvor barske betingelserne var for blot få årtier siden.

Store dele af Latinamerika har været præget af militære diktaturer i 1980'erne, mens 1990'erne var kendetegnet ved skrøbelige demokratier og fattigdom. Men siden årtusindskiftet har landene stabiliseret sig. Det har været med til at sætte gang i landenes økonomier, hvor mange af dem har klaret sig særdeles godt under den internationale finanskrise.

Det har hjulpet på arbejdsløsheden, som traditionelt har været et enormt problem. I Brasilien er arbejdsløsheden halveret fra 12 procent i 2004 til seks procent i dag. Og i Panama er arbejdsløs-heden helt nede på fire procent, hvorfor landet for første gang i historien har mangel på arbejdskraft.

Samtidig har mange af de latinamerikanske landes regeringer investeret store summer i sociale programmer rettet mod underklassen. Det har været med til at løfte millioner af mennesker op i den fremvoksende middelklasse og mindsket den sociale ulighed.

Jorge Aldair fremhæver også, at gennemsnitslevealderen er steget markant som følge en forbedret sundhedstilstand og langt nemmere adgang til sundhedssystemet. Desuden er det blevet meget lettere at få en uddannelse.

Årsagen til Latinamerikas fremgang på listen skal dog også findes i de mere bløde kategorier. For eksempel fremhæver den panamanske kulturekspert Laura Montenegro, at relationerne til familien spiller en stor rolle.

”Familiebåndene er meget stærke i regionen, og hver søndag er det helt almindeligt, at alle mødes. Så selv når folk er i problemer, er de ikke alene. Derfor er ensomhed og mangel på mening ikke lige så udpræget her som i for eksempel en række vestlige lande,” siger hun til den britiske avis The Guardian.

Oplevelsen af lykke ændrer dog ikke ved, at store dele af de latinamerikanske befolkninger stadig lever i fattigdom. Med hensyn til økonomisk sikkerhed scorer de latinamerikanske lande lavere end vestlige lande som Danmark, Sverige, Østrig, Canada og Australien. Til gengæld scorer de latinamerikanske lande generelt højt i de fire andre kategorier.