Mariela Jewett har ikke haft et roligt øjeblik fra de telefoner, der konstant kimer omkring hende. På det republikanske partikontor i Miami-Dade amtet i Florida har opkaldene i månedsvis ikke kun resulteret i et utal af frivillige hænder og nye vælgerregistreringer. De har også lettet hendes arbejde betragteligt.
”Jeg har stort set ikke behøvet at rejse mig fra min stol. Folk er valfartet hertil hver eneste dag,” siger Mariela Jeweet med et smil efter 18 år som partisoldat.
”Miami-Dade har altid haft demokratisk flertal. Desværre. Det har været en forbandelse at leve med. Men i år har folk, som ikke har stemt i 20 år eller aldrig har stemt, rejst sig. Rigtig mange kommer fra Venezuela og Nicaragua og andre socialistiske stater. Det er præcis derfor, at Donald Trump har vundet Florida,” forklarer hun stolt.
Som immigrant fra Cuba, der ankom til Frihedens Land i en alder af seks år, personificerer hun den præmis, som titusinder af latino-vælgere har købt ind på. Budskabet om ”Trump eller socialisme” var med til at sikre præsidenten en første afgørende delsejr på valgnatten i tirsdags, da han vandt svingstaten Florida. En delsejr, der indtil i går holdt liv i hans kamp for at fortsætte i Det Hvide Hus, som nu ventes fortsætte ved domstolene.
Donald Trumps 3,3 procentpoints triumf i Florida er at betragte som en jordskredssejr i en svingstat, som demokraten Barack Obama i 2012 vandt med blot 0,9 procentpoints forspring. Og den skyldes, at han fik næsten 400.000 flere stemmer end Joe Biden. Især på grund af Mariela Jewetts kontor i Miami-Dade. For selvom Demokraterne genvandt amtet totalt med et forspring på 84.829 stemmer, skylder Trump især flertallet af amtets knap en million registrerede vælgere med latinamerikansk baggrund tak.
”Biden har ikke tabt latino-vælgere i Florida. Han har bare kun vundet dem med 10 procent. Til sammenligning vandt Hillary Clinton med 30 procent i 2016. Skal du vinde Florida, skal du vinde 35 procent af latinoerne i Miami-Dade. Trump sikrede sig 45 procent og næsten 200.000 ekstra stemmer,” forklarer Charles Zelden, valgekspert med fokus på Florida og professor i historie og politik fra Nova Southeastern Universitety i Florida.
”Det, vi så i tirsdags, skyldes den største latinamerikanske gruppe i Florida, som er cubanere. Sammen med eksilvenezuelanere er det dem, Trump har arbejdet målrettet for at nå,” uddyber han.
Politisk har Donald Trump i sine knap fire år ved magten tilbagerullet normaliseringen til Cuba, som forgængeren Obama indledte. Han har også lagt sig ud med Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, men benægtet at stå bag et kupforsøg mod denne.
”Der er intet mere udemokratisk end socialisme,” fastslog han under et vælgermøde for eksilvenezuelanere i Miami i februar 2019, hvor han takkede alle regimets afhoppere og lod forstå, at frihed i deres hjemland snart var i sigte.
Præsidenten har også indledt sanktioner mod Nicaraguas præsident, Daniel Ortega, og så sent som i august iværksat et 31 milliarder dollars stort investeringsprojekt i Colombias landområder. De 248.000 registrerede colombianske vælgere udgør den tredjestørste gruppe af vælgere i Florida.
Traditionelt plejer latino-vælgere at stemme på den mest pro-indvandrings- og mest anti-racistiske kandidat. Især mexicanere stemmer demokratisk i protest mod Trumps hårde retorik om sin mur til Mexico. Men ifølge Charles Zelden udgør gruppens blandede etniske og kulturelle sammensætning samt konservative livssyn også en udfordring for Demokraterne. Trump derimod fandt opskriften.
”I bund og grund har Trump-kampagnen vundet latinoerne ved at gå efter den gruppe, som har været mest tilbøjelig til at tro hans budskab: Som er mantraet om socialisme. Et budskab fuld af følelser for lige præcis latinoerne, som han så har gentaget om og om igen,” vurderer forskeren.
Og som han har arbejdet målrettet på at kuppe fra Demokraterne, lige siden han vandt snævert over Hillary Clinton i 2016.
”Mens Demokraterne startede valgsæsonen i sommer, begyndte Donald Trump allerede sin kampagne for at vinde latinoerne få måneder efter, at han blev valgt som præsident,” forklarer Charles Zelden.
Som Wes Hodge, Demokraternes lokale formand i Floridas femtestørste amt, Orange County, allerede erkendte på valgnatten, så er det ”lige præcis i Miami-Dade, at vi har fejlet”.
”Latinoerne har været afgørende. Så vi skal virkelig dykke dybt ned i de samfundsgrupper for at ramme dem med et budskab, der flugter deres behov,” lød det dengang.
Det budskab fandt Donald Trump med sine advarsler mod socialisme i tilfælde af en demokratisk valgsejr. Et budskab, som den 71-årige eksilcubaner Mariela Jewett og andre vælgere har taget til sig som en sandhed.
”Jeg har allerede mistet et land. Jeg ønsker ikke at miste et til. Jeg kan ikke leve i et socialist-kommunistisk land, og det er frygteligt for os, som har levet med socialismen, at følge med i, hvad der sker i USA. Vi er bange, og jeg forstår ikke, at andre ikke ser det,” siger hun uanfægtet af telefonerne, der stadig kimer løs i baggrunden.
”Men amerikanerne er så naive. De forstår ikke de her ting. For de har altid levet i et godt land med deres friheder og goder, så de bekymrer sig ikke om noget.”