Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Global debat

Legos afvisning af kunstner har skabt debat om censurens væsen

Mange mennesker har som følge af mediestormen bombarderet Ai Weiwei med tilbud om at donere deres legoklodser, så han kan færdiggøre sin kunstinstallation. Foto: Fabrizio Bensch/Reuters/Scanpix

Tvisten mellem Ai Weiwei og Lego har udløst en debatstorm på sociale medier, hvor mange mennesker verden over klandrer den danske virksomhed for at løbe fra et moralsk ansvar

Er det, som Ai Weiwei mener, et udtryk for ”censur og diskrimination”, når den danske legetøjsgigant Lego nægter at levere byggeklodser direkte til den verdenskendte kinesiske kunstners nye politiske kunstinstallation?

Det spørgsmål deler de internationale meningsdannere, der deltager i den heftige debat om Lego-sagen. ”Legogate”.

Kontroversen begyndte tidligere i denne uge, da Ai Weiwei offentligt beklagede Legos beslutning om at afvise hans forsøg på at købe et stort parti byggeklodser direkte hos virksomheden, der skulle bruges til en kunstinstallation om ytringsfrihed på et australsk museum.

Ifølge den kinesiske konceptkunstner og systemkritiker har den danske virksomhed oplyst ham om, at virksomhedens klodser ikke kan bruges til kunstværker, der indeholder ”politiske, religiøse, racistiske, obskøne eller krænkende budskaber”.

”Jeg synes, at det er morsomt, at et legetøjsfirma, der fremstiller plastikstykker, fortæller folk, hvad der er politisk, og hvad der ikke er det. Jeg synes, det er farligt, at vores fremtid designes af virksomheder. De sælger ikke legetøj, men idéer - de fortæller folk, hvad de skal elske, og hvad de skal hade,” siger han til den amerikanske avis The Washington Post.

En talsperson for Lego siger imidlertid til flere medier, at virksomheden altid har afvist direkte salg af klodser til dem, der ønsker at bruge Legos produkter i forbindelse med et politisk budskab.

Lego modsætter sig ikke, at individer køber klodserne på almindelig vis og bruger dem, som de vil.

Tvisten mellem Ai Weiwei og Lego har udløst en debatstorm på sociale medier såsom Twitter, hvor mange mennesker verden over klandrer den danske virksomhed for at løbe fra et moralsk ansvar for at støtte de grundlæggende frihedsrettigheder.

”At nægte at sælge Ai Weiwei jeres klodser er et politisk budskab i sig selv,” skriver eksempelvis den britiske journalist Jonathan Hayes i et tweet til Lego.

Også formanden for den internationale menneskerettighedsorganisation Human Rights Watch, Kenneth Roth, blandede sig i debatten på Twitter.

”Lego bør skamme sig,” mener han.

Andre er lodret uenige og støtter Lego. I en kommentar i den britiske avis The Guardian erklærer kunstskribenten Jonathan Jones sig ”chokeret” over, at en mand som Ai Weiwei, der på egen krop har oplevet ægte undertrykkelse begået af det kinesiske regime, kan forveksle ”et klodset pr-træk med virkelig 'censur'”. Lego har ikke forsøgt at standse Ai Weiweis kunst, understreger han.

”Denne modige og ædle mand risikerer at se tåbelig ud ved at hævde at blive 'censureret' af Lego. Han spiller et spil, lefler for folk i Vesten, der elsker idéen om, at virksomheders opførsel i den demokratiske verden er lige så slem som den kinesiske stats handlinger. Han, af alle mennesker, ved, at dette er usandt,” skriver Jonathan Jones.

Kommentatoren Lance Ulanoff er ude i et lignende ærinde i et indlæg på internetmediet Mashable.

”I det øjeblik at Lego begynder at vælge side, eller at forekomme at gøre det ved at støtte politiske handlinger, vil virksomheden og alle dens klodsebyggende morskab stå på dén side af debatten. Snart vil den blive nødt til at tage adskillige standpunkter i et afsindigt og umuligt forsøg på at tilfredsstille de mangeartede politiske holdninger hos alle de mennesker rundtomkring i verden, der elsker at bygge med Lego,” skriver han.

I den amerikanske avis Boston Globe har kommentatoren Dante Ramos mere forståelse over for Ai Weiweis kampagne. Legos tilgang er et udtryk for et større problem, skriver han.

”For vestlige virksomheder - og regeringer - bliver dilemmaet mere og mere vanskeligt: De kan ikke bare pålægge et stadig mere selvsikkert Kina demokratiske værdier. Men ved at give efter for Kinas tyndhudethed, hvor langt er så for langt?”, spørger han.

Hans bekymring bekræftes til dels af en kommentar skrevet af redaktøren for den kinesiske avis Global Times, der har forbindelser til Kinas herskende kommunistiske parti. I kommentaren lovpriser avisens redaktør Hu Xijn, der bruger pennenavnet Shan Renping, Legos beslutning.

”I takt med at Kina bliver mere magtfuld, vil kommercielle organisationer og nationale regeringer blive mere velopdragne og mere bange for at være dobbeltmoralske over for Kina,” skriver han.

Mange mennesker har som følge af mediestormen bombarderet Ai Weiwei med tilbud om at donere deres legoklodser, så han kan færdiggøre sin kunstinstallation. Kunstneren, der bor i Berlin, er nu i færd med at opstille opsamlingssteder i byer rundtomkring i verden, og hans kunstatelier modtager også klodser med posten.