Leksikon møder kritik for at sløjfe ordet ”indianer”

Debat om politisk korrekthed koger, efter at anerkendt norsk leksikon har besluttet at erstatte ordet ”indianer” i flere artikler

Det møder utilfredshed i Norge, at Store norske leksikon i en række artikler dropper ordet "indianer".
Det møder utilfredshed i Norge, at Store norske leksikon i en række artikler dropper ordet "indianer". Foto: Shingo Tosha/AFLO.

2017 vil blive husket som året, hvor identitetspolitikken for alvor fik tag i det norske samfund. Sådan skrev debattør Alex Iversen for en måned siden, da finansminister Siv Jensen fra Fremskridtspartiet kom ud i et stormvejr for at iklæde sig indianerkostume til en udklædningsfest. Og noget tyder på, at han måske har ret.

I Norge raser mange nu over, at Store norske leksikon dropper ordet ”indianer” i en række artikler og i stedet skriver ”urbefolkning” eller den konkrete folkebetegnelse – eksempelvis inka eller sioux.

”Alle voksne: Nu må I fortælle jeres børn, at de ikke længere må lege cowboy og indianer,” skriver redaktør Tore-John Andreassen i en kommentar i Avisa Nordland.

Men helt så uskyldig er sagen dog ikke ifølge andre debattører. I et indlæg i VG skriver Jakob Semb Aasmundsen eksempelvis, at brugen af ord som indianer og neger er med til at opretholde fordomme.

”Den juridiske diskriminering er måske overstået, men de racistiske strukturer bliver fortsat opretholdt og reproduceret gennem vores kollektive hukommelse,” anfører han.

I Norge henviser mange til, at det er krænkende at blive kaldt indianer. Det er Daniel Abimael Skjerve Wensell, der er norsk-indianer, ikke enig i. Han fortæller, at det i skoletiden blev vigtigt for ham at holde fast i betegnelsen.

”Jeg tror, at kampen kæmpes bedre gennem et sprog, folk kan identificere sig med, fremfor at alt skal passes ind i det politisk korrekte sprog af frygt for at støde nogen,” skriver han i et indlæg på NRK’s internetside.

Hos leksikonet har de seneste dage været hektiske, og nyheden om den ændrede sprogbrug havde op til weekenden medført over 10.000 Facebook-kommentarer og andre henvendelser, fortæller chefredaktør Erik Bolstad.

Han føler, at sagen er blevet blæst ud af proportioner, blandt andet fordi mange fejlagtigt tror, at man helt har slettet ordet indianer fra opslagsværket. De seneste dage er forlaget i øvrigt også blevet mødt med vrede, fordi redaktionen har erstattet jomfruhinde med ordet skedekrans.

”I biografier og sideartikler skriver vi nu urfolk eller præciserer, så der står den korrekte betegnelse: eksempelvis inka eller sioux. Vi har ikke sagt, at ordet indianer er racistisk. Vi ændrer, fordi det andet er mere præcist. Og det er det samme med jomfruhinde, som hverken er en hinde eller har noget med jomfrubegrebet at gøre,” siger han.

En af de fremtrædende kritikere af leksikonets kursskifte er Finn-Erik Vinje, professor emeritus i norsk sprog ved Universitetet i Oslo.

”Uanset, hvordan man vender og drejer det, så undgår leksikonet at bruge et specifikt ord, så vidt det er muligt. Tidligere handlede det om ordet ’neger’, som jeg voksede op med, at det var i orden at sige. Men som med så mange andre ord er flertallet blevet overbevist om, at det er nedsættende. Forestillingen er, at det mindsker fordomme at bytte etikette på folk, men ulempen er, at fordommene ofte følger med, og så kører den sproglige karrusel igen,” siger han.

Så mens en sproglig ændring i hans optik ikke hjælper udsatte grupper ret meget, kan det få andre konsekvenser, mener han.

”Indianerbøger er en del af den norske børnekultur, så det vil være et kulturelt tab, hvis man ikke kan bruge det ord længere,” siger han.