Prøv avisen

Lektien efter Fukushima

Fukushima-ulykken skyldtes et jordskælv og en tsunami af uhørt voldsomhed. Men som de japanske myndigheder siden har indrømmet, spillede menneskelige fejl og organisatoriske brister også en vigtig rolle.

En håndfast international handlingsplan for atomsikkerhed er under udarbejdelse

Atomkraft er blevet sikrere siden den katastrofale ulykke for et år siden på Fukushima-anlægget i Japan. Atomkraft vil blive endnu sikrere i de kommende år forudsat at regeringer, kontrolinstanser og anlægsansvarlige ikke sænker paraderne.

LÆS OGSÅ: Japan mindes sine ofre

Fukushima-ulykken skyldtes et jordskælv og en tsunami af uhørt voldsomhed. Men som de japanske myndigheder siden har indrømmet, spillede menneskelige fejl og organisatoriske brister også en vigtig rolle.

For eksempel var Japans atomtilsyn ikke tilstrækkelig uafhængigt, og den anlægsansvarlige TEPCOs overvågning var svag. På Fukushima-anlægget var der ikke skabt tilstrækkelig beskyttelse af den nødstrømforsyning, som var påkrævet for at bibeholde afgørende sikkerhedsfunktioner såsom nedkøling af reaktorerne og de brugte brændselsstave. Oplæringen i at reagere på alvorlige ulykker var utilstrækkelig. Der manglede et samlet katastrofeberedskab på stedet og i landet.

Menneskelige fejl og organisatoriske brister er ikke reserveret til Japan. Fukushima-ulykken var en advarsel til alle lande, der benytter a-kraft. Den udløste seriøs sjælegranskning og erkendelse af, at sikkerheden ikke kan tages for givet nogen steder. Vigtige grunde til ulykken er blevet identificeret.

Regeringer, tilsyn og anlægsansvarlige rundt om i verden er vitterlig begyndt at lære lektien. En håndfast international handlingsplan for atomsikkerhed er under udarbejdelse. Resultatet er, at sandsynligheden for en ny ulykke i samme skala som Fukushima er blevet mindsket.

Hvad er det så helt præcis, som er forandret? Vigtigst er det måske, at worst case-scenarierne, man forholder sig til i sikkerhedsplanlægningen, er blevet drastisk revideret. I Fukushima modstod reaktorerne godt nok et jordskælv på 9,0 på Richterskalaen, hvilket var langt mere, end de var konstrueret til at skulle kunne modstå. Anlægget var derimod ikke konstrueret til at modstå de 14 meter høje bølger fra tsunamien, som skyllede ind over dets beskyttelsesmur ud mod havet en time senere.

Efter Fukushima styrkes forsvaret mod en hel række alvorlige naturkatastrofer, heriblandt jordskælv og tsunamier, på atomkraftanlæg over hele verden. Tiltagene gøres for at blive bedre parat til de langtrukne strømafbrydelser, beskytte nødforsyningskilderne og sikre tilgangen til nedkølingsvand selv under alvorlige forhold.

Globale atomsikkerhedsstandarder bliver nu taget op til revidering. Nationale og internationale nødberedskaber bliver opgraderet. Anlægsansvarlige og nationale tilsyn tjekkes mere kritisk. Lande åbner deres anlæg op for flere og mere gennemgribende internationale sikkerhedsgennemsyn.

Ulykken til trods synes den globale brug af atomkraft at ville vokse støt i de næste 20 år, skønt i en lavere hast end tidligere forudset. Grundene til dette har ikke ændret sig: stigende energiefterspørgsel sammen med bekymring for klimaforandringer, ustabile priser på fossile brændsler samt behov for energiforsyningssikkerhed. Det bliver svært for verden på én og samme gang at opnå de to mål om at sikre bæredygtige energiforsyninger og reducere udledningen af drivhusgasser, medmindre atomkraft bevares som en vigtig del af den globale energisammensætning.

Det Internationale Atomenergiagentur forventer, at mindst 90 yderligere atomkraftreaktorer før 2030 vil blive føjet til de 437, som p.t. er i gang verden over. Skønt nogle lande opgav eller nedtrappede deres atomenergiplaner efter Fukushima, går storforbrugere af atomkraft såsom Kina, Indien og Rusland videre med ambitiøse planer om udvidelser. Mange andre lande, især i u-landene, overvejer at indføre atomkraft.

Atomkraft er af den yderste vigtighed for både veletablerede brugere og nytilkomne: både for de lande, som har besluttet at udfase atomkraft, fordi deres anlæg vil vedblive med at være i gang i årtier fremover og vil skulle tages ud af drift og have atomaffaldet lagret på sikker vis. Og for de lande, som er helt imod a-kraft, idet mange af dem grænser op til lande med atomkraftanlæg.

Lande med planer om ny atomkraft må erkende, at det ikke er nogen let sag og vil tage tid. De er nødt til at investere betydeligt med tid og penge i at uddanne videnskabsfolk og ingeniører, etablere virkelig uafhængige og velfinansierede tilsyn samt få den nødvendige tekniske infrastruktur på plads. Nogle lande udviser stadig mangler i den forstand.

Ikke desto mindre er atomkraft til forskel fra, hvordan den opfattes af folk flest, temmelig sikker generelt. De nye reaktorer, som bygges i dag, har betydeligt forbedrede sikkerhedsfunktioner såvel aktivt som passivt i forhold til Fukushima-generationen af reaktorer. Men for at genvinde og fastholde offentlighedens tillid til a-kraft er regeringer, tilsyn og anlægsansvarlige nødt til at skabe gennemsigtighed omkring fordele og risici ved atomkraft. Og de skal være ærlige, når tingene går galt.

Når en ulykke som Fuku­shima var mulig i det avancerede i-land Japan, er det en påmindelse om, at når det gælder atomsikkerhed, kan man ikke tage noget for givet. Det kan have fatale konsekvenser at stille sig tilfreds for let. Sikkerhedsforbedringerne foretaget i det seneste år skal kun være en begyndelse. Vi må ikke glide tilbage til business as usual, når Fukushima glider ud af hukommelsen.

Yukiya Amano er generaldirektør for det Internationale Atomenergiagentur

© Project Syndicate 2012

Oversat af Sara Høyrup