Sammenlignet med den russiske troppeopbygning ved grænsen til Ukraine lyder nogle tusinde soldater måske ikke af meget.
Men USA sender et klart signal til Rusland ved at styrke sin militære tilstedeværelse i østeuropæiske lande, der grænser op til Ukraine.
Det mener Peter Viggo Jakobsen og Claus Mathiesen, som begge er lektorer ved Forsvarsakademiet.
- Det her er et signal om USA er villig til at deltage i en samlet afskrækkelse af Rusland. Det gælder ikke bare i Ukraine, men i det hele taget, siger Mathiesen.
- Samtidig er det et signal om, at USA ikke - som nogle har frygtet - har glemt Europa, men også er klar til i et vist omfang fortsat at engagere sig.
Pentagon meddelte onsdag morgen amerikansk tid, at 2000 soldater bliver sendt fra USA til Tyskland og Polen i de kommende dage.
Derudover bliver 1000 amerikanske soldater, som har base i Tyskland, sendt til Rumænien.
Den amerikanske melding viser dog også, at der er grænser for, hvor meget USA vil involvere sig i konflikten mellem Rusland og Ukraine. Det mener Peter Viggo Jakobsen.
- Ved at sende et lille antal soldater til Europa, signalerer USA, at det vil stå last og brast med sine allierede i Nato og leve op til sin artikel 5-forpligtigelse i Nato-alliancen, som handler om, at man skal hjælpe medlemmer, der kommer under angreb, siger Peter Viggo Jakobsen i et skriftligt svar.
- Samtidig signalerer USA til Rusland, at man ikke ønsker krig og ikke vil sende soldater for at kæmpe i Ukraine.
I Ukraine og Vesten er bekymringen, at Rusland med den militære oprustning ved grænsen gør klar til en ny invasion af Ukraine. Rusland gik i 2014 ind i Ukraine og overtog halvøen Krim med magt.
Claus Mathiesen vurderer, at der er en risiko for, at de amerikanske tropper kan tirre Rusland. Men han mener ikke, at Ruslands "aggressive" fremfærd har levnet andre muligheder.
- Man har erkendt, at der nok ikke kun skal gulerod til. Der skal også noget pisk til, siger han.
Mathiesen, som er tidligere forsvarsattaché i Ukraine, peger på, at der trods de voldsomme spændinger endnu er mulighed for at nå til enighed via forhandlinger. Det kan for eksempel være om kort- og mellemdistanceraketter:
- Man kunne lave en aftale om at undlade at placere den slags våben på ukrainsk territorie. Det kunne måske imødekomme nogle af Ruslands bekymringer og perspektivet om et fremtidigt Nato-medlemskab, siger han.
Rusland har gentagne gange afvist at have planer om at angribe Ukraine.
/ritzau/