Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Lempelse af etbarnspolitik fører næppe til kinesisk babyboom

”Når vi bliver gift, skal vi kun have et barn,” siger Jane og Yao. – Foto: Vera Bundgaard.

Et eller to børn? Det er spørgsmålet, efter at partiet nu vil tillade flere kinesere at få to børn. Kristeligt Dagblad har spurgt folk i en park i en kinesisk storby

Folkets Park i det centrale Chengdu summer af liv denne formiddag. Snakken går i tehuset over adskillige kopper te, mens ihærdige mænd med pandelamper og lange stænger renser gæsternes ører for voks. Andre steder i parken synger folk i kor, spiller kort, dyrker gymnastik eller lufter deres afkom.

Midt i mylderet holder tre unge kvinder babytræf med hver deres barn på skødet. De tre små er forsvarligt pakket ind i et tykt lag tøj, men farverne afslører, at det drejer sig om to drenge og en pige.

Sidstnævnte sover sødeligt, mens de to drenge er lysvågne. Den ene er optaget af en stor gul ballon, der er formet som en and.

LÆS OGSÅ: Kina får to-barns politik

Vi er alle nybagte mødre, så vi skal i hvert fald ikke have flere børn lige nu, siger moderen til barnet med ballonen, mens de to andre nikker samtykkende.

Den kinesiske ledelse meddelte ellers i sidste uge, at der nu vil blive lempet på etbarnspolitikken, så flere kan få lov til at få barn nummer to. Betingelsen er, at den ene af ægtefællerne selv skal være enebarn mod tidligere begge ægtefæller.

Baggrunden er, at fødselstallet falder og dermed også den kinesiske befolkning, der kun bliver ældre. Sidste år faldt arbejdsstyrken for første gang i flere årtier. Kinesiske kvinder føder i gennemsnit under 1,6 børn, men hvis befolkningstallet skal holdes, kræver det mindst to.

Kinesiske eksperter anslår, at de nye regler betyder, at mellem 15 og 20 millioner nu er berettiget til at få barn nummer to. Men skal man tro flere medierapporter og Kristeligt Dagblads helt uvidenskabelige undersøgelse er det langtfra sikkert, at de straks vil fare ud og gøre det.

Men selvfølgelig er der mange, der tænker over det. Herunder en ung far, der går tur rundt om parkens sø sammen med sin toårige datter.

Vi overvejer det lige nu, og måske beslutter vi at gøre det. Men vi bliver nødt til at tænke på økonomien også, siger han med henvisning til, at det er dyrt at have børn i dagens Kina.

Børnehavepladser er dyre, og når børnene skal i skole og helst nå frem til de videregående uddannelser, er konkurrencen hård. Og når børnene skal giftes, forventes forældrene at hjælpe til med at skaffe boliger, hvor priserne kun stiger i de kinesiske storbyer.

Så måske, funderer han, mens pigen spurter ubekymret hen ad stien.

På en buet bro står et sødt ungt par og kissemisser. De hedder Jane og Yao, er 25 år og studerer begge trafik og transport på et universitet i Chengdu, provinshovedstaden i Sichuan. Det er den største by i det sydvestlige Kina med omkring 13 millioner indbyggere.

Jane og Yao bliver færdige med studiet næste år. Når de har fået arbejde og fundet bolig, har de planer om at blive gift. Og så melder spørgsmålet sig jo: et eller to børn? De fniser forlegent.

Når vi bliver gift, skal vi kun have et barn, siger de med bestemthed efter have samlet sig og konfereret internt.

De er begge enebørn og har det fint med det, siger de. Dermed tilhører de kategorien, der allerede i forvejen måtte få to børn. Men nej, de er ikke til at rokke.

Hvis man kun har et barn, kan man bedre give det hele sin opmærksomhed og kærlighed, mener de.

Og de har endda allerede bestemt sig for, hvilket køn det skal være:

Vi vil helst have en pige, for de er lettere at opdrage end drenge. De kan være så urolige, siger Jane og får et beklemt nik fra sin Yao.