Flygtningekrisen begyndte for Spyros Galinos i marts i år. Dengang kom 200 flygtninge over fra Tyrkiet hver dag, men pludselig blev det til 400, så 800 og så flere tusinde.
”Vi har modtaget flygtninge fra Syrien her på øen i flere år, men kun relativt få hver dag. Så pludselig i foråret eksploderede det, og det var på det tidspunkt, krisen startede for mig,” fortæller han.
I dag kan Lesbos' borgmester kun grine af sig selv og de bekymringer, han havde i begyndelsen af 2015 - men smilet stivner hurtigt. For krisen har taget en dødelig drejning de seneste dage, og det berører alle på øen, fortæller Spyros Galinos.
”Jeg har lige været nede på hospitalet - på lighuset - og der ligger 30 døde flygtninge. Der er ikke plads, selv ikke med den ekstra kølecontainer, de har fået, så hvad skal vi gøre? Der er børn, kvinder, mænd, og der er stadig savnede.”
Selv er borgmesteren ikke i tvivl om, hvad der burde gøres for at stoppe tilstrømningen af desperate flygtninge til øen. For hvis de mange tusinde ikke var tvunget til at risikere livet i små både, som menneskesmuglerne på den tyrkiske side tjener milliarder på at sende ud på havet, holdt vanviddet hurtigt op, mener han.
”Jeg har skrevet til EU - til præsidenten, til ministre, til embedsmænd - med forslag til, hvordan de kan stoppe krisen. Flere af dem har endda besøgt Lesbos, men ingen lytter eller gør noget. Vi er villige til at sætte færger ind og sejle flygtningene hertil, men vi må ikke - hvorfor? Det er kriminelle, der arbejder på den tyrkiske side, og de tjener styrtende med penge på andres lidelse. Hvorfor lægger EU ikke mere pres på Tyrkiet?”, spørger han.
Spyros Galinos undrer sig over, at den tyrkiske kystvagt endnu ikke har stoppet ret mange af de flere hundrede små både, der i disse uger sejler over strædet; hvorfor den tyrkiske regering ikke har haft held til at lukke de butikker og fabrikker, der producerer og forhandler redningsveste i tusindvis; eller hvorfor det tyrkiske politi ikke gør mere for at fange de menneskesmuglere, der for skyhøj fortjeneste sætter andres liv på spil.
Han føler, at EU kunne gøre meget mere for at presse den tyrkiske regering til handling, men af en eller anden grund sker der ingenting, og den manglende handling gør de europæiske politikere medskyldige i den humanitære katastrofe, der udspiller sig i regionen, mener borgmesteren på den græske ø, hvor foreløbig over 345.000 flygtninge og migranter i år har fået europæisk jord under fødderne.
Netop handling har været påkrævet længe på Lesbos, og det har fået politikerne på øen til at samarbejde på tværs af politiske tilhørsforhold, fortæller Spyros Galinos. For nok er grækerne gode til politiske spil og intriger, de har trods alt en lang tradition for demokrati, smiler han, men tiden og stedet skal være til det.
”Lige nu arbejder vi sammen på Lesbos. Det her er vigtigere end politik. Når krisen engang er ovre, kan vi gå tilbage til politiske drillerier og ideologiske diskussioner, men lige nu handler det om at redde så mange mennesker som muligt. Det gør vi ikke ved at skændes, men ved at stå sammen,” siger han.
Selv tror Spyros Galinos ikke på, at en normal dagligdag venter lige om hjørnet, for med vinterens komme ser situationen på Lesbos kun ud til at blive værre. I forvejen er øens befolkning udfordret af det enorme antal mennesker, der er landet hen over sommeren og i de sidste par måneder. Og med op imod 6000 nye hver dag i den sidste uges tid venter det værste måske endnu forude.
”Vi ved fra tidligere år, at menneskesmuglerne i Tyrkiet sænker prisen på overfarten, og derfor kommer der mange flere i år. Vi ved også, at der lige nu venter to til tre millioner flere på at komme over, så situationen her på øen bliver ikke bedre foreløbig - nok snarere tværtimod.”
Det er derfor med en vis frygt, at borgmesteren og Lesbos går ind i det nye år. For én ting er flygtningekrisen. En anden er den økonomiske krise, der ikke er blevet bedre af at skulle finansiere flygtningelejre, redningsaktioner og bespise op mod 250.000 ekstra munde i løbet af det seneste år. Tilsammen kan de to faktorer skabe endnu en krise på øen, for allerede i år vendte mange turister Lesbos ryggen, og næste år ser endnu værre ud. Alligevel vægrer Spyros Galinos sig ved at snakke økonomi, for krisens menneskelige omkostninger er vigtigere:
”Selvfølgelig er jeg bekymret for turismen her på øen, og jeg kan mærke og høre, at mange af mine medborgere er det. Det er naturligt, for flere selskaber har allerede trukket sig, og turismen er vores hovedindtægtskilde. Men jeg vil ikke snakke økonomi lige nu. Tiden er ikke til det, for vi står midt i en humanitær katastrofe. Det her har været det værst tænkelige år for Lesbos. Vi har været ramt af flygtningekrisen og den økonomiske krise, men indbyggerne har vist et enormt overskud til at tage sig af de mange mennesker i nød, der kommer til øen. De var vist solidaritet og næstekærlighed, og det skal de være stolte af. Dét overskud midt i en krise, håber jeg, at omverdenen har set, for så kan vi med tiden blive kendt for øen med barmhjertighed og medmenneskelighed.”