Letlands præsident bebuder grænsehegn til Belarus: Flygtningene vil jo ikke til os, men til Danmark eller Tyskland

Et hegn er den bedste mulighed for at imødegå Lukasjenkos statslige menneskesmugling, siger den lettiske præsident, Egils Levits, som taler om en pligt over for hele EU

En lettisk soldater bevogter grænsen til Belarus. Lettiske grænsevagter begyndte den 28. september at rulle pigtråd ud ved landets 137 kilometer lange grænse til nabolandet.
En lettisk soldater bevogter grænsen til Belarus. Lettiske grænsevagter begyndte den 28. september at rulle pigtråd ud ved landets 137 kilometer lange grænse til nabolandet. Foto: Valda Kalnina/EPA/Ritzau Scanpix.

Det er kun to uger siden, at lettiske grænsevagter begyndte at rulle pigtråd ud ved grænsen til Belarus, men allerede nu kan Letlands præsident konstatere, at det ikke længere er nok.

”Der kommer et hegn,” siger Egils Levits til Kristeligt Dagblad under en kort gennemrejse i København på vej til Malmø til en international antisemitisme-konference.

Letland har som Litauen og Polen siden i sommer oplevet en stærkt stigende strøm af flygtninge og migranter fra særligt Irak og Afghanistan ved grænsen til Belarus. Alle tre lande har reageret ved at erklære nødretstilstand. De forsøger derved at nægte asylansøgerne adgang til deres lande og EU ved at stoppe dem ved grænsen og sende dem retur ind i Belarus med magt.

Det har ført til kritik fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der i august bad landene tage sig af flygtningenes sikkerhed og humanitære behov.

Senest har det herhjemme skabt debat, at Danmark bidrager til opbygningen af et grænsehegn ved grænsen mellem Litauen og Belarus. Et hegn kommer der også ved den 137 kilometer lange grænse mellem Letland og Belarus – og for den lettiske præsident er det ikke kontroversielt.

”Letlands grænse til Belarus er også EU’s ydre grænse. Det er vores pligt at opretholde den. Vores samarbejde med Frontex (EU’s grænseagentur, red.) er eksemplarisk. Et hegn er den bedste måde at håndtere den nuværende situation på,” siger Egils Levits.

Den ”nuværende situation” er skabt af Belarus’ præsident, Aleksandr Lukasjenko, der med sit statslige luftfartsselskab, Belavia, har lavet en luftbro til blandt andet Bagdad og lempet visumreglerne for en række lande, således at migranter herfra kan komme ind i Belarus – for blot at blive eskorteret til EU’s grænse.

Nye visumregler som svar til EU

Aktionen er Lukasjenkos modsvar mod de seneste EU-sanktioner, der blandt andet lukkede det europæiske luftrum for Belavia, efter at Belarus i maj tvang et Ryanair-fly fra Athen til Vilnius til landing i Minsk, hvorefter eksiljournalisten Roman Protasevitj blev fængslet.

”Vi kan ikke tillade Lukasjenkos adfærd. Disse flygtninge vil jo ikke til Letland, Litauen eller Polen – de vil til Tyskland eller Danmark. Vi gør vores pligt ved at beskytte vores fælles grænse,” siger Levits.

Landene har fået kritik for at gå for brutalt frem og ikke tage hensyn til de rettigheder, som FN’s Flygtningekonvention giver flygtninge, men det afviser Levits:

”Når der er grund til at tage humanitære hensyn, så gør vi det.”

I øvrigt vurderer han, at situationen kan være under stabilisering. Antallet af asylansøgere er for Letlands vedkommende aftagende, men tilsvarende optimistisk er han ikke, hvad angår den politiske situation i Belarus.

”Det virker ikke særlig sandsynligt, at oppositionens krav på nogen måde kommer til at spille en politisk rolle i nær fremtid,” siger han.

Efter det omstridte præsidentvalg i august 2020 fulgte en omfattende folkelig protestbølge i Belarus, der gjorde det politiske liv usikkert under præsident Lukasjenko, men siden årsskiftet har de belarusiske sikkerhedsstyrker slået hårdt ned på ethvert forsøg på protest. De fleste uafhængige medier er lukket, og oppositionens ledere er enten i fængsel eller i eksil.

Spørgsmålet er, om EU kunne gøre mere?

”Den politiske kurs i Belarus skal sættes af belaruserne selv – det kan vi som demokrater ikke blande os i. Det, vi kan gøre, og som er vores pligt, er at støtte alle demokratiske kræfter og give dem håb, men vi kan ikke blande os. Det er op til belaruserne selv. Men lige som da de baltiske lande for 30 år siden rev sig løs fra Sovjetunionen, skal de mærke, at der er kræfter udefra, der støtter dem. Det gjorde vi dengang, og det havde betydning,” siger præsidenten, der i 1990 var hovedforfatter på Letlands uafhængighedserklæring.

Rusland er nu fuldtonet autokrati

Ikke kun i Belarus, men også i Rusland er der det seneste år slået hårdt ned på uafhængige medier og oppositionelle.

”Rusland har aldrig været et demokrati, men man har haft ’lommer’, hvor en vis ytringsfrihed har været tilladt, og så har man kunnet pege på det og sige: ’vi er et demokrati’. I dag er Rusland et fuldtonet, klassisk autokrati – det kan ingen længere være i tvivl om.”

Og det autokratiske Rusland er samtidig Europas største gasleverandør på vej mod en vinter, hvor energipriserne – med gas i spidsen – når historiske højder med udsigten til en energikrise.

”Vi frygter ikke en forsyningskrise i vinter, men vi er ved at se på, hvordan vi socialt kan støtte de svageste, hvis budget bryder sammen under stigende energipriser,” siger præsidenten.

Den kontroversielle gasledning Nord Stream 2 mellem Rusland og Tyskland, som har været stærkt kritiseret i de baltiske lande og Polen, er færdiggjort og ventes snart at blive taget i brug.

”Nu er den der, og så må vi håndtere den bedst muligt i europæisk sammenhæng,” siger Egils Levits.

De central- og østeuropæiske landes kritik har gået på, at Rusland vil misbruge sin dominerende stilling på det europæiske gasmarked politisk.

Senest har Rusland og Ungarn indgået en bilateral gasaftale, hvor Ungarn frem mod 2036 er sikret gas udenom den traditionelle transitrute gennem Ukraine – en aftale, som Ukraine mister betydelige transitindtægter på. Så sent som i går holdt EU og Ukraine et topmøde, hvor kommissionsformand Ursula von der Leyen lovede, at ukrainerne ikke kommer til at fryse til vinter. Med Nord Stream 2 øger Rusland sin kapacitet til at sende gas udenom Ukraine. Spørgsmålet er, om Rusland denne vinter, hvor gaspriserne er historisk høje, og de europæiske gaslagre er lavere end de normalt er på denne tid af året, vil bruge gassen politisk?

”De har i alt fald mulighederne og redskaberne,” erkender Egils Levits.