"Lev med det": Får Mette Frederiksens hårde ord hende til at minde om en anden, kvindelig regeringschef?

Statsministeren kan virke som en hård nyser. Minder hun om en anden, kvindelig regeringschef?

Statsministeren kan virke som en hård nyser – og vækker mindelser om en anden kvindelig regeringschef. Margaret Thatcher var Storbritanniens premierminister fra 1979 til 1990.
Statsministeren kan virke som en hård nyser – og vækker mindelser om en anden kvindelig regeringschef. Margaret Thatcher var Storbritanniens premierminister fra 1979 til 1990. . Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix, Staff/Reuters/Ritzau Scanpix.

Margaret Thatcher var Storbritanniens premierminister fra 1979 til 1990. Hun var elsket og hadet, en konservativ med et revolutionært instinkt, og hun virkede aldrig bange for at sige sin mening.

Thatcher var handlekraftig, og hun ville helst alting selv. Undertiden gav det revolutionære sig udslag i at rulle tiden tilbage, for eksempel over for fagforeninger, der ville bestemme det hele, eller boligmarkedet, der ikke virkeligt tog hensyn til den lavere middelklasse i de sociale byggerier. Thatcher ændrede det, og udadtil var hun altid overbevist om, at hun havde ret. Hun behandlede sine ministre – overvejende mænd – som skoledrenge. Nogle af dem var rædselsslagne, når de skulle møde hende, fordi hun kunne være skrap.
Den, der skriver disse linjer, fik det hele repeteret i en britisk dokumentarudsendelse forleden. Altså, hun var fokuseret, beslutsom og det, der på engelsk kaldes imperious, hvilket ifølge ordbogen betyder bydende, myndig, herskesyg, presserende eller tvingende nødvendigt. Hun blev kaldt Jernladyen, for der var ikke noget pjat med hende.

Og så var det, at man kom til at tænke på statsminister Mette Frederiksen (S). Meget kan man sige om hende, men hun virker ikke som en tøsedreng. Hun er i vanskeligheder, fordi hun uden lovhjemmel har nedlagt minkerhvervet i Danmark, og enkelte sms’er, som ikke er slettet, afslører et frisprog blandt landets øverste, som leder tankerne hen på Richard Nixons sprogblomster i Det Hvide Hus i 1970’erne. Hvilket ikke var for sarte sjæle som fastholdt i båndoptagelser fra telefoner og Det Ovale Kontor.

Men hvordan reagerer statsministeren, når hun på et pressemøde bliver spurgt om sagen? ”Lev med det,” siger hun. Den sætning udløser sammen med ”Mette Frederiksen” 489.000 resultater hos søgemaskinen Google, så hun må have ramt noget.
Den er møntet på de frie udtryksformer, men måske også på en sær, freudiansk vis dækkende for Frederiksens syn på sin indsats som landets førstedame. Hun og hendes folk havde travlt med at redde landet under pandemien, og så ryger der nemt en finke af panden, som hun sagde.

Thatcher brugte ikke lige de ord, men ellers ville de to have en del at tale om, synes det. Jernladyen havde sine udfordringer også. En af de mest dramatiske var Argentinas besættelse af Falklandsøerne 1982. De atlantiske øer var britisk territorium, og Thatcher svarede ved omgående at forberede en militær aktion for at få dem tilbage. Soldater blev sendt 12.000 kilometer mod syd, operationen lykkedes, om end tilsammen godt 900 mand omkom på begge sider. Thatcher tøvede ikke, og det reddede formodentlig hendes genvalg, fordi briterne en kort stund kunne genopleve nationens storhedstid.

Frederiksen har ikke haft en krig, hvis man undtager Afghanistan, hvor man for nylig kom ud i en fart. Men hun har haft pandemien, hvor hun navnlig i begyndelsen netop viste beslutsomhed og støttet af sin handlekraftige departementschef erkendte faren og lukkede landet ned som et af de første i verden. Falklandskrigen og pandemien er to forskellige størrelser, men begge er uforudsete begivenheder, der skulle håndteres hurtigt, hvis det ikke skulle ende skidt. Lev med det, kan man næsten høre dem begge sige.

Begge synes også at dele en interesse for stærke mænd. Thatcher havde ikke noget imod at omgås folk som Chiles juntaleder Pinochet og afrikanske despoter. Frederiksen har besøgt Israels daværende leder Benjamin Netanyahu sammen med Sebastian Kurz, dengang Østrigs kansler. For nylig var hun i Delhi hos Indiens regeringschef, Narendra Modi. De var eller er demokratisk valgt, men beskyldes alle tre for magtmisbrug. Hun har ikke været på andre, højt profilerede udlandsbesøg. 
Thatcher og Frederiksen deler tilmed en skepsis over for EU. Sidstnævnte går vel ind for unionen, men hvornår har man sidst hørt hende sige noget pænt om den?
Er det en vild sammenligning? Historikeren, professor emeritus Uffe Østergård, kalder det ”en interessant parallel”. Som fagmand vurderer han helst begivenheder, når de er afsluttet. 
”Vi vil vide mere, hvis hun overlever denne krise,” siger han om Frederiksen. 

Om Thatchers eftermæle mener han, at ”det kunne være endt galt, hvilket det ikke gjorde på grund af hendes beslutsomhed”.
Mark Medish, der var præsident Bill Clintons ruslandsrådgiver og har dansk pas, siger, at han ikke kender ”alle detaljer” i minksagen. Men ”Thatchers stil som leder – autoritær, ikke inkluderende – kan virke i et demokrati, hvis man er dygtig, etisk og disciplineret som hun. I politik er det i øvrigt sjældent den omstridte handling, men forsøget på at skjule noget, der fører til katastrofen”.

Michael Kuttner har været korrespondent i Budapest, Washington og Berlin. Han skriver om internationale forhold med europæisk perspektiv i Kristeligt Dagblad.