Libaneserne går sammen i masseprotest mod ulighed og korruption

Regeringen i Beirut bøjer sig, efter at over en million libanesere på tværs af etniske og religiøse skel har krævet nye afgifter fjernet

”Der er tale om en protest imod den politiske elites korruption og dårlige ledelse over adskillige årtier, der blandt andet har betydet, at befolkningen har fået dårligere og dårlige service. Libanons borgere protesterer imod at blive tilsidesat og imod, at regeringen med nye skatter igen vil have dem til at betale for sin egen uduelighed,” siger professor Rami Khouri til tv-stationen Al Jazeera.
”Der er tale om en protest imod den politiske elites korruption og dårlige ledelse over adskillige årtier, der blandt andet har betydet, at befolkningen har fået dårligere og dårlige service. Libanons borgere protesterer imod at blive tilsidesat og imod, at regeringen med nye skatter igen vil have dem til at betale for sin egen uduelighed,” siger professor Rami Khouri til tv-stationen Al Jazeera. Foto: Omar Ibrahim/Reuters/Ritzau Scanpix.

Mere end en million libanesere har de seneste dage deltaget i hidtil usete, gigantiske protester imod regeringens seneste tiltag for at redde landets katastrofalt skrantende økonomi gennem øgede skatter og afgifter blandt andet for at bruge den ellers gratis mobiltelefon-tjeneste WhatsApp. Protesterne er forløbet hovedsageligt fredeligt og har på få dage spredt sig fra hovedstaden, Beirut, til små og større byer landet over, og de fortsætter trods nye markante indrømmelser fra regeringen.

I landets næststørste by, Tripoli, udviklede lørdagens demonstration sig til en kæmpe gadefest. Over store højtalere sang en dj for med skiftevis ”Yallah bye” og ”Se så at skride hjem”, mens ti-tusinder af demonstranter jublende skrålede med, lyste med mobiltelefoner og viftede med libanesiske flag. Ordene var henvendt til den libanesiske regering.

Demonstranterne kommer fra alle samfundsgrupper og religiøse grupperinger, der hver især kritiserer deres egne politikere. Det er blandt andet første gang, at det shia-muslimsk dominerede sydlige Libanon højlydt har kritiseret det shia-muslimske Amal-partis ledelse for ikke at varetage de fattige libaneseres interesser.

I går eftermiddag reagerede regeringen på protesterne ved at vedtage et reformprogram foreslået af premierminister Saad al-Hariri. Det er et 18 punkts program, der blandt andet betyder, at visse statsansattes og ministres løn halveres, at der vil blive givet byggetilladelse til nye kraftværker, så landet kan få elektricitet 24 timer i døgnet, og at penge stjålet fra staten skaffes tilbage. Der foreligger ingen detaljer om, hvordan de foreslåede reformer skal gennemføres. På Twitter gør libanesiske aktivister allerede grin med tanken om, at de selvsamme politikere, som demonstranterne beskylder for at stjæle statens penge, nu lover, at de vil forsøge at finde pengene.

”Det er en afgørende dag for os. Alt vores hårde arbejde og anstrengelserne i de foregående dage og år har ført os frem til dette øjeblik. Hvis de kunne have indført disse reformer før, hvorfor har de så ikke gjort det? Og hvorfor skulle vi tro dem i dag,” spørger Roni al-Asaad, en 32-årig politisk aktivist, ifølge Ritzau over for nyhedsbureauet AFP.

Rami Khouri, der er professor i økonomi ved Det Amerikanske Universitet i Beirut sammenligner protesterne i Libanon med lignende protester imod befolkningens svære økonomiske kår, der er skyllet ind over 12 arabiske lande i Mellemøsten og Nordafrika siden 2011. Han nævner i flæng Jordan, Egypten, Irak, Algeriet og Sudan.

”Der er tale om en protest imod den politiske elites korruption og dårlige ledelse over adskillige årtier, der blandt andet har betydet, at befolkningen har fået dårligere og dårlige service. Libanons borgere protesterer imod at blive tilsidesat og imod, at regeringen med nye skatter igen vil have dem til at betale for sin egen uduelighed,” siger Rami Khouri til tv-stationen Al Jazeera.

I Libanon er magten ifølge grundloven fordelt mellem 18 forskellige religiøse undergrupper som sunni- og shia-muslimer, kristne og drusere. Flere af dem kæmpede imod hinanden under den 15 år lange borgerkrig fra 1975 til 1990, og de har nu hver deres faste politiske repræsentation. Det har udviklet et system, hvor hvert religiøst mindretal har ledende politiske familier, der generation efter generation har siddet i regering og varetaget egne interesser.

Foreløbig har demonstrationerne fået fire kristne ministre til at gå af, men demonstranterne, der afspejler hele Libanons etnisk og religiøst sammensatte befolkning, vil have hele Saad al-Hariris regering til at gå af, og premierministeren er nu klar til at love et nyvalg.

Demonstranterne beskylder landets ledere for at spille minoriteterne ud imod hinanden, for korruption og for tyveri af landets penge. De kræver en regering, der vil sørge for ordentlig elektricitetsforsyning, løse skraldekrisen, bekæmpe forurening og ikke mindst holde op med at stjæle landets rigdomme.

”Protesterne i Libanon kan hovedsageligt forklares ved den ekstreme ulighed, der er i landet,” forklarer økonomen Lydia Assouad, der i årevis har beskæftiget sig med Libanons økonomi ved internationale tænketanke, i et tweet.

Ifølge World Inequality Lab, verdens ulighedslaboratorium, en database tilknyttet Paris School of Economics, topper Libanon alle statistikker over ulighed.

Omkring en million libanesere lever under fattigdomsgrænsen, og arbejdsløsheden for unge libanesere under 35 år er på 37 procent.

Statistisk tegner den fattigste halvdel af Libanons befolkning sig kun for 10 procent af indtægterne på landsplan, mens en procent af befolkningen, de rigeste og dem, der sidder på magten, stikker omkring en fjerdedel af landets indtægter i lommen.