Ser man bort fra den store valgsejr til det højrenationale Alternativ for Tyskland, ser det tyske valgresultat måske ikke ud til at indeholde de store spændinger. Den kristeligt demokratiske forbundskansler, Angela Merkel, står som ventet til en fjerde embedsperiode, og hendes CDU er trods et historisk dårligt valgresultat stadig suverænt det største parti.
Men Tysklands politiske fremtid er så langtfra afgjort, i yderste instans kan tyskerne ende med et nyvalg, og ansvaret for udfaldet af den kommende tids politiske forhandlinger ligger i store træk hos én mand: Formanden for det liberale FDP, Christian Lindner.
Efter fire års krise er partiet vendt stærkt tilbage i tysk politik, og fortjenesten er ifølge tyske medier alene Christian Lindners. De Frie Demokrater røg for første gang nogensinde ud af Forbundsdagen ved valget i 2013 efter fire år i koalition med Merkels CDU og faldt siden for spærregrænsen på fem procent ved en række delstatsvalg. Det var derfor et kriseramt parti slidt ned af interne magt-kampe og et alt for snævert fokus på skattelettelser, som Christian Lindner overtog i 2013.
Den karismatiske formand har formået at modernisere partiet med fokus på liberalisme, digitalisering af Tyskland og bedre uddannelse. Valgkampen forud for søndagens valg har alene været centreret omkring Lindner, der med nonchalant opknappet skjorte og et skælmsk blik på valgplakaterne talte for ”bureaukrati-frie år til start ups” med stærk appel til de unge globalister og selvstændige erhvervsdrivende, som stemte partiet tilbage i Forbundsdagen med 10,7 procent af stemmerne.
Valgsejren er imidlertid også en byrde for Christian Lindner og FDP. Efter det socialdemokratiske SPD’s historiske valgnederlag har partiet meldt fra til et fortsat samarbejde med Merkel og CDU. Det betyder, at en ny flertalsregering står og falder med FDP, miljøpartiet De Grønne og Merkels genstridige søsterparti i Bayern, CSU. Lindner og hans partifæller kæmper derfor i disse dage med spørgsmålet, om de skal agere kongemager for Merkel og risikere at gå politisk til grunde i hendes regering, som tilfældet var med regeringen 2009-2013, eller gå i opposition og dermed risikere et nyvalg?
”Naturligvis er vi klar til at tage ansvar,” fastslog han i mandags på en pressekonference i Berlin, men tilføjede reserveret, at ”der ikke ville være noget værre end en fortsættelse af de seneste fire års politik under nye farver.”
”Lindner ved, hvor hurtigt FDP kan sætte dets succes på over 10 procent over styr,” skriver nyhedsmagasinet Der Spiegel om formandens forbehold over at lade sig omfavne af Merkel.
Partiets situation minder om valget i 2009, hvor partiet scorede hele 14,6 procent af stemmerne, men var dårligt forberedt til at gå i regering og fire år efter blev straffet af vælgerne og røg ud af Forbundsdagen, skriver publicist Hugo Müller-Vogg i det politiske magasin Cicero. Han påpeger, at kun ét medlem i en kommende forbundsdags-gruppe, den tidligere viceudenrigsminister Michael Link, har erfaring med politik på forbunds- niveau.
Christian Lindner har derfor på forhånd forsøgt at sætte klare grænser for, hvad par-tiet vil være med til i et fremtidigt samarbejde. En reform af eurozonen, som fører til større integration, sådan som den franske præsident, Emmanuel Macron, har ønsket, og Merkel forsigtigt har støttet, kan ikke komme på tale, har Lindner erklæret.
Dertil kommer hele spørgsmålet om, hvorvidt FDP overhovedet ville kunne samarbejde med De Grønne. De to partier ligger milevidt fra hinanden i en række politiske spørgsmål, herunder det ømtålelige flygtningespørgsmål, og de har for vane at mobbe hinanden – De Grønne parodierede for eksempel Lindner som en Porsche-kørende charlatan under valgkampen. Dog kan de to partier på visse punkter enes. Begge insisterer for eksempel på, at uddannelsessystemet, som varetages af den enkelte delstat og varierer stærkt i kvalitet, har brug for en reform. Avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung er optimistisk på vegne af et regeringssamarbejde.
”Det bliver ikke lettere for CDU at regere de kommende år. Men det kunne blive en bedre regering for landet,” skriver avisen.
Hvis FDP vælger at gå i opposition, og SPD står fast på samme beslutning, vil Merkel ikke kunne samle et flertal, og det vil i en tysk sammenhæng betyde et nyvalg. Det er der ingen af partierne, der er interesseret i – taget i betragtning, at det fremadstormende højrenationale Alternativ for Tyskland vandt 12,6 procent af stemmerne ved søndagens valg og dermed har vundet momentum.