Lidt færre amerikanere end tidligere dør af overdoser

Levealderen i USA er steget for første gang i fire år takket være blandt andet en lille nedgang i opioiddødsfald

400.000 amerikanere har mistet livet til narkotikamisbrug de sidste 20 år. Det har betydet et fald i den gennemsnitlige levealder modsat et flertal af vestlige lande, hvor levealderen stiger. For første gang i fire år er det lykkedes amerikanerne at knække kurven. Arkivfoto.
400.000 amerikanere har mistet livet til narkotikamisbrug de sidste 20 år. Det har betydet et fald i den gennemsnitlige levealder modsat et flertal af vestlige lande, hvor levealderen stiger. For første gang i fire år er det lykkedes amerikanerne at knække kurven. Arkivfoto. Foto: Adrees Latif/Reuters/Ritzau Scanpix.

Efter flere år med en faldende gennemsnitlig levealder er det lykkedes USA at knække kurven og igen slutte sig til det flertal af vestlige lande, hvor befolkningerne kan forvente at leve stadigt længere.

Ifølge en ny rapport fra sundhedsmyndigheden Centers for Disease Control and Prevention kom den forventede gennemsnitlige levealder for amerikanere en smule op fra 78,6 år i 2017 til 78,7 år i 2018, hvorfra de seneste tal stammer.

Det er første gang siden 2014, at levealderen er steget i stedet for at falde.

Ifølge rapporten skyldes den positive udvikling fortrinsvist, at færre amerikanere dør af kræft, ulykker og utilsigtede personskader.

Samtidig faldt antallet af dødsfald som følge af overdoser af opioider og andre ulovlige rusmidler med fire procent i 2018 i forhold til året forinden.

Folkesundhedseksperter tilskriver denne udvikling det voksende fokus på opioidkrisen, som blandt andet har medført, at læger er blevet mere forsigtige med at udskrive recepter på opioider, og at opioidmodgiften narcan er blevet mere bredt tilgængelig.

Nedgangen i opioiddødsfald gælder dog kun for opioider såsom heroin. Antallet af amerikanere, der dør af overdoser af det ekstremt potente syntetiske stof fentanyl, er steget.

Ved et pressemøde i forbindelse med offentliggørelsen af den nye rapport sagde vicesundhedsminister Brett Giroir, at USA er ved et ”vendepunkt”, hvad angår opioidkrisen. Han tilføjede dog samtidig, at ”dette er en dynamisk, hurtigt udviklende krise”.

”Vi er nødt til at se på problemets kompleksitet,” sagde han.

Paul Ealy, der er ekspert i misbrugssygdomme, siger til tv-stationen CNN, at selvom Trump-regeringen erkender krisens omfang, så er dens indsats ”blot en dråbe i havet”.

”Jeg tror, at det største problem for alle, heriblandt Trump-regeringen, er at forstå, at løsningerne på afhængighed kræver en enorm national viljekraft, dristige og bredt favnende reformtiltag samt en forbedring af vores sundhedssystem, hvad angår misbrugssygdomme.Vi har taget nogle første skridt, men der er langt mere at gøre,” siger han.

Opioidkrisen ventes at blive del af debatten i den amerikanske valgkamp op til præsidentvalget i november. Flere af de demokratiske præsidentkandidater har udfærdiget planer for bekæmpelsen af amerikanernes opioidafhængighed.

Senatorerne Amy Klobuchar og Elizabeth Warren har eksempelvis begge foreslået af afsætte 100 milliarder kroner (cirka 670 milliarder kroner) til formålet.