Træningskampe i den amerikanske fodboldliga NFL er ikke kendt for at levere øjeblikke til historiebøgerne. Men i 2016 i San Francisco gjorde den dengang 28-årige reservespiller Colin Kaepernick netop det.
Mens de øvrige spillere stod oprejst under afsyngelsen af USA’s nationalsang, stak quarterbacken med nummer syv på trøjen ud: Han knælede under nationalsangen.
Snart fem år senere står den stilfærdige aktion som et af de tydeligste tegn på, hvordan politik og især spørgsmål om racisme er blevet noget, enhver sportsfan har måttet forholde sig til. Meningen med Colin Kaepernicks knælen var at protestere imod det, han opfattede som strukturel racisme i det amerikanske samfund foranlediget af aktuelle sager om politivold mod sorte. Han fortsatte aktionen, der bredte sig til resten af NFL og i dag til sportsfolk over hele verden.
Søndag afvikles en af verdens største sportsbegivenheder, når Kansas City Chiefs og Tampa Bay Buccaneers spiller finalen i amerikansk fodbold, Super Bowl. Kampen og det gigantiske show omkring vil markere højdepunktet for og afslutningen på en sæson, hvor spørgsmålet om racisme har været umuligt at komme udenom for seerne.
Samtlige spillere har haft slogans som Black Lives Matter på hjelmene, banerne har været prydet med anti-racistiske budskaber, og ligaen har fra sine sociale medier gennem hele sæsonen delt eksempler på, hvad den opfatter som strukturel racisme i USA. I forbindelse med kampen vil der være optrædener fra markante stemmer i Black Lives Matter-bevægelsen som musikeren The Weeknd og digteren Amanda Gorman, som blev verdenskendt for sin oplæsning under præsident Joe Bidens indsættelse i sidste måned.
Er man sportsinteresseret, ved man, at NFL ikke går enegang med disse markeringer. Hvad enten man følger med i golf, tennis, motorsport, ishockey eller den engelske Premier League i fodbold, er man som sportsseer siden sidste sommer blevet konfronteret med knælende atleter og sympatibudskaber til Black Lives Matter-bevægelsen, der fik vind i sejlene efter politidrabet på afroamerikaneren George Floyd i Minneapolis. Også herhjemme, hvor det danske herrelandshold i fodbold knælede forud for en landskamp i Parken mod Belgien i efteråret.
Men som sportsinteresseret vil man også vide, at det ikke er så ukontroversielt, som det lyder at markere sig moralsk og politisk i sport. Hvis ikke man holder stien ren, vil man hurtigt kunne blive beskyldt for hykleri. Flere har for eksempel bemærket, at NFL ikke var så hurtige til at falde på knæ for Colin Kaepernicks sag, da han begyndte at demonstrere i 2016. Tværtimod virkede man mere interesseret i at lukke munden på spilleren, som siden 2016 har stået uden kontrakt.
Efter at hans aktion vandt større udbredelse blandt andre spillere i ligaen, stod NFL med et pr-mareridt. Politikere og almindelige fans erklærede, at de ville boykotte NFL, fordi de knælende spillere i deres øjne udviste mangel på respekt over for det amerikanske flag og det amerikanske folk.
USA’s daværende præsident, Donald Trump, opfordrede i 2017 klubejere til at fyre knælende spillere, mens hans vicepræsident, Mike Pence, udvandrede fra en kamp i Indianapolis, da han så spillere knæle. Under stort pres valgte NFL’s kommissær samt de 32 klubejere at stemme for en regel, der ville gøre det obligatorisk at stå oprejst for nationalsangen og alternativt blive i omklædningsrummet til kampstart. Efter massiv kritik blev forslaget forkastet.
Mere støttende var ligaen dog i sommer, da flere af de største stjerner pressede på for en officiel udmelding efter drabet på George Floyd og de efterfølgende demonstrationer. Blandt andre stjerne-quarterbacken Patrick Mahomes, der vandt den seneste udgave af Super Bowl, og som søndag er med igen for Kansas City Chiefs, lagde pres på kommissær Roger Goodell, der efterfølgende lagde en video på nettet med en udtalelse, der kunne lyde som en trosbekendelse.
”Vi, NFL, fordømmer racisme og den systemiske undertrykkelse af sorte. Vi, NFL, indrømmer, at vi begik en fejl ved ikke at lytte til NFL-spillere tidligere og opfordrer alle til at sige deres mening og protestere fredeligt. Vi, NFL, tror på, at Black Lives Matter (sorte liv har betydning).”
Andre sportsaktører, som har meldt sig under Black Lives Matter’s faner, er også blevet beskyldt for hykleri og opportunisme. Blandt andre den engelske fodboldklub Arsenal, der pryder sine tilskuerrækker med bannere med påskriften ”Black Lives Matter”, mens selvsamme klub tog afstand fra sin egen daværende spiller Mesut Özil, da tyskeren kritiserede Kinas behandling af det etniske mindretal uighurerne i den vestlige Xinjiang-provins. Også herhjemme blev det kaldt hykleri, at det danske landshold knæler i sympati med kampen mod racisme samtidig med, at det vil deltage i en VM-slutrunde i Qatar, hvor stadioner er blevet bygget af migrantarbejdere under slavelignende forhold.
Kritikere af politisk aktivisme i sport har dog advaret imod at politisere noget, der for mange seere er et frirum. Det gælder blandt andre den konservative skribent Charles Gasparino, der i tabloidavisen New York Post gav sit bud på, hvorfor seertallene for NFL-sæsonen var faldet med syv procent sammenlignet med den foregående:
”Folk hader at blive fortalt, at de skal genopdrages i spørgsmål om racerelationer, når de egentlig bare vil slappe af og se en kamp.”
Op imod 160 millioner forventes at se Super Bowl natten til mandag dansk tid, hvoraf en tredjedel ser med uden for USA’s grænser.