Denne artikel er en del af serien ”Det nye Mellemøsten”, hvor Kristeligt Dagblads korrespondent ser nærmere på den nye virkelighed i regionen. Få en mail, hver gang der er nyt i serien, ved at skrive dig op her.
USA’s præsident, Joe Biden, har arvet to skelsættende beslutninger fra Donald Trump, som han aldrig selv ville have truffet. Trods det ventes demokraten ikke at omgøre hverken ambassadeflytningen til Jerusalem eller USA’s anerkendelse af Israels annektering af Golanhøjderne.
Ikke fordi bordet fanger, så at sige. Joe Biden har allerede omgjort flere af Trumps beslutninger.
Senest har Biden annulleret Trumps tilføjelse af den yemenitiske Houthi-bevægelse til listen over terrororganisationer, meldt USA ind i FN’s Menneskerettighedsråd igen, som ynder at kritisere Israel, samt indstillet den amerikanske støtte til Saudi-Arabiens krigsførelse i Yemen. Og ideologisk set er Joe Biden langtfra den samme pro-israelske præsident, som Donald Trump var. De rådgivere og ministre, som Biden er omgivet af, har gennem de seneste år kritiseret Trumps politiske favorisering af Israel gentagne gange. Alligevel har Joe Biden – indtil videre – valgt at respektere Trumps beslutninger om at flytte den amerikanske ambassade til Jerusalem og anerkende Israels kontrol over Golanhøjderne.
”Trumps to beslutninger respekteres af Joe Biden af to grunde. Den ene er, at Joe Bidens regering, hvad angår Mellemøsten, ene og alene er optaget af Iran og opnåelsen af en atomaftale. Den anden årsag er, at USA vil kunne bruge truslen om at omgøre Trumps beslutninger til at presse Israels regering i fremtiden,” siger den israelske mellemøstekspert Uzi Rabi fra Moshe Dayan-centret ved Tel Avivs universitet.
Han tilføjer dog, at han ikke spår drastiske skridt over for Israel, da den nye amerikanske regering ikke har sendt signaler om dybt engagement i de forskellige kriser i Mellemøsten. Heller ikke konflikten mellem Israel og palæstinenserne.
Fra et israelsk synspunkt anses Trumps to beslutninger nu for officiel amerikansk politik. Eller som Batia Gotlieb, assistent for lederen af Golanhøjdernes officielle råd, siger:
”Effekten af USA’s anerkendelse kan allerede mærkes.”
Sidste sommer besluttede den israelske regering at tage det første spadestik til opførelsen af en ny landsby i Golanhøjderne som en direkte konsekvens af Trumps beslutning om at anerkende Israels herredømme over Golan, der ligger nordøst for Genesaret Sø.
Under Seksdageskrigen i 1967 vred Israel Golanhøjderne ud af hænderne på Syrien og besatte området. I 1981 efter Israels fred med Egypten og efterfølgende tilbagetrækning fra Sinai-halvøen vedtog det israelske parlament den såkaldte Golan-lov. En lov, der førte til Israels de facto annektering af Golanhøjderne.
”Vi har allerede klargjort de første 20 grunde, og i løbet af en måneds tid vil de første familier flytte ind i Ramat Trump,” fortæller Batia Gotlieb.
Ramat Trump, som betyder Trump Højdedraget, er navnet på det nye israelske landsbysamfund i Golanhøjderne.
Størstedelen af de nye familier i Ramat Trump kommer fra israelske byer uden for Golanhøjderne, og i løbet af de kommende måneder vil der blive gjort plads til yderligere 100 familier.
Ifølge det lokale Golan-råd har Trumps anerkendelse af Israels annektering skabt øget interesse for højdedraget. En amerikansk iværksætter har allerede taget initiativ til at bygge et større hotel i Golanhøjderne.
Også i Jerusalem, hvor den amerikanske ambassade nu ligger i Arnona-kvarteret på grænsen mellem den østlige og vestlige del af byen, er det amerikanske flag blevet en del af hverdagen.
Før Trump igangsatte den egentlige flytning af ambassaden fra Tel Aviv i 2018, blev der spået om intifada-lignende tilstande. Men ambassaden flyttede, og byen forblev rolig.
Israel erobrede Østjerusalem fra Jordan i krigen i 1967 og annekterede den østlige del i 1980. Siden har Israel betegnet Jerusalem som sin udelte hovedstad. Trods USA’s kursskifte ankender størstedelen af det internationale samfund fortsat ikke Israels herredømme i Golanhøjderne og Østjerusalem og betegner begge områder som værende under israelsk besættelse.