Ligestilling ved Grædemuren er endt i jødisk magtkamp

En ny bedeplads ved Grædemuren skulle for første gang give kvinder og mænd mulighed for at bede sammen ved den jødiske helligdom i Jerusalem. Men planen er strandet i et større slagsmål om forholdet mellem stat og jødedom i Israel

Det er blandt andet den jødiske feministgruppe Murens Kvinder, der har været med til at kæmpe for en ny, kønsneutral bedeplads ved Grædemuren. Gruppen, hvis medlemmer her ses under en aktion ved muren i marts, har i mere end 25 år kæmpet for kvinders rettigheder til at bede på lige vilkår med mænd ved muren. –
Det er blandt andet den jødiske feministgruppe Murens Kvinder, der har været med til at kæmpe for en ny, kønsneutral bedeplads ved Grædemuren. Gruppen, hvis medlemmer her ses under en aktion ved muren i marts, har i mere end 25 år kæmpet for kvinders rettigheder til at bede på lige vilkår med mænd ved muren. – . Foto: Gali Tibbon/AFP/Scanpix.

Det blev hyldet som en historisk aftale, da den israelske regering i slutningen af januar besluttede at oprette en ny bedeplads ved Grædemuren i Jerusalem. Her skulle det fremover være muligt for både mænd og kvinder at bede sammen ved jødernes vigtigste helligdom, der ellers er strengt kønsopdelt.

Derudover ville den nye bedeplads give mulighed for mere liberale jøder for at bede ved Grædemuren uden at skulle indordne sig under de strikse, ortodokse bederegler, der er gældende ved muren i dag.

Men det, der skulle have skabt ligestilling og større jødisk mangfoldighed ved Grædemuren, er i stedet endt i en forbitret magtkamp, efter at ultraortodokse ledere har trukket deres støtte til projektet. Konflikten er blevet så tilspidset, at landets to ultra-ortodokse partier har truet med at fjerne deres støtte til premierminister Benjamin Netanyahus regering, hvis planen bliver realiseret.

Når en ny bedeplads ved Grædemuren kan skabe så megen ballade, skyldes det, at den går ind og piller ved selve forholdet mellem stat og jødedom i Israel, forklarer Ariel Picard, forsker i jødedom i det israelske samfund ved Shalom Hartman Instituttet i Jerusalem.

”Umiddelbart kan det lyde som en lille ting. Der er jo rigeligt med plads til et nyt bedeområde ved Grædemuren. Men principielt er det en meget stor ændring,” siger han.

I Israel er stat og jødedom knyttet til hinanden, og den officielle form for jødedom i landet er den ortodokse. Sådan har det været lige siden statens oprettelse i 1948, hvor premierminister David Ben-Gurion gav ultraortodokse ledere ansvaret for at bestemme de religiøse træk ved den nyoprettede stat.

Lige siden har ortodokse haft monopol på al officiel jødedom i Israel. Det betyder blandt andet, at et helligt sted som Grædemuren er underlagt det ortodokse chefrabbinat, Israels øverste religiøse myndighed, og dermed også ortodokse regler.

Men med den nye bedeplads går regeringen ind og bryder med de ortodokses monopol, siger Ariel Picard.

”Der er ingen ortodoks myndighed, der vil tage ansvaret for en bedeplads, hvor man ikke behøver at følge ortodokse bederegler, og hvor begge køn kan bede sammen. I stedet vil regeringen oprette en ny myndighed til at tage ansvaret for den del af Grædemuren, der ikke er ortodoks. På en måde svarer det til at skabe en ekstra slags statsjødedom eller – hvis det havde været i Danmark – en ekstra statskirke,” siger han.

Det har skabt voldsom vrede blandt ortodokse og i særdeleshed ultraortodokse ledere, der frygter, at det er en glidebane, der i længden vil udvande Israels særegne ortodokse identitet.

Ifølge journalisten Anshel Pfeffer er den nye bedeplads ved Grædemuren blot et ud af en række eksempler på, at monopolets tid er ved at være forbi i Israel, når det kommer til ortodoks jødedom. Det afspejler sig blandt andet i, at et stigende antal israelske jøder ønsker frihed til selv at kunne fortolke deres religion.

”Det lyder måske naivt at tro, at 70 års politisk virkelighed i Israel sådan uden videre vil slutte. Men momentum er der, og reelle ændringer er på vej,” skriver han i avisen Haaretz.

Samme pointe hører man fra den israelske organisation Hiddush, der arbejder for at fremme religiøs mangfoldighed i Israel. Hiddush offentliggjorde i marts en meningsmåling, der viste, at 69 procent af Israels jøder ikke har tiltro til landets chefrabbinat, og endnu flere ønsker dets magt begrænset, især fra landets ægteskabslovgivning. I dag er det ikke muligt for en jøde at blive gift eller skilt i Israel, uden at det sker igennem en ortodoks rabbiner.

Den nye bedeplads ved Grædemuren afspejler ifølge Hiddushs grundlægger og leder, Uri Regev, samme ønske om frihed fra det ortodokse monopol:

”Kampen om frihed – til at bede, som man vil, ved Grædemuren – er tydeligvis en retfærdig og vigtig kamp,” lyder det fra ham i en kommentar.

Men selvom der generelt er opbakning til et opgør med det ortodokse monopol på religion i samfundet, er kampen for den nye bedeplads ved Grædemuren ikke drevet af et egentligt folkeligt krav. Blot tre procent af de israelske jøder siger i Hiddushs meningsmåling, at de ser kampen om Grædemuren som det vigtigste emne, når det handler om forholdet mellem stat og jødedom i Israel.

Ifølge Ariel Picard fra Shalom Hartman Instituttet skyldes det, at Grædemuren i praksis ikke spiller en stor rolle for særligt mange jøder i Israel.

”Spørger du en jøde i Israel, om han synes, at Grædemuren er vigtig, vil han sige ja. Spørger du om, hvornår han sidst besøgte den, vil han formentlig ikke kunne huske det,” siger han.

I stedet mener Ariel Picard, at der ligger en politisk dagsorden bag planen om en ny bedeplads. Den handler om at skabe et bedre forhold til jøderne i USA. Mens ikke- ortodokse jødiske retninger såsom konservativ og reformert jødedom kun udgør nogle få procent af de israelske jøder, er de derimod de dominerende retninger i USA. Og en ikke-ortodoks bedeplads ved Grædemuren vil derfor være en håndsrækning til dem.

”Netanyahus forhold til Obama-regeringen har i lang tid været elendigt. Derfor har han mere end nogensinde før brug for de amerikanske jøder og især den magtfulde, jødiske lobby i USA. Hvis han skal vinde deres opbakning, bliver han også nødt til at anerkende deres form for jødedom,” siger Ariel Picard.

Netanyahu har givet sig selv indtil slutningen af maj til at få løst problemerne og genforhandlet aftalen med de religiøse ledere om den nye bedeplads. Både de reformerte og konservative jødiske bevægelser i Israel har på forhånd nægtet at ændre i den oprindelige aftale og truer med at bringe sagen for en domstol, hvis den går i vasken.

”Aftalen om Grædemuren blev nået efter tre års forhandlinger og blev godkendt af en regeringsbeslutning, og vi forventer, at regeringen implementerer den fuldstændigt,” siger Gilad Kariv, leder af den israelske bevægelse for reformert og progressiv jødedom, til avisen The Jerusalem Post.